Alt om fjernvarme

Alt om fjernvarme

Alt om fjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme

Læs, hvordan du får fjernvarme, holder styr på driften og undgår at betale for fjernvarme, som du ikke har gavn af.

Kan du få fjernvarme?

Knap 65 % af de danske boliger får eller kan få deres varme via fjernvarme. Fjernvarme er sammen med varmepumper den mest miljøvenlige opvarmningsform og ofte en billig måde at opvarme dit hus på.

Hvis du bor i et område med fjernvarme, kan du omlægge til det. I vores værktøj Ny Varme kan du se, om der findes fjernvarme i dit område. Her kan du også se, og om du kan spare mere ved at skifte til en helt anden type varme. 

Husk, at du kan få tilskud fra et energiselskab, hvis du skifter til fjernvarme fra en mindre miljøvenlig varmform.

Gode råd til driften

  • Afkøling af returvandet er vigtigFor ikke at spilde varme er det vigtigt, at dit vand er afkølet, når det sendes tilbage til fjernvarmeværket. Mange steder får man en bonus, hvis returvandets temperatur er lav nok, og en merudgift, hvis temperaturen er for høj. Spørg dit fjernvarmeselskab, hvad der gælder for dig.
  • Husk at få tjekket dit anlægDu kan sikre en stabil drift af dit anlæg ved at få tjekket det regelmæssigt. Tjekket skal foretages af en fagmand f.eks. hvert eller hvert 2. år. Fagmanden bør både justere anlægget og sikre sig, at dit radiatorsystem er stort nok. Nogle fjernvarmeselskaber tilbyder denne service som en del af deres ydelser. Spørg hos dit selskab.
  • Automatik kan regulere temperaturen efter behovOvervej at få automatik på varmeanlægget – så tilpasser temperaturen i dit system sig altid efter temperaturen udenfor. Desuden sørger automatikken for, at du har lavere temperaturer om natten og på andre tidspunkter af døgnet, hvor du har mindre brug for varme.
  • Dit forbrug afhænger også af adfærdEn del af din samlede varmeudgift til opvarmning og varmt brugsvand er bestemt af din adfærd – altså gode eller dårlige vaner.

Sæt anlægget på sommerdrift

Du kan spare penge ved at sætte dit fjernvarmeanlæg på sommerdrift om sommeren, når du ikke har brug for varme. Sådan gør du:

  • Sluk for sommerventilenMange anlæg har en sommerventil, der lukker for vandet frem til radiatorerne. Spørg dit lokale fjernvarmeselskab eller den VVS’er, der laver service på dit anlæg, hvis du er i tvivl.
  • Tænd for cirkulationspumpenCirkulationspumpeEn cirkulationspumpe er en pumpe, der sender dit varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme. i 10 sek. en gang om månedenPå den måde undgår du, at pumpen sætter sig fast.
  • Luft godt udMangel på udluftning kan føre til fugt i din bolig. Det er især et problem, hvis du bor i et godt isoleret hus og tæt hus uden ventilationsanlæg, eller det er en kold sommer.

Isoler de varme rør

Det kan næsten altid betale sig at efterisolere rør i uopvarmede rum (bryggers, kældre, krybekældre, loft og skunk). Der bør være mindst 40 mm på varmerør og varmtvandsrør, som er i brug hele året.

Fjernvarme

Sådan får du fjernvarme

Sådan får du fjernvarme

Når du skal lægge om til fjernvarme, er det din nuværende opvarmningsform, der afgør, hvordan du skal gøre.

Fremgangsmåden afhænger af din nuværende varmeform

Hvis du i dag varmer din bolig op med olie, kan du bruge dine nuværende radiatorer til fjernvarmen og behøver ikke at få dem skiftet ud. Så tager det kun 1-2 dage for håndværkerne at omlægge dit hus til fjernvarme.

Hvis du har elvarme, skal du have installeret nye radiatorer og rørføring. Derfor kommer projektet til at koste noget mere og tage mindst 1 uge.

Sådan gør du

  • Kontakt dit fjernvarmeselskab, eller prøv ’Ny Varme’Hør dit lokale fjernvarmeselskab, om du kan få fjernvarme. Du kan også prøve vores beregner Ny Varme for at finde ud af, om du kan få fjernvarme, og hvor meget det koster.
  • Få indlagt stikledningNår du har indgået en aftale med fjernvarmeselskabet, kommer de ud og graver en smal rende fra vejen og ind til dit hus. Heri lægger de den såkaldte stikledning, der forbinder din bolig med hovedledningen i vejen.
  • Kontakt en vvs’erNu skal du kontakte en vvs’er for at få fjernet din gamle varmeenhed/evt. gamle radiatorer og installeret fjernvarmeanlægget. Bed vvs’eren om et anlæg med automatik, så du kan bruge klimastyringKlimastyringKlimastyring sørger for, at cirkulationspumpen kun kører, når der er behov for varme. Med klimastyring stopper varmeanlægget og dets cirkulationspumpe nemlig, når temperaturen udenfor kommer over et vist niveau. og natsænkning.

    Nogle fjernvarmeselskaber tilbyder at installere selve anlægget samtidig med, at de tilslutter stikledningen.

  • Få gennemgået anlægget til sidstBed vvs’eren om at gennemgå anlægget sammen med dig, inden han går, og få udleveret en brugsanvisning. Bliv instrueret i, hvordan disse ting fungerer: Styringsenheden, indstillingen af klimastyring og natsænkning, sommerdrift og vinterdrift, indstilling af radiatorer og varmtvandsbeholderVarmtvandsbeholderVarmtvandsbeholderen opbevarer det varme brugsvand. Vandet bliver varmet op i selve beholderen enten vha. en varmespiral eller med en kappe, der omgiver beholderen, og som gennemstrømmes af varmt vand fra f.eks. kedel eller fjernvarme..
  • Få styr på driftenNår fjernvarmen er installeret, er der en række ting, du selv kan gøre for at få varmeanlægget til at yde optimalt.

Sådan får du fjernvarme

Energiløsninger

Find energiløsninger

Fakta

Fakta om fjernvarme

Fakta om fjernvarme

64 % af de danske boliger får deres varme via fjernvarme. Fjernvarme er den mest miljøvenlige opvarmningsform og ofte en billig måde at opvarme dit hus på.
  • Fjernvarme som overskud fra elproduktionEn stor del af fjernvarmen i Danmark stammer fra overskud fra elproduktion, altså fra kraftvarmeværker. Når man producerer el, udvikles der store mængder varme. Det er den varme, der bruges til fjernvarme.

    Andre fjernvarmeværker producerer varme vha. solvarmeanlæg, eller når de f.eks. brænder affald eller biobrændsler af. Desuden er der en række især mindre varmeværker, som bruger gas til at producere varme til lokale områder.

  • Fast og variabel pris for varmeDu betaler for din fjernvarme med en fast pris, som er uafhængig af dit forbrug, og en variabel pris, som er afhængig af dit forbrug. Vær opmærksom på, at der kan være stor prisforskel mellem de forskellige fjernvarmeværker.  
  • ForbrugsmålingI alle bygninger skal der være målere, der måler forbruget af varme i den enkelte bolig eller erhvervsejendom. I etageejendomme bruger man ofte varmefordelingsmålere. På baggrund af dem udarbejder man varmeregnskabet, som fordeler forbruget mellem lejerne.

Miljø og pris

Her kan du se CO2-belastning og pris for fjernvarme sammenlignet med andre varmeformer.

CO2 og pris fjernvarme

Bagom talleneEnergipriser er gennemsnitlige forbrugerpriser. CO2-emissionsfaktorerne for el og fjernvarme er landsgennemsnit.

Fakta om fjernvarme

Alt om fjernvarme