Terrassevarmer med mindst muligt energiforbrug

De mest almindelige terrassevarmere opvarmer med enten gas eller el. Gasvarmere koster 4-6 gange mere i brug end el, så gå efter en terrassevarmer, der bruger el – eller overvej et ekstra tæppe.

Gå efter en terrassevarmer der bruger el

Det er en god idé at kigge efter en terrassevarmer, der opvarmer med el frem for gas. Den har en mindre rækkevidde end en gasvarmer – til gengæld koster den ca. 4-6 gange mindre, når den er i brug, og udleder kun 1/3 CO2.

Vælg infrarød varme

Forbruget bliver mindst, hvis du vælger en elvarmer, der bruger infrarød stråling frem for reflektorvarme. Den opvarmer kun det, som dens stråler rammer og varmer derfor ikke luften op. Hvis du vælger en model til at placere under et bord, kan du holde forbruget 19 gange mindre end en gasvarmer.

Forskellen på gas- og elvarmere

  • GasGasvarmere er de mest almindelige terrassevarmere i de danske hjem, og de er ofte billige i indkøbspris. Det bliver dog hurtigt opvejet af den væsentligt højere pris ved brug. Gasvarmere kan dække et større areal end elvarmere – typisk 10-50 m2.
  • ElElvarmeres rækkevidde er noget mindre end gasvarmeres – ca. 9-20 m2. De er ofte dyrere i anskaffelsespris, men til gengæld er de meget billigere i brug. Der er 2 typer at vælge mellem: reflektorvarme eller infrarød varme. Reflektorvarmeren er svær at retningsbestemme, mens den infrarøde elvarmer er mere effektiv, fordi den kun varmer, når dens stråler rammer noget.

Pris

  Indkøbspris Brugspris CO2-udledning
Gasvarmer Ca. 1.000 kr. 10-50 m2: 18-19 kr. i timen Ca. 3 kg/time
Elvarmer med infrarød opvarmning Ca. 2.000-4.000 kr. Infrarød til placering under et bord, 4-6 m2:: 1 kr. i timen Ca. 1 kg/time
Elvarmer med reflektorvarme Ca. 200-500 kr. Infrarød + reflektor, 9-20 m2: 3-4 kr. i timen Ca. 1 kg/time

 

Siden er opdateret 21.09.2016 Kommentér denne side Til top