Luft til vand-varmepumper
Luft til vand-varmepumper
Om kravene i Bygningsreglementet
Varmepumper skal opfylde kravene i EU-forordning nr. 813/2013/EU. Effektivitetskrav skal opfyldes i opvarmningssituationen.
Bygningsreglementet stiller krav til varmepumpens effektivitet, den såkaldte SCOP. Hvis faktoren er 3, betyder det, at man med 1 kWh el opnår ca. 3 kWh varme.
Jo højere faktor, desto bedre er varmepumpen.
Varmepumpens årsvirkningsgrad og sæsoneffektfaktor (også kaldt SCOP) skal ifølge Bygningsreglementet som minimum leve op til nedenstående krav:
Gulvvarme
Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning (SCOP-værdi) må ikke være under 3,2
Radiatorer
Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning (SCOP-værdi) må ikke være under 2,83
Om SCOP
Varmepumpens effektivitet vises som SCOP (Seasonal Coefficient Of Performance), som er et udtryk for varmepumpen årlige ydelse beregnet ud fra et fiktivt årligt driftsmønster. SCOP beregnes på baggrund af flere testpunkter i dellastvirkningsgrader justeret for de givne temperaturer, årsprofil for udetemperaturer med tilhørende behovskurve og elforbrug ikke direkte relateret til drift. SCOP-tallet viser, hvor meget pumpen bruger til drift i forhold til, hvor meget varme den leverer i løbet af et år.
Elforbruget i varmepumper, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, skal måles. Eventuel elpatron forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.