Solvarmeanlæg til varmt vand og varme

Solvarmeanlæg til varmt vand og varme

Solvarmeanlæg til varmt vand og varme

Hvis du opvarmer med el, olie eller gas, og hvis du har et opvarmningsbehov om sommeren, kan det betale sig at installere et solvarmeanlæg til varme og varmt vand. Så mindsker du både din varmeregning og din CO2-udledning.
Solvarmeanlæg til varmt vand og varme

Fordele

Større uafhængighed af fossile brændsler

Større uafhængighed af fossile brændsler

Når du vælger vedvarende energi, får du en CO2-venlig energiform. Det gavner klimaet og gør dig mere uafhængig af fossil energi.

Forøgelse af husets værdi

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.

Derfor skal du skifte

  • Lavere varmeregningOm sommeren, når du ikke bruger varme i huset, kan solvarmen dække husstandens behov for varmt brugsvand. Så kan du slukke husets kedel. Over hele året kan anlægget dække 60-70 % af dit samlede behov for varmt vand. Det kan også levere rumvarme om sommeren, hvis du f.eks. har gulvvarme i klinkegulve eller har en kælder, der skal holdes tør. På den måde sparer du penge på varmeregningen.
  • Mindre CO2-udledningSolen er ren, vedvarende energi, og du reducerer din CO2-udledning ved at bruge et solvarmeanlæg til opvarmning og varmt vand.

Det bør du vælge

  • 7 m2 solfangere og 300 liter solvarmebeholderDu kan typisk få dækket 15-30 % af dit varmebehov med 7 m² solfangere og 300 liter solvarmebeholder. Du kan godt få dækket en større del, men det kan ikke altid betale sig. Som tommelfingerregel kan du regne med ½-1 m² solfanger for hver MWh af dit årlige varmebehov.
  • VE-installatørNår du bruger en VE-godkendt installatør, er du sikker på, at vedkommende er i stand til at installere anlægget korrekt.

Husk også

  • Tjek lokalplanenInden du beslutter dig for at etablere solfangere på huset, bør du sikre dig, at lokalplanen tillader det. Det er især relevant i områder med mange fredede bygninger eller i rækkehuse.
  • Meld anlægget til BBRHusk også at anmelde solvarmanlægget til BBR-registret.

Sådan virker det

Et solvarmeanlæg producerer varme og varmt brugsvand. Solfangerne bruger solens energi til at opvarme en væske, som løber ned til en varmtvandsbeholder, afgiver sin varme og vender tilbage til solfangerne. Anlæggets cirkulationspumpe sørger for at cirkulere væsken rundt.

Det er især oplagt at få etableret solvarme, hvis du alligevel skal have skiftet tagbelægning, varmtvandsbeholder eller kedel.

Sådan foregår det

  • Solfangerne monteresHåndværkeren monterer solfangerne på det sted på taget, hvor der er mest sol.
  • RørføringRør føres fra solfangerne til varmtvandsbeholderen. Hvis du får installeret en ny varmtvandsbeholder samtidig, stilles den typisk i dit bryggers og erstatter din nuværende varmtvandsbeholder.
  • Varmeveksleren etableresDer bliver herefter etableret en ekstra varmeveksler, så varmen også kan overføres til gulvvarme- og/eller radiatorkredsen.

Se energiløsningen, håndværkeren bruger

I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.

Sådan ser det ud

Solvarmeanlæg til varmt vand og varme

Find en VE-godkendt virksomhed

Installatørerne på listen har dokumenterede kompetencer til at installere dit solvarmeanlæg korrekt, så du får det største udbytte af anlægget.

12 virksomheder fundet   VE-godkendte virksomheder, er installatører og montører, der har dokumenterede kompetencer til at installere dit VE-anlæg korrekt, så du får det største udbytte af anlægget.

Relaterede løsninger

Solvarmeanlæg til varmt vand og varme