Skift til fjernvarme
Fjernvarme kan bruge flere forskellige varmekilder til at sende varme ud i stuerne gennem et fælles rørnet. Det er generelt billigt og klimavenligt og kræver minimal vedligeholdelse. Når du først har fået fjernvarme, er det så nemt, at du sjældent skænker det en tanke.
Se, hvad andre har gjort
Cases
Lovkrav
Hvis du bor i et område med fjernvarme, kan du kan være tvunget til at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Fjernvarme kan nemlig kun betale sig, når vi er mange sammen om det. Kommunen afgør, om du har tilslutningspligt eller får det i fremtiden.
Fjernvarmeinstallationen skal konstrueres sådan, at der undgås unødvendigt energiforbrug. Der skal laves en funktionsafprøvning af varmeanlægget, før det bliver taget i brug. Afprøvningen skal dokumentere, at anlægget overholder Bygningsreglementets krav til indregulering og styring.
Sådan foregår installationen – punkt for punkt
Gør klar til installation
Vælg løsning
Håndværkeren kommer ud til din bolig, vurderer dit varmebehov og hjælper med at vælge et anlæg, der passer til dine behov.
Rørledning graves ned
Der skal nedgraves en rørledning fra vejen og ind til dit hus.
Det gør håndværkeren
Hvis du skifter fra olie- eller gasfyr
Håndværkeren afmonterer dit fyr. Derefter monteres en fjernvarmeenhed, som tilsluttes fjernvarmenettet.
Hvis du skifter fra elvarme
Håndværkeren fjerner dine elradiatorer og installerer vandbårne radiatorer eller gulvvarme, der sluttes til fjernvarmeanlægget.
Det kan være dyrt og omfattende at få vandbåren varme. Et alternativ er luft til luft-varmepumpe, der ikke kræver vandbåren varme.
Efter installationen
Sig farvel til dit nuværende varmeanlæg
Lav en aftale med håndværkeren, så du kommer af med dit gamle varmeanlæg på den mest miljørigtige måde.
Lær dit fjernvarmeanlæg at kende
Bed håndværkeren gennemgå anlægget sammen med dig. Husk også at få en brugsanvisning, og bliv instrueret i natsænkning og sommerdrift, så du selv kan styre dit anlæg.
Indstil anlægget, og spar penge
Dit anlæg skal være indstillet rigtigt, så du ikke spilder varme. Mange steder får man en bonus, hvis du udnytter fjernvarmen godt, så temperaturen er lav på det vand, der sendes retur til fjernvarmeværket.
Indstil ny cirkulationspumpe
Hvis du får ny cirkulationspumpe til dit varme vand i forbindelse med, at du skifter til fjernvarme, så husk at få indstillet tids- og termostatstyringen, så kan du spare ekstra på elregningen.
Anmeld fjernvarmen til BBR
Nu du er koblet på fjernvarmenettet, skal du anmelde din nye varmekilde til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Hvis du har fået vandbårne radiatorer eller gulvvarme
Du skal indsende en byggeanmeldelse til kommunen.
Tjek anlæg hvert 2. år
Det er en god idé, at du får tjekket dit anlæg hver 2. år af en fagmand, så du er sikker på, at driften er stabil.
Det skal du vide
Skift i sommerhalvåret
Skift til fjernvarme i sommerhalvåret, så du undgår at fryse under skiftet. Du er typisk uden varme i 1-2 dage – medmindre du skifter fra elvarme og skal have et vandbårent varmesystem, så tager arbejdet omkring 1 uge.
Du skal have vandbåren varme
Fjernvarme kræver, at der varmesystem i huset med vandrør og radiatorer eller gulvvarme. Hvis det ikke allerede findes, skal det installeres. Få hjælp af håndværkeren til at placere radiatorer, så du bruger mindst mulig energi.
Sådan fungerer fjernvarme
Fra et centralt varmeværk bliver der sendt opvarmet vand gennem store ledninger ud til din bolig. Se, hvordan fjernvarme fungerer, og hvad et fjernvarmeanlæg består af.
Mere inspiration
Overvejer du at renovere din bolig?
Renover dit hus og hold bedre på varmen. Det giver dig en mindre varmeregning og dit hus bliver tættere. Vores eksperter hjælper dig godt i gang - og videre.
Du kan også spare strøm
Se, hvordan du kan skære en stor bid af elregningen.
Fortsæt de gode energivaner
Se her på siden, hvordan du bedst sparer på energien lige nu.