Dit varmeforbrug - temaside

Er din varmeregning for høj?

Se, om dit varmeforbrug er fornuftigt, eller om det ligger i den høje ende. Og få hjælp til at gøre regningen mindre.

Hvorfor er min varmeregning så høj?

Dit varmeforbrug afhænger af disse ting:

  • Husets tilstand – f.eks. hvor godt det er isoleret
  • Vinduernes størrelse og placering i forhold til solen
  • Din opvarmningsform
  • Dine vaner
  • Antal beboere
  • Alder på husets beboere
  • Vejret

Hvad er et normalt varmeforbrug?

I skemaet kan du se, hvor meget varme du kan forvente at bruge pr. år afhængig af, hvilken type hus du bor i.

  Typisk Energirenoveret Lavenergi
Fjernvarme 12.700 kr. 10.700 kr. 3.600 kr.
Naturgas 18.500 kr. 13.000 kr. 4.400 kr.
Olie* 26.500 kr. 17.300 kr. -
Elvarme* 26.300 kr. 22.800 kr. -
Varmepumpe 5.200 kr. 4.000 kr. 1.500 kr.

* Hvis du energirenoverer, bør du overveje at erstatte elvarme eller olie med en anden opvarmningsform. Af samme grund er der ingen tal under Lavenergihus, da man ikke vil opføre et nyt hus med disse opvarmningsformer.

Forudsætninger for beregning

Fjernvarme: 700 kr./MWh
Naturgas: 9,25 kr./m3
Olie: 11,5 kr./liter
El til opvarmning: 1,75 kr./kWh

Typisk hus: Hus på 140 m2 med gennemsnitligt energiforbrug
Energirenoveret hus: Hus på 140 m2, hvis energiforbrug svarer til energimærke C.
Lavenergihus: Hus på 140 m2, som overholder lavenergibygningsklasse 2015

De 3 trin til en lavere varmeregning

De 3 skridt til en lavere varmeregning

Guide

Guide til mindre varmeregning

Når du kender din bolig, dit forbrug og dine vaner, ved du også, hvordan du får en mindre regning. Følg vores guide til en mindre varmeregning herunder.
1Bolig
2Varme
3Vaner

Spar energi i boligen med energirenovering

En velisoleret bolig med energirigtige vinduer og døre bruger mindre varme og er derfor billigere at bo i. Men energirenovering kan også forbedre indeklimaet og energimærket og samtidig gøre dit hus mere værd. I 'Guide til energirenovering' kan du læse, hvorfor du bør energirenovere, hvordan du træffer de rette beslutninger, og hvordan du udfører arbejdet.

Tjek energimærkningen

Hvis dit hus er energimærket, kan du tjekke i energimærkningen, hvad der står om din boligs tilstand. Måske skyldes en høj varmeregning, at dit hus er i dårlig stand og har gavn af at blive renoveret.

Hvis du har købt dit hus efter 1997, er det formentlig energimærket. Hvis dit hus er energimærket, kan du finde mærket på Det digitale energimærke.

Hvis dit hus ikke er energimærket, kan du få en energirådgiver til at gennemgå dit hus og vise dig, hvor i boligen du kan spare energi.

Det kan du gøre

Isoler

Et velisoleret hus er rart at bo i og giver en lavere varmeregning.

Så meget kan du spare

5.700 kr./år, hvis du efterisoler din hulmur i et hus fra 1935 med naturgas
2.600 kr./år, hvis du efterisoler dit 130 m2 loft i et hus med naturgas
13.700 kr./år, hvis du efterisoler dit 130 m2 gulv over uopvarmet kælder i et hus med naturgas

Så meget kan du spare

Skift eller renover vinduerne

Hvis dine vinduesrammer er i ok stand, behøver du som udgangspunkt ikke udskifte hele vinduet. Så kan du nøjes med at renovere vinduet eller skifte ruderne.

Så meget kan du spare

3.100 kr./år, hvis du udskifter 4 gamle ovenlysvinduer
2.500 kr./år, hvis du udskifter dine termoruder med energiruder
3.000 kr./år, hvis du udskifter dine vinduer med 1 lag glas med energivinduer

Så meget kan du spare

Valg af rådgiver og håndværker

Rådgivning

Energistyrelsen har udviklet BedreBolig-ordningen. Her kan du som husejer finde en rådgiver, der kan hjælpe dig i gang med at renovere din bolig på en energirigtig måde. Tag en uforpligtende snak med en BedreBolig-rådgiver, og hør om mulighederne.

Håndværker

Hvis du allerede nu ved, hvor du vil sætte ind, kan du på Håndværkerlisten finde en håndværker, der har særlig viden om den energiforbedring, du gerne vil have lavet.

Kan du få en billigere varmeform?

I beregneren Ny Varme kan du slå op, om du kan spare penge ved at skifte til en anden type varme.

Typisk varmeforbrug i et 140 m2 parcelhus 

  Typisk forbrug
Fjernvarme (700 kr./MWh) 12.700 kr.
Naturgas (9,25 kr./m3) 18.500 kr.
Olie (11,50 kr./liter) 26.500 kr.
Elvarme (1,75 kr./kWh) 26.300 kr.
Varmepumpe (1,75 kr./kWh) 5.200 kr.

Det kan du gøre

Skift den gamle cirkulationspumpe

En nyere cirkulationspumpe tilpasser sig boligens svingende behov og bruger for ca. 200 kr. strøm om året. Man kan have op til 4 pumper i et hus.

Så meget kan du spare

700 kr. pr. år, hvis du udskifter en gammel cirkulationspumpe med en moderne, energieffektiv pumpe.

Skift den gamle cirkulationspumpe

Styr forbruget automatisk

Få dit varmeforbrug styret automatisk. Så tilpasser temperaturen sig efter temperaturen udenfor. Desuden kan du få lavere temperaturer om natten og på andre tidspunkter, hvor du har mindre brug for varme.

Så meget kan du spare

700 kr. pr. år, hvis du installerer vejrkompensering og natsænkning i et 130 m2 hus med fjernvarme.

Skift den gamle cirkulationspumpe

Skift den gamle olie- eller gaskedel

Moderne kondenserende olie- og gaskedler udnytter energien bedre end ældre kedler.

Så meget kan du spare

7.200 kr. om året, hvis du udskifter din forældede oliekedel med en ny, kondenserende model i et 130 m2 hus. 5.500 kr. om året, hvis du udskifter din forældede gaskedel med en ny, kondenserende model i et 130 m2 hus.

Skift den gamle olie- eller gaskedel

Nyere boliger: Brug ventilationsanlæg

Hvis du bor i et tæt hus uden ventilationsanlæg, bør du investere i et anlæg med varmegenvinding – det giver færre udgifter til opvarmning. Varmegenvinding betyder, at varmen fra luften, der blæses ud, overføres til luften, der blæses ind.

Så meget kan du spare

3.000-4.000 kr. om året i et 140 m2 hus, der bliver opvarmet med naturgas. 

Så meget kan du spare på ventilation

 

Gode vaner, der sparer på varmen

  • Sænk temperaturenHvis du sænker temperaturen bare 1 °C i hele huset, sparer du 5 % på varmeregningen. Gå efter en temperatur på 20-21 °C.
  • Indstil termostaterne ensSæt termostater ens på alle dine radiatorer.
    Læs hvorfor i vores guide Tjek dit varmeanlæg
  • Mærk på radiatorerne
    • Radiatorerne bør være lunkne eller kolde forneden. Hvis de er varme, udnytter de ikke varmen ordentligt.
    • Lyt efter, om dine radiatorer klukker eller risler. Hvis de gør, er der luft i systemet.
    • Tjek, at der er nok vand på dit radiatoranlæg.

    Læs, hvordan du gør alle 3 ting, i guiden Tjek dit varmeanlæg

  • Hold det varme vand på 55 °CHold temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55 ºC. Det er varmt nok til at vaske op i, gøre rent med og til at bade i. Og det er nok til at holde legionella-bakterier nede.
    Læs mere om hvorfor
  • Spar på det varme vandStræb efter at bruge maks. 40 m3 vand pr. år, hvis du bor alene. Hvis I er flere i husstanden, bruger I sandsynligvis mindre vand pr. person, så her bør du gå efter at bruge maks. 30 m3 pr. år. Det svarer til hhv. 110 og 82 liter om dagen.
    Få flere tip til at spare på vandet
  • Ældre boliger: Luft udFor at opnå et højt nok luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden bør du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbent.
1 of 3

 

Info om varmeregning

Forstå din varmeregning

Få hjælp til at læse din varmeregning, hvad enten du har fjernvarme, naturgas, oliefyr eller anden opvarmning.

Afgifter

Ud over prisen for selve varmen betaler du afgifter til staten og til forsyningsselskabet. Forsyningsafgifterne varierer fra selskab til selskab, mens afgifter til staten altid er de samme. De mest CO2-belastende varmekilder har de højeste afgifter.

Varmetyper – sådan ser regningen ud

Kontakt din varmeleverandør, hvis du har brug for yderligere hjælp med at forstå din regning.
 

Fjernvarme

Hvis du har fjernvarme, kan du følge varmeforbruget på din årsopgørelse. Her står ofte også forbruget fra tidligere år.

  • Faste afgifterGår f.eks. til administration, afskrivninger og vedligeholdelse af værket. På regningen hedder de f.eks. arealafgift, belastningsbetaling og abonnement. De er som regel uafhængige af dit forbrug.
  • Variable afgifterAfhænger af dit forbrug og vil typisk være en pris pr. kWhKWhkWh (kilowatt-time) er måleenheden for elforbrug. 1 kWh koster i gennemsnit 2,2 kr. og svarer ved en konventionel fremstilling af el til ca. 500 gram CO2. kWh regnes ud ved at gange effekt (watt) med den tid, som apparatet er i brug. . De kan være suppleret af en afkølingstakst, hvis dit returvand er for varmt. Den beregnes forskelligt fra selskab til selskab.

Elvarme og varmepumperVarmepumpeVarmepumper flytter energi fra udeluft eller jord til dit opvarmningssystem. Varmepumper leverer ca. 3 kWh varme for hver kWh el.

Hvis du bruger mere end 4.000 kWh om året, er elafgiften på el til opvarmning og drift af eldrevne varmepumper på 38 øre pr. kWh mod normalt 87,8 øre pr. kWh. Begge uden moms.

Naturgas

På din naturgasregning kan der stå f.eks. distributionsafgift, transmissionsafgift, energieffektiviseringsbidrag og abonnement til forsyningsselskabet. Og der er forskellige miljøafgifter til staten som CO2- og energiafgift.

Energiafgiften i 2015 er 2,58 kr./m3. Den består af naturgasafgift, NOx-afgift og CO2-afgift.

Solfanger

Du får ingen varmeregning fra en solfanger. Der vil dog være elforbrug til cirkulationspumpenCirkulationspumpeEn cirkulationspumpe er en pumpe, der sender dit varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme. .

Olie

Der står typisk på regningen, hvor stor en del af prisen, der er energi- og CO2-afgifter.

Biomasse

Der er ingen afgifter, når private fyrer med biomasse – altså f.eks. brændeovn eller pillefyrPillefyrI et pillefyr fyrer man med træpiller lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Pillefyret giver varmt vand og varme til radiatorerne i hele din bolig ligesom andre former for centralvarme..

Læs mere
Info om varmeformer

Opvarmningsformer

Bliv klogere på de forskellige opvarmningsformer, og hvor miljøvenlige de er.

Varmetyper og energi

Fjernvarme er den mest miljøvenlige opvarmningsform. Hvis du bor i et område med fjernvarme og har oliefyr eller elvarme, kan du ofte spare penge ved at skifte.

Hvis der ikke findes fjernvarme eller naturgas i dit område, kan du spare ved f.eks. at skifte dit gamle oliefyr ud med et kondenserende fyr. Eller du kan skifte til en mere miljøvenlig opvarmningsform, f.eks. jordvarme, et træpillefyr eller solvarme.

Hvilke typer varme findes der i dit område?

I beregneren Ny Varme kan du slå op, hvilke typer varme du kan få i dit område, og om du kan spare penge ved at skifte til en anden type varme.

Så meget CO2 udleder du

Her kan du se, hvor meget CO2 varmekilderne udleder i kg. pr. år i et hus på 140 m2 med et forbrug på 18.000 kWhKWhkWh (kilowatt-time) er måleenheden for elforbrug. 1 kWh koster i gennemsnit 2,2 kr. og svarer ved en konventionel fremstilling af el til ca. 500 gram CO2. kWh regnes ud ved at gange effekt (watt) med den tid, som apparatet er i brug. .

Bemærk: Biobrændsel er i teorien CO2-neutralt, fordi du kun frigiver CO2 , som tidligere er blevet optaget fra atmosfæren. Det passer dog ikke helt, fordi der bruges fossile brændsler til at forarbejde, udtørre og transportere brændslet.

Læs mere
Case

Flere forbedringer har givet en varmere hverdag

Med nyt tag, nye vinduer, isolering i væggene og et nyt gasfyr er der kommet mere varme ud i alle kroge af huset.
Liste over forbedringer: 
Hulmursisolering
Ny gaskedel
Isolering af fladt tag
Nye vinduer
Hent case
Hvem bor i huset?

Beboere

Bag de gule mursten i typehuset fra 1969 med fladt tag bor Vibeke og Henning. De har hver deres voksne søn. Vibeke er pensioneret sekretær, mens Henning er efterlønner efter en årrække som bygningskonstruktør og spildevandsoperatør.

"Vi faldt primært for huset på grund af størrelsen og prisen. Det var nemt at indrette, og det var rart at have luft mellem albuerne," siger Vibeke og Henning, som købte huset i 1990.

Huset er på 162 m2, og parret har renoveret det ad flere omgange. De har bl.a. skiftet køkken 2 gange, fået nye badeværelser og skiftet taget.

Beslutningen om projektet

Beslutning

For vinduerne var det en løbende overvejelse, men de var utætte, og det trak meget i huset. Så det skulle gøres. På det tidspunkt var der et offentligt tilskud, og så sagde vi: Nu gør vi det. Når det gælder taget, så begyndte det at dryppe i entreen. Det var det, der slog hul på bylden. Man kan ikke lappe, når man er os, så hellere gøre det ordentligt og skifte taget. Så det skulle bare gøres. Hulmursisoleringen kom, fordi man kunne mærke kulden fra væggen i hjørnet i stuen. Der var træk, og man fik ondt i skulderen, hvis man sad i hjørnet. Der var også tilskud, så vi tog bare fat. Når det gælder fyret, så fungerede det ikke godt nok. Der skulle skrues for meget op for at holde på varmen, og det var ikke alle radiatorer, der blev varme.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi er efterhånden så gamle, at vi godt kan træffe beslutninger selv. Vi har prøvet lidt af hvert. Vi læser og undersøger tingene og bruger vores sunde fornuft - og så taler vi med gode håndværkere, som man kan have tillid til.

Økonomien

Økonomi

Når der er tilskud, så giver det jo mening at bruge dem. Men vi tror ikke på gæld. Vi sparer op, så beslutter vi os, og så betaler vi med penge. Så vi løfter lidt på kistelåget, som man siger. Men det handlede både om bedre komfort og om at spare på udgifterne til varme i de fleste tilfælde. Den samlede beslutning er egoistisk, det er pengepungen, det handler om, men det gør jo ikke noget, at man også hjælper miljøet.

Processen

Forløb

Udskiftningen af vinduerne tog 2-3 dage. Det gik helt efter skemaet, der var ikke noget at komme efter. Taget tog 2-3 uger, men der fik vi også lukket udhænget under taget og fik nye tagrender. Igen kørte det bare efter bogen. Hulmurisoleringen tog under 1 dag. Det kørte bare derudad. Udskiftningen af fyret tog 1 dag, men så var mureren der i nogle flere dage med gulvet. Men det var helt som forventet. Det er jo et spørgsmål om tillid. Vi vil gerne betale lidt ekstra for at have den tillid til håndværkerne, og de gjorde bare tingene godt og korrekt i alle tilfælde.

Resultatet

Resultat

Samlet set kan vi bestemt godt mærke, at vi har fået det varmere i huset. Det er 2-3 grader varmere end før. Det skyldes jo en kombination af vores mange forbedringer, og vi kan ikke sige, om det lige er den ene eller anden ting, der har gjort størst forskel. Taget giver en stor tryghed, og med nye vinduer er der ingen træk. Efter hulmursisoleringen kan man sidde i hjørnet uden at få en kold skulder. Fyret er meget tilfredsstillende, og nu er der varme i alle radiatorer. Så det har gjort en stor forskel for os.

  • Hvad kostede det?
  • 455.000kr.
    • Energiforbrug før
    • 34.700kr./år
    • Energiforbrug efter
    • 21.400kr./år
    • Hvad har det betydet økonomisk?
    • 13.300kr./år
  • Temperaturen i huset er steget 2 grader

  • Det har gjort en stor forskel for os

  • Vi har fået det varmere i huset

  • Det nye tag giver en stor tryghed

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre akustik
Bedre dagslys
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Vælg håndværkere, du har tillid til
Brug en håndværker, der kan lave en termografisk undersøgelse
Vælg isolering, som er genbrug og uden gift
Tænk ikke så meget - bare få det gjort
Udnyt eventuelle tilskud

Denne case er skabt i samarbejde med:

SEAS-NVE

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Læs mere