Opvarmning af bygninger

Opvarmning af bygninger

Opvarmning af bygninger

Opvarmning af bygninger

Opvarmning af bygninger

Undersøg, om I har den billigste og mest energieffektive opvarmningsform. Og sørg for energirigtig drift – så kan I spare mange penge.

Hvis I har olie, naturgas eller elvarme

Der kan være mange penge at spare ved at konvertere til fjernvarme hvis I har olie, naturgas eller elvarme. Fjernvarme er nemlig oftest den billigste opvarmningsform. Dertil kommer, at det også er den opvarmningsform, der udleder mindst C02. Målsætningen er, at fjernvarme på sigt skal blive helt CO2-neutral.

For at I kan konvertere til fjernvarme, skal I ligge inden for et kollektivt forsyningsområde. Kontakt jeres fjernvarmeselskab for at høre mere om konvertering og priser.

Få styr på driften

Lovpligtige eftersyn og driftsjournaler er en god start på energieffektiv drift.

tjekmark.png

Energirigtig drift

Der er en del at spare ved at drive sit varmeanlæg optimalt. Hold øje med, om anlægget kører, som det skal, så I undgår unødig brug af energi. Vær f.eks. opmærksom på, at temperaturer bør justeres efter sommer- og vinterforhold.

Lovpligtige eftersyn af varmeanlægget og det at føre driftsjournaler er grundlaget for en stabil og energirigtig drift. Hvis I vil have gennemgået anlægget og driften for en endnu bedre varmeøkonomi, så brug Tjeklisten for varmeanlæg.

Tjeklisten for varmeanlæg gennemgår både mulighederne for at reducere behovet for varme og effektivitet af anlægget. I kan gennemgå Tjeklisten selv eller få en professionel til det.

Opvarmning af bygninger

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme er sammen med varmepumper den mest miljøvenlige opvarmningsform. Samtidig er det ofte en billig varmetype.

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme

Kan I få fjernvarme?

Hvis I vil omlægge til fjernvarme, skal I ligge i et område med fjernvarme og tilsluttes fjernvarmenettet med en stikledning. Stikledningen er et dobbeltrør, hvor det ene rør fører varmt vand ind i bygningen, og det andet sender det afkølede returvand tilbage til fjernvarmeværket.

Sådan foregår det

Fjernvarmevandet bliver varmet op på fjernvarmeværket. Det bliver derefter pumpet gennem en rørledning ud til aftageren. Ved hjælp af en varmeveksler varmer fjernvarmevandet vandet i bygningens radiatoranlæg op. I sjældne tilfælde sendes fjernvarmevandet direkte ind i radiatorerne.

  • Indirekte tilslutning gennem vekslerCentralvarmeanlægget er helt adskilt fra fjernvarmesystemet. En varmeveksler overfører varmen fra fjernvarmevandet til centralvarmeanlægget. En cirkulationspumpe pumper vandet rundt i bygningen.
  • Direkte tilslutning uden blandesløjfeCentralvarmeanlægget er direkte forbundet til fjernvarmeledningerne. Fjernvarmeværkets pumper sørger også for at pumpe vandet rundt i centralvarmeanlægget. Derfor er der ikke nogen cirkulationspumpe i bygningen.
  • Direkte tilslutning med blandesløjfeCentralvarmeanlægget er direkte forbundet til fjernvarmeledningerne, og en cirkulationspumpe pumper vandet rundt i bygningen.

Henvend dig til dit fjernvarmeværk for at få oplyst, hvilke løsninger I kan vælge.

Afregning af forbrug

For at afregne forbruget skal man have en varmemåler. Der findes 2 forskellige slags:

  • KubikmetermålerMåler mængden af fjernvarmevand, som cirkulerer ind i bygningen. Måleenheden er kubikmeter (m3).
  • EnergimålerMåler mængden af fjernvarmevand, som cirkulerer ind i bygningen, og hvor meget varme vandet afgiver til bygningen. På den måde måler den helt præcist, hvor meget varme bygningen får. Måleenheden er kWh , MWh (1.000 kWh) eller GJ (gigajoule).

Fakta om fjernvarme

  • Der findes ca. 400 fjernvarmeselskaber i Danmark.
  • Danmark begyndte at bruge fjernvarme allerede i 1920’erne. Forbruget steg kraftigt i 1950-1960’erne. Lige efter oliekrisen i 1973-1974 blev der lagt og gennemført store planer om at udnytte spildvarme fra elproduktionen til at varme vores huse op med gennem fjernvarmesystemet.
  • Fjernvarme bliver produceret på værker og distribueres til forbrugerne som varmt vand i fjernvarmerør. De fleste værker producerer varme og el samtidig – såkaldte kraftvarmeværker.
  • Der bruges flere forskellige slags brændsler til at producere fjernvarme. F.eks. affald, halm, olie, naturgas, kul og solvarme.
  • Ca. 40 % af brændslerne til fjernvarme udgøres af biomasse  og anden vedvarende energi. Naturgas udgør ca. 26 %, kul 22 %, olie 4,6 % og ikke biologisk nedbrydeligt affald 5,6 %.

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen pumper vandet rundt til radiatorerne gennem rørene. Vælg en energieffektiv pumpe for at få det laveste elforbrug for pumpen.

Varmt brugsvand

Fjernvarmen bliver også brugt til at varme brugsvand op. Varmtvandsbeholderen kan typisk rumme 100-200 liter. Når I bruger det varme vand, tages koldt vand ind og varmes op over en periode. I en gennemstrømningsvandvarmer bliver vandet varmet op i takt med, at det bliver brugt.

Fjernvarme

Læs mere

Naturgas

Naturgas

Et naturgasgasfyret varmeanlæg består af en kedel, en varmtvandsbeholder og et varmefordelingssystem. Naturgas er det reneste af de fossile brændstoffer og udleder mindre CO2 end f.eks. kul og olie.

Naturgas

Naturgas

Naturgas

Få mere ud af jeres anlæg med klimastyring og natsænkning

Naturgaskedlen kan indstilles til at levere varme, som følger udetemperaturen og andre vejrforhold, så den altid producerer varme mest effektivt. Hvis I skal have installeret en ny kedel, så bed vvs'eren om at gennemgå, hvordan I indstiller klimastyring og natsænkning.

  • KlimastyringKlimastyring kaldes også vejrkompenseringsstyring.
  • NatsænkningNatsænkning betyder, at temperaturen i rummet nedsættes om natten, hvilket begrænser varmetabet til omgivelserne. Potentialet for besparelser ved natsænkning er mindst i murstensbygninger, som tager lang tid at varme op, og størst i lettere byggeri, som f.eks. træbygninger.

Hvis I skal lægge om til naturgas

Vil I gerne omlægge fra jeres nuværende opvarmningstype til naturgas, bør I overveje disse ting:

  • VarmefordelingsanlægDer skal etableres varmefordelingsanlæg, hvis I har elvarme. Det er ikke nødvendigt hvis I har oliefyr.
  • PlaceringTal med vvs'eren om placering af kedel, aftræk, afløb og anvendelse af kælder.
  • Få en introduktion til anlæggetNår kedlen er installeret, så få en kort gennemgang af det nye anlæg, hvor styringsenheden, indstilling af klimastyring og evt. natsænkning, sommerdrift/vinterdrift, indstilling af radiatorer, varmtvandsbeholder mv. gennemgås. 

Frit valg af leverandør

I Danmark er naturgasforsyningen liberaliseret, så I frit kan vælge naturgasleverandør. Det kræver selvfølgelig, at I ligger i et område, hvor der er lagt naturgas ud.

Hvis I vil skifte til naturgas, så lægger dit lokale naturgasselskab en stikledning ind i bygningen. I skal så anskaffe en naturgaskedel og evt. et radiatoranlæg.

Sådan virker naturgasanlægget

Et naturgasfyret varmeanlæg består af en kedel, en varmtvandsbeholder og et varmefordelingssystem. Naturgassen brændes af i et forbrændingskammer, og varmen bruges til at opvarme vandet i centralvarmeanlægget. Det varme vand sendes derefter ud til radiatorerne.

Systemet er oftest 2-strenget: Det ene rør leder det varme vand ud til radiatorerne, og det andet rør leder det afkølede vand tilbage til kedlen, hvor det bliver opvarmet igen.

Fakta om naturgas

  • Rent fossilt brændstofNaturgas er det reneste af de fossile brændsler. Det betyder, at afbrænding af naturgas udleder mindre CO2 og andre stoffer end kul og olie.
  • EffektivtNaturgas er som regel mere effektivt end de andre fossile brændsler. Man kan nemlig udnytte røggasvarmen bedre end ved olie, uden at der opstår tæringsproblemer pga. svovl.
  • IndholdNaturgas består hovedsagelig af metan.

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen pumper vandet rundt til radiatorerne gennem rørene. Vælg en energieffektiv pumpe for at få det laveste elforbrug for pumpen.

Naturgas

Læs mere

Biobrændsel

Biobrændsel

I kan omlægge jeres fossile brændselsanlæg til biomasse og undgå at betale CO2-afgifter og energiafgifter. Især til rumopvarmning opnår I store besparelser. Til procesvarme har I mulighed for at få tilskud til anlægsinvesteringerne.

Biobrændsel

Biobrændsel

Biobrændsel

Mindre afgifter på biomasse

Afbrænding af biomasse er fritaget for CO2-afgifter og energiafgifter.

Hvis I vil spare penge og CO2, kan I derfor konvertere jeres varmeanlæg baseret på fossile brændsler til biomasse. I kan f.eks. gå fra olie eller naturgas til et træpille- eller træflisanlæg. På den måde sikrer I jer mod stigende priser på fossil energi.

Især til rumopvarmning og varmt vand

Den økonomiske fordel ved biobrændsler afhænger af, hvad I bruger varmen til. I får mest ud af at bruge den til rumopvarmning eller til at producere varmt vand, da de 2 kategorier er mest afgiftsbelagt. 

Mange danske virksomheder har værksteder eller lagerhaller, der bruger en del energi til rumopvarmning. Den varme er næsten altid fuldt afgiftsbelagt.

Overvej disse ting, når I skal beslutte jer

  • Hvordan vil prisen på CO2-kvoter, naturgas/olie og biomasse vil udvikle sig?Energistyrelsen udarbejder årligt en fremskrivning af priser.
    Læs om Energistyrelsens prisudvikling
  • Hvordan er tilgængeligheden af de forskellige energikilder?
  • Har I mulighed for at opnå tilskud gennem VE til proces-ordningenOrdningen giver mulighed for støtte til virksomheder, der konverter procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Læs om VE til proces på ens.dk
  • Træpiller eller træflisTræflis er ofte produceret indenlands eller i landene omkring Østersøen. Træpiller bliver i stigende grad fremstillet af hele træer fra udlandet. Det koster energi til fremstilling og transport, så klimaregnskabet kan blive tvivlsomt.

    Man kan dog transportere træpiller over længere afstande, hvor det stadig er økonomisk attraktivt, fordi træpiller har en højere brændværdi end træflis.

    Træpiller er gerne 40-50 % dyrere end træflis pr. energienhed. Træflis indeholder typisk meget vand (50 %), og det er derfor sværere at brænde end træpiller. Derfor fylder træflis også mere og kan være sværere at håndtere.

    Prisen afhænger i høj grad af, hvor meget man bestiller, og hvor god kvalitet man ønsker.

    Når træflis brænder, er der stor sandsynlighed for kondensering i skorstenen. Skorstenen skal være beregnet til kondensering, især hvis I køler røgen til under 60 °C. I kan udnytte kondenseringsvarmen og give 15-20 % ekstra lavtemperatur varmeenergi. Men biomassefyret skal være forberedt til at udnytte kondenseringsvarme.

  • Hvor kommer biomassen fra?Hvis I ikke kan se, hvor biomassen kommer fra, er der risiko for, at den kommer fra f.eks. regnskov, der er fældet i udlandet. Vær sikre på, at I kun køber bæredygtig biomasse.

Biobrændsel

Læs mere

Olie

Olie

En energieffektiv kedel udnytter olien bedre end de gamle modeller. Derfor kan der være mange penge at spare ved at skifte den gamle, ineffektive kedel ud med en ny. Bemærk, at I ikke må få installeret ny oliekedel, hvis der findes fjernvarme eller naturgas i området.

Olie

Olie

Olie

Valg af kedel

  • Tjek, om der findes fjernvarme eller naturgas i områdetHvis der gør det, er det ikke tillladt at installere et nyt oliefyr. Så skal I skifte til enten fjernvarme eller naturgas i stedet.
  • Overvej alternative varmekilderUden for kollektive forsyningsområder kan det ofte bedre betale sig at vælge et jordvarmeanlæg eller en luft til vand-varmepumpe.

Når I skal købe ny kedel

  • Se efter energimærketOliefyr er energimærkede. Skalaen går fra A++/A+++ til G. Gå efter det oliefyr med det bedste energimærke.
  • Sikre jer, at kedlen passer til bygningens størrelse og varmebehovHvis kedlen er for stor, udnytter den ikke brændslet effektivt, og hvis den er for lille, kan det blive svært at få nok varme i bygningen, når det er rigtig koldt udenfor.

 

 

Olie

Læs mere

Elvarme

Elvarme

El er den mest miljøbelastende måde, man kan opvarme på. Derfor bør I overveje alternative opvarmningsformer, hvis jeres arbejdsplads er helt eller delvist opvarmet med elvarme.

Elvarme

Elvarme

Elvarme

Elvarme i erhverv

El forurener mere end andre fossile energiformer, og I vil altid opnå CO2-besparelser ved at konvertere fra elvarme til en anden opvarmningsform. Overvej derfor centralvarme i stedet.

Elvarme forekommer inden for alle typer af erhverv – fremstillingsvirksomheder, kontorer og butikker. 

I det offentlige sker elvarme til opvarmning af bygninger typisk med elradiatorer eller varmeblæsere.

  • Elvarme til procesformålDette dækker over varme til f.eks. ovne, elektrolyse og eltracing/frostsikring af rør m.m. Typisk bliver dette brugt i særlige maskiner og til specifikke formål, hvor der ikke umiddelbart kan bruges andre opvarmningskilder, bl.a. fordi temperaturen skal kunne styres nøje. Elvarme til procesformål kan få en betragtelig refusion af elafgifter.
  • Elvarme til opvarmning af rumElvarme til rumopvarmning er typisk elradiatorer eller varmeblæsere i kontorer og butikker. I industrivirksomheder kan der være en række andre typer elvarme såsom varmekanoner, lufttæpper til porte, kaloriferer/varmeventilatorer og strålevarmepaneler. For alle typer af elvarme findes der alternativer, som bruger centralvarme eller er direkte fyret med naturgas/petroleum/olie. Elvarme til opvarmning af bygninger og rum kan få en mindre refusion af elafgiften uanset type af virksomhed.

Denne side handler kun om el brugt til rumopvarmning og ikke procesvarme.

Erstat med et centralvarmesystem

Elopvarmede bygninger og rum har ofte ikke et centralt vandbåret varmesystem. Elopvarmning er ikke tilladt i nybyggeri, så det findes mest i ældre bygninger eller midlertidige bygninger, som alligevel er blevet permanente – f.eks. pavilloner.

Elvarme findes dog også i bygninger, hvor der er bygget nye rum eller tilbygninger. Det er nemlig meget billigere at installere end en centralvarmeradiator.

  Typisk varmeforbrug
Kontorer og butikker ca. 80-100 kWh/m2
Produktionslokaler ca. 140-180 kWh/m2
Lagerhaller med højt til loftet ca. 200-300 kWh/m2

Rumopvarmning med elvarme bør erstattes med et centralvarmesystem. På den måde kan I spare 30-60 % af varmeudgiften.

Hvis I ikke har et centralvarmesystem, er I nødt til at investere i en kedel, nye radiatorer og ny rørføring fra centralvarmeanlæg til radiatorerne. Det kan være en ret stor investering, men til gengæld vil I få en mindre varmeregning pga. den høje elpris. Investering i et centralvarmeanlæg (naturgas eller olie) ligger på 300-600 kr./m2 opvarmet areal ekskl. kedelbygning. Det er billigst ved store arealer og dyrest ved små arealer.

I decentrale elopvarmede bygninger - f.eks. skurbyer eller administrationslokaler - er et alternativ at installere en mindre luft til luft-varmepumpe, som ofte vil spare jer penge til opvarmning.

Priser for energi

Elvarme til rumopvarmning har mange afgifter – også i proces- og fremstillingsvirksomheder. El er desuden dyrere end andre energikilder. Det skyldes især højere afgifter, ofte kaldet rumvarmeafgift.

Typiske priser for energi:

  • El1,75 kr./kWh
  • Centralvarme fra oliefyr, naturgasfyr og træpillefyr0,70-0,90 kr./kWh.
  • FjernvarmeFra 0,40 til 1,40 kr./kWh. Prisen varierer afhængig af område. Den billigste fjernvarme findes gerne i større byer og i fjernvarmeselskaber, som er tilsluttet større transmissionssystemer som f.eks. CTR og TVIS.

Alle priser er ekskl. moms.

Konverter til en anden energiform

  • FjernvarmeOpvarmning med fjernvarme udleder ca. 75 % mindre CO2 end opvarmning med elvarme. Det er derfor et oplagt valg som alternativ opvarmningsform, hvis jeres virksomhed ligger i et fjernvarmeområde. Kontakt det lokale fjernvarmeselskab vedr. priser på tilslutning.
    Læs mere om fjernvarme
  • NaturgasOpvarmning med naturgas udleder ca. 50 % mindre CO2 end opvarmning med elvarme. Det er derfor et oplagt valg som alternativ opvarmningsform, hvis jeres virksomhed ligger i et naturgasområde.

    Nye naturgaskedler skal overholde gældende krav i Bygningsreglementet vedr. energieffektivitet
    Læs mere om naturgas

Salg af energibesparelser

I kan sælge konvertering fra elvarme til andre energiformer til et energiselskab. Tilskuddet udbetales for 1. års besparelse. Fjernvarmeselskabet eller naturgasselskabet giver typisk den største pris.

 

Elvarme

Læs mere

Opvarmning af bygninger