LED er en energieffektiv lyskilde

Der er stor forskel på kvaliteten af LED’er, men EU’s energimærkning kan lede dig på rette vej. Følg de 6 gode råd, og kom hjem med den rette diode.

6 gode råd til køb

  • Se efter EnergimærketGå efter LED med A+ eller bedre. Så er du sikker på at komme hjem med en LED med godt lys.
  • Kig efter sokkel og dimensionerKig efter både sokkeltype og dimensioner, så du er sikker på, at LED-pæren passer til din lampe.

    Eksempler på retningsbestemt LED

    Eksempler på  retningsbestemt LED

    Eksempler på ikke-retningsbestemt LED

    Eksempler på ikke-retningsbestemt LED

  • Overvej dæmpningOvervej, om din LED skal kunne dæmpes. Det står på emballagen, om pæren kan det.
  • Tjek lyskeglens spredningsvinkelTjek, om LED-pærens lysudstråling passer til lampen og lysets funktion. Lysets spredningsvinkel bør stå på emballagen og angives som grader (°).
  • Vælg god farvegengivelseRaFarvegengivelse kaldes også for Ra og måles på en skala fra 0 til 100, hvor 100 svarer til dagslys. En glødepæres evne til at gengive farver er meget nær dagslysets, nemlig 99. En sparepæres Ra er 80-85. Vælg en LED med god farvegengivelse – dvs. et Ra-indeks på mindst 85 eller 90 de steder, hvor farvegengivelsen er særlig vigtig.
  • Tjek lysets farveVarmt lys på 2.700-3.300 K minder om glødepærens lys. 3.300-5.000 K giver et neutralt lys, mens over 5.000 giver et køligt lys, der svarer til dagslys midt på dagen. Koldere lys egner sig dårligt i boliger.

Skift fra halogen til LED

Udskift 5 halogenspots på 35 watt med LED – og spar 4.750 kr. i hele pærens levetid.

penge.png

2 typer LED

Der findes 2 typer af LED: retningsbestemt (spots) og ikke-retningsbestemt lys, der lyser bredt i alle retninger ligesom en glødepære. LED-spots er som regel en god erstatning for halogenspots. Ikke-retningsbestemte LED kan erstatte glødepærerGlødepæreEn glødepære virker ved at sende strøm gennem en tynd metaltråd i en glaskolbe med en særlig gas inden i. Tråden opvarmes og udsender lys. Metoden bruger 4-8 gange så meget strøm som et lysstofrør og en sparepære. En glødepære holder typisk 1.000 timer. , halogenpærer og sparepærer.

Bredt- og smalstrålende lys

Lyset fra en LED-pære er enten bredt- eller smalstrålende. Bredtstrålende LED'er egner sig til belysning af større flader, f.eks. borde eller gulve. Det kræver dog, at de har høj nok lumen. Smalstrålende LED-pærer er gode som spots.

Lamper med indbygget LED

Der kommer flere og flere lamper på markedet med indbygget LED-pære i, og det er ikke altid, at pæren kan skiftes. Tjek derfor altid energimærket og lyskvaliteten i butikken, inden du køber, så du ikke risikerer et fejlkøb. Gå efter lamper med en indbygget pære med A+ eller bedre.

Fordele ved LED

  • Lavt energiforbrug – som en sparepære eller bedre
  • Lang levetid – 10 - 25 år
  • Billigst samlet set
  • Tænder med det samme – der er ingen opstartstid som på sparepæren
  • Fås med både koldt og varmere hvidt lys
  • Robust – tåler vibrationer
  • Fås i mange størrelser og former
  • God til spots
  • Standardsokler – både skrue- og stiftsokkel
  • Indeholder ikke kviksølv

Ulemper ved LED

  • Varierende kvalitet
  • Dyre i køb
  • Stor variation i kvaliteten. Fås både med virkelig god og ringe farvegengivelse
  • Skal kunne komme af med varmen, ellers forkorter det levetiden
  • Dæmpbare LED'er fungerer ikke altid med din nuværende lysdæmper til gløde- og halogenpærer.
  • Hvis du har flere LED'er i samme rum, kan du risikere, at de ikke lyser med helt den samme farve, selvom det er samme slags pære. Undgå det ved at købe alle pærer fra samme produktionsserie.

Hent folder

Guide til nyt lys

Guide til nyt lys

22.01.2014
4.3 MB
28 SIDER
Mangler du klare svar om de nye muligheder indenfor belysning? Find svar her i folderen, hvor de forskellige lyskilder beskrives kort efterfulgt af anbefalinger om udskiftning til mere energieffektiv belysning.


Få hjælp af Lysguiden, når du står i butikken

Hent vores mobilapp Lysguiden allerede nu, den hjælper dig med at finde de bedste pærer til din bolig, og samtidig spare penge og energi. Brug den hjemme eller når du står i butikken.

Hent app'en i Google play App-store

 

Siden er opdateret 08.02.2016 Kommentér denne side Til top