Guide: Vælg den rigtige pære
Se, hvordan de forskellige pæretyper klarer sig, når de sammenlignes, og bliv klogere på, hvad tallene på pakken betyder.
LED har vundet
LED-pærer blev udbredt som almindelig belysning fra omkring 2010.
I begyndelsen var der stor forskel på kvaliteten, og nogle oplevede LED som ”koldt lys”. Men nye LED-pærer har høj kvalitet og fås med både varm og kold lysfarve.
LED-pærens mange fordele har gjort den så populær, at den nu er langt den mest udbredte pæretype og anbefalet af både myndigheder og forhandlere:
- Bedste økonomi
- Laveste elforbrug
- Længste holdbarhed
- Flest muligheder for f.eks. farver og lysstyring
- Fri for kviksølv
Vælg et godt energimærke
Se, hvilket energimærke du kan gå efter til forskellige typer LED-pærer og lysrør.
| Lyskilde | Det kan du gå efter |
|---|---|
| Stor fatning (E27) | Energimærke C eller bedre |
| Lille fatning (E14) | Energimærke D eller bedre |
| Andre pærer til almen belysning (G4 eller G9) | Energimærke E eller bedre |
| LED-spot (GU4 eller GU 5,3) | Energimærke F eller bedre |
| LED-spot (GU10) | Energimærke E eller bedre |
| LED-rør (T5 og T8) | Energimærke D eller bedre |
| LED-kompaktrør | Energimærke E eller bedre. |
Forstå skalaen for energimærkning
Energimærket viser dig, hvor energieffektiv en elpære er på en skala fra A til G, hvor A er bedst. Tidligere var A++ det bedste energimærke for lys, men i 2021 blev skalaen forenklet.
Du kan ikke rigtig sammenligne den gamle skala med den nye. F.eks. kan man ikke sige, at et A++-mærke svarer til et A-mærke i den nye skala.
Sammenligning af elpærer
Se, hvordan LED-pærer, halogenpærer, glødepærer og lysstofrør klarer sig, når det kommer til elforbrug, levetid, lysfarve og farvegengivelse. Du finder fakta om den enkelte pære på energimærket på pakken.
Levetid
Der er stor forskel på, hvor længe de forskellige lyskilder lever. Her kan du se den typiske levetid, hvis du bruger pæren lidt under 3 timer om dagen (1.000 timer pr. år):
Effektivitet
Pærens energieffektivitet viser, om du får lidt eller meget lys ud af den strøm, pæren bruger. Det står på pakken som lumen pr. watt.
Lumen er lysmængde, og watt er pærens elforbrug, så jo flere lumen pr. watt, jo mindre koster pæren dig på elregningen:
Lysfarve / Farvetemperatur
Farvetemperaturen fortæller, om lyset virker varmt eller koldt (lysfarve). Farvetemperatur angives i kelvin (K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Jo lavere farvetemperatur, jo varmere lys.
Varme farver ligger på 2.700-3.300 K, neutrale farver på 3.300-5.000 K, mens kolde farver som ved dagslys ligger på over 5.000 Kelvin.
Farvetemperaturen for de forskellige pærer:
Farvegengivelse / Ra-indeks
Farvegengivelse kaldes også Ra-indeks eller CRI-indeks og viser pærens evne til at gengive farver naturtro. Et Ra-indeks på 100 svarer til dagslys. Ra 80 er et EU-krav. Hvis farvegengivelsen er særlig vigtig for dig, så gå efter pærer med Ra- eller CRI-værdi på 90 eller derover.
Lumen eller watt?
En LED-pæres lysstyrke måles i lumen, hvor man tidligere har brugt watt til halogen- og glødepærer. Nogle gange kan du se på indpakningen, hvor mange watt lumen svarer til. Hvis ikke kan du få hjælp her til almindelige pærer med lille sokkel (E14) og stor sokkel (E27):
| LED | Halogen- og glødepærer |
| 125 - 140 lumen | 15 watt |
| 230 - 250 lumen | 25 watt |
| 430 - 470 lumen | 40 watt |
| 740 - 810 lumen | 60 watt |
| 970 - 1060 lumen | 75 watt |
| 1400 - 1520 lumen | 100 watt |
Hvorfor skal pæren på genbrugsstationen?
Alle elpærer indeholder stoffer, som er begrænsede eller dyre at udvinde. Op til 98 % af stofferne kan genanvendes – bl.a. til produktion af nye pærer. Sparepærer og lysstofrør indeholder desuden kviksølv, der er sundhedsskadeligt.
