Myter om energiforbrug
Det er klogt at spare på energien, når priserne stiger. Men sparer du de rigtige steder? Her tager vi fat i myter om at spare energi. Vi har fået hjælp fra vores eksperter til at forklare, hvad der er op og ned. Resultatet er en række gode råd med hold i virkeligheden – og et par advarsler om, hvad du IKKE skal gøre.
Kan du f.eks. spare penge ved at nøjes med stearinlys? Bruger din fryser mindre strøm, når den er fuld? Og går apparater hurtigere i stykker, hvis du tænder og slukker ved stikkontakten?
Hvor sparer du mest?
Få svaret i vores korte film, hvor energirådgiveren Line gør dig klogere på 30 sekunder:
Udluftning og ventilation
Det er smart at lade være med at lufte ud, for så holder jeg på varmen
Nej.
Det er vigtigt at lufte ud for at undgå fugt og mulig skimmelsvamp i din bolig. Luft ud i kort tid (5 min.) ad gangen, og husk at slukke radiatoren, inden du lufter ud. På den måde skifter du kun luften i rummet uden at køle rummet ned.
Du behøver ikke skrue ned for varmen for at lufte ud i 5 minutter
Jo du gør.
I hvert fald hvis du ikke vil bruge uforholdsmæssigt meget varme.
Hvis du ikke skruer ned, tror radiatoren nemlig, at der er alt for koldt i dit hjem, når den kolde luft udefra falder ind på radiatorens termostat. Derfor prøver den at kompensere ved at sætte fuldt blus på, og så kan man virkelig tale om at fyre for gråspurvene.
Så det gode råd er: Skru helt ned for varmen, når du lufter ud.
Ventilationsanlægget skal køre, selvom du ikke er hjemme
Det bør det – medmindre:
Dit ventilationsanlæg må gerne slukke, hvis det kan slukke automatisk efter f.eks. fugtniveau eller CO2.
Har du ikke den slags styring, er det sikrest at lade anlægget køre med et konstant luftskifte.
Der kan sagtens være brug for frisk luft, selvom du ikke er hjemme, f.eks. hvis der er vådt på badeværelset eller opvaskemaskine eller vaskemaskine kører.
Varmetyper
Det kan ikke betale sig at få varmepumpe, hvis huset er dårligt isoleret
Jo det kan.
Langt de fleste huse kan fint opvarmes af varmepumpe, og det kan sagtens være en god investering, også selvom dit hus er dårligt isoleret. Dit varmeforbrug vil være højere end i et velisoleret hus, men det gælder, uanset hvad du varmer med.
Du kan dog få problemer, hvis din varmepumpe er for lille. Så kan du komme til at mangle varme eller få en dårlig driftsøkonomi, fordi varmepumpen kommer på overarbejde. Derfor er det vigtigt, at du får en varmepumpe, der passer til dit behov.
Få en installatør til at gennemgå dit hus med dig, før de afgiver tilbud, og tal med dem om, hvad der giver mening hos dig.
Varmepumper fungerer kun med gulvvarme
Nej, de fungerer også fint med radiatorer.
Typisk vil varmepumpe give dig billig varme i et hus med radiatorer sammenlignet med f.eks. olie- eller naturgasfyr. Den bliver bare ekstra billig i et hus med gulvvarme eller mange store radiatorer, for her kan varmepumpen give dig endnu mere varme for pengene.
Det er en god idé at varme min bolig op med terassevarmer/gasovn el. lign.
En terrassevarmer eller lignende udsender skadelige partikler, som forringer luftkvaliteten i din bolig. Derfor kan det være skadeligt for dit helbred at bruge andre opvarmningsformer. Brug i stedet din radiator eller gulvvarme.
Generelt er det en dårlig ide at blive kreativ og opvarme dit hjem med produkter, der ikke er beregnet til det. Afhængigt af, hvad du bruger, kan det både føre til brandulykker og giftige gasser, så det kan hurtigt blive dyrt for både din sundhed og økonomien.
Ofte vil det også være dyrere at varme med alternativ opvarmning end med din almindelige varmeform.
Du kan spare penge ved at varme med et stearinlys under en urtepotte
Det bør du IKKE gøre.
Metoden, der er kendt som "lerpottemetoden", er nemlig sundhedsskadelig. Vi har desuden ikke set beregninger, der viser, at det kan spare penge.
Metoden går ud på, at man placerer et tændt stearinlys mellem to mursten, hvorefter man sætter en urtepotte ovenpå. Det giver ifølge indeklimaeksperter flere sundhedsskadelige partikler, der forværrer lungeproblemer som astma og KOL.
Temperatur og radiatorer
Du får skimmelsvamp, hvis du skruer ned for varmen
Nej, ikke hvis du gør det klogt.
Du kan godt skrue ned – bare ikke for langt ned.
Du sparer ca. 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Men hold mindst 18 °C og husk at lufte ud for at undgå skimmelsvamp.
Se vores gode råd til et sundt indeklima
Det er mest effektivt, hvis alle radiatortermostater står på 3
Nej.
Du bør stille dine termostater ens for at få mest varme for pengene – men ikke nødvendigvis på 3.
Typisk får du omkring 21 °C derhjemme ved at stille radiatorerne på 3. Men du kan spare på varmeregningen ved at stille dem lavere. Jo lavere du stiller termostaterne, jo mindre varme bruger du, og jo lavere bliver din varmeregning.
Du sparer ca. 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Bare hold mindst 18 °C og husk at lufte ud for at undgå skimmelsvamp. Følg rumtemperaturen med et termometer for at finde ud af, hvad 18 °C svarer til på dine termostater.
Du kan sagtens nøjes med at tænde hver anden radiator
Nej.
Når du slukker for en radiator i et rum, vil en anden radiator bruge mere energi til at varme rummet op. Indstil derfor alle radiatorer ens i hele boligen. Du kan godt skrue ned for temperaturen i et rum, men husk altid at holde temperaturen over 18 grader og lukke døren ind til rummet.
Det kan ikke svare sig at sænke temperaturen om natten
Det kan det – i nogle tilfælde.
Svaret er broget, fordi det afhænger af din bolig:
Hvis dit hus holder godt på varmen, og du har vandbårne radiatorer, kan der være penge at spare. Men taber huset meget varme – f.eks. pga. utætheder eller dårlig isolering – kommer dit varmeanlæg på overarbejde for at få temperaturen op igen, og så kan natsænkning koste mere, end det sparer.
Det bedste råd er at prøve dig frem eller kontakte vores rådgivning, hvis du er i tvivl.
Du behøver ikke selv at skrue ned hver aften og op hver morgen. Det smarteste er at få styring, som du kan indstille til automatisk at sænke temperaturen om natten, som du ønsker.
Du bliver syg af at skrue ned for temperaturen i varmtvandsbeholderen
Nej - så længe du ikke skruer for langt ned.
Skru ned til 55 °C i varmtvandsbeholderen, hvis dit vand er varmere – men skru ikke længere ned!
Du bruger mindre energi og sparer derfor penge, jo lavere temperatur vandet har. Varmtvandsbeholderen kalker heller ikke så hurtigt til ved lavere temperaturer.
Men bliver dit vand for koldt, kan der komme såkaldte legionella-bakterier i det. De kan bl.a. kan give dig en alvorlig lungebetændelse kaldet Legionærsygdom.
Din cirkulationspumpe sætter sig fast, hvis du slukker en om sommeren
Nej – den risiko er minimal.
Det KAN ske, at cirkulationspumpen til opvarmning sætter sig fast under sommerlukning, men det er sjældent og sker kun ved modeller, der er mere end ca. 10 år gamle.
Du kan sikre dig mod det ved at tænde for pumpen en gang om måneden: 15 sekunder er nok.
En forældet cirkulationspumpe kan være en slem strømsluger, der står for mere end 10 % af din samlede elregning.
Se, om du bør skifte i vores guide:
Det er oplagt at slukke for varmen, for så sparer jeg på energien
Nej.
På kort sigt sparer du ved at slukke for varmen, men bliver der under 18 grader i din bolig, kan du få problemer med fugt. Det giver risiko for skimmelsvamp, som skader dit helbred. Du kan også risikere at skulle betale for at få udbedret skaderne.
Isolering af varmerør indenfor kan ikke betale sig
Jo det kan.
Rørisolering er nemt og billigt og hurtigt tjent hjem i varmebesparelser.
Det er en god ide at isolere rør i både uopvarmede og opvarmede rum. Hvis du har uisolerede rør til varme og varmt vand, mister du varme til rummene og kan bruge penge på varme konstant.
Du kan tabe varme fra rørene hele året rundt – også i sommerhalvåret, når du ikke har brug for varme, og du måske endda har det for varmt derhjemme.
Isoler dine rør, så kan du selv styre, om du vil have varme på og hvor meget.
Madlavning
Du kan spare varme ved at lade ovn og opvaskemaskine stå åben efter brug
Nej.
Varmen vil sive ud og dermed bidrage til varmen i din bolig, uanset om ovn/opvaskemaskine er åben eller lukket. Det går bare hurtigere, hvis lågen er åben.
Til gengæld kan du spare en smule strøm ved at lade ovnen stå åben, så den køler hurtigt af. Ovnen har nemlig en køleblæser, der kører, indtil ovnen er kølet af efter brug.
Du kan spare strøm ved at koge vand i elkedlen og hælde det derfra og over i gryden
Ja – i nogle tilfælde.
Hvis du har gammeldags kogeplader eller flaskegas, er det billigst at koge vand i elkedlen, før du hælder det i gryden for at koge kartofler eller andet.
Hvis du har induktion eller bygas, kan det typisk ikke betale sig.
Med en cooker bruger du mindre strøm end en elkedel
Nej.
Cookeren kan være bekvem, men for langt de fleste vil den også give en højere elregning. Elkedlen er billigst, selv hvis du tit koger mere vand, end du har brug for, fordi du f.eks. kun skal have en enkelt kop kaffe.
En cooker har et standbyforbrug på 90-260 kWh om året svarende til ca. 200-500 kr/år. Alene det er mere, end de fleste vil bruge på en elkedel. Med en cooker kommer man også oftere til at bruge kogende vand, uden at der er behov for det – f.eks. til te eller til at skylle tallerkener af.
Standbyforbrug
Apparater og elpærer tager skade af at blive tændt og slukket ofte på kontakten
Nej.
Apparaterne kan sagtens holde til det. Det gælder også dit tv, din router, din mikrobølgeovn, din kaffemaskine mv.
Du kan slippe for et højt elforbrug til apparater i standby ved at tilslutte mange apparater til ét stik, som du nemt kan slukke for – evt. med en timer.
Levetiden på de gamle glødepærer kunne blive forkortet af mange tænd/sluk, men det er ikke et problem for LED-pærer. Så børnene kan godt lege med lyset – og du kan roligt slukke for det, når du ikke skal bruge det.
Apparater bruger strøm, selvom de er slukket
Ja det kan de godt.
Mange apparater har et såkaldt standbyforbrug, som er den strøm, f.eks. dit tv eller din trådløse højttaler bruger til at være klar til at tænde på dit signal døgnet rundt.
Prisen for dit standbyforbrug kan svinge fra ca. 200-2.000 kr. om året, afhængigt af dine apparater.
Du ved, at du har et standbyforbrug, hvis du kan se et lys eller display, f.eks. på en mikroovn.
Apparater uden lys eller display som f.eks. en brødrister, en røremaskine og en kaffekværn kan i nogle tilfælde også have et minimalt elforbrug, hvis de er tilsluttet en tændt stikkontakt. Det er dog ikke noget, der batter på elregningen.
Du kan slippe for et højt elforbrug til apparater i standby ved at tilslutte mange apparater til ét stik, som du nemt kan slukke for – evt. med en timer.
Opladere bruger kun strøm, når de oplader
Nej, de bruger altid strøm, hvis de sidder i en tændt stikkontakt.
De bruger dog kun meget lidt strøm i standby, altså når de ikke er ved at oplade din computer, tablet, telefon mv.
Nye opladere må højst bruge 0,1 watt i standby og gamle 0,5. Hvis en telefonoplader f.eks. sidder i en stikkontakt uden at oplade noget i 23 timer i døgnet året rundt, bruger det ca. 1-4 kWh om året. 4 kWh svarer til under 20 kr.
En oplader slår altså ikke bunden ud af økonomien. Men har du mange, kan der godt være noget at spare. Det er en god ide med strømskinner, hvor du kan slukke for mange ting på én gang.
Vær særligt opmærksom på trådløse opladere. De har nemlig et højere elforbrug til standby, så længe f.eks. din telefon ligger på opladerpladen.
Smart styring giver et lavere standbyforbrug
Nej – men det kan være en god ide alligevel.
Produkter med smart styring er på nettet 24 timer i døgnet, og det giver typisk et højere elforbrug til standby. Køb derfor kun apparater med smart styring, hvis du ved, at du vil bruge det til noget.
Samlet set kan du typisk spare penge på elregningen ved at udnytte produkter med smart styring til at slippe for unødvendigt elforbrug. Det kan f.eks. være smarte stikkontakter eller intelligente elpærer eller termostater.
Vask og rengøring
Korte programmer til vask og opvask bruger mindre energi end eco-programmer
Nej – for det meste er det omvendt.
Det kan virke sært, at et program på 30 minutter bruger mere energi end et på 3 timer. Men det er ligesom at køre i bil – du bruger mere energi, når du kører hurtigt, selvom du når tidligere frem.
Eco-programmet er generelt den bedste måde at spare strøm på vask og opvask.
Det findes dog også korte programmer, som bruger mindre strøm. Til gengæld vasker de heller ikke så effektivt. Derfor bør du kun overveje de korte programmer, hvis du kan svare ja til 2 ting:
- Tøj/service er kun lidt snavset
- Du er nødt til at vaske, før maskinen er fuld
Se elforbruget for de enkelte vaskeprogrammer i manualen for din vaske- og opvaskemaskine.
Udsat start af vask og opvask kan ikke betale sig
Jo det kan.
Din vaske- eller opvaskemaskine har godt nok et lille elforbrug i tiden, fra du sætter den til udsat start, og indtil vasken begynder. Men du kan roligt vælge udsat start alligevel. Forbruget i denne tilstand er nemlig så lille, at du samlet vil spare penge ved at vaske, når strømmen er billig.
Det gælder endda, selvom du har fast pris på kWh, fordi prisen for transport af strøm er lavere om natten, uanset om du har fast eller variabel timepris.
Og så vil du samtidig hjælpe klimaet, da strømmen som regel er billigst, når den også er klimavenlig.
Der går ild i dine hvidevarer, hvis du sætter dem til at køre om natten
Nej.
Risikoen for brand i hvidevarer er minimal, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan du godt køre f.eks. vaskemaskinen om natten.
MEN – selv meget usandsynlige uheld sker fra tid til anden, så det er altid en god ide med en røgalarm for en sikkerheds skyld. Og når det kommer til ældre tørretumblere, er det en god ide at være forsigtig:
Læs mere hos Sikkerhedsstyrelsen
Du sparer penge ved at vaske op i hånden
Nej.
Opvaskemaskinen bruger generelt mindre vand end opvask i hånden, så du sparer både penge og CO2 ved at bruge opvaskemaskinen.
En god opvaskemaskine bruger omkring 10 liter vand til at vaske en fuld opvask (12 kuverter), mens håndopvask af samme mængde typisk bruger omkring 50 liter vand i balje og flere hundrede liter under løbende hane.
Du sparer også energi, for elforbruget til opvaskemaskinen er langt mindre end energiforbruget til at varme vandet til håndopvask.
Din konkrete pris for opvask afhænger af flere ting, men her er et typisk eksempel:
Opvaskemaskine: 90 kr./måned
Balje: 220 kr./måned
Løbende vand: 540 kr./måned
Du kan altså vælge opvaskemaskinen med god samvittighed. Men husk at bruge den rigtigt: Fyld maskinen op, vælg eco-programmet og undlad at bruge en masse varmt vand på at skylle af først – ellers ryger besparelsen.
Robotstøvsugere bruger mere strøm end almindelige støvsugere
Nej.
En robotstøvsuger bruger cirka lige så meget strøm som en ny almindelig støvsuger.
En 10 år gammel støvsuger bruger til gengæld ca. 3 gange mere strøm end en ny støvsuger/robotstøvsuger. Så overvej at udskifte din gamle støvsuger med en ny.
En støvsuger bruger mere strøm, jo kraftigere den suger
Ja – i det store og hele.
Der er 2 muligheder:
Hvis du kan skrue op og ned for sugekraften på din støvsuger, er svaret et klart ja: Støvsugeren bruger mere strøm, jo højere du skruer op for suget.
Hvis du sammenligner 2 støvsugere med forskelligt elforbrug, er det ikke sikkert. Elforbruget (watt-tallet) er nemlig ikke det eneste, der har betydning for sugeevnen, det har f.eks. også mundstykkets form.
Køl og frys
Du må ikke tø madvarer op i køleskabet, for det skader maden
Jo du må, og du sparer penge ved det.
Når du tør mad op i køleskabet, udnytter køleskabet kulden fra den frosne mad og sparer derfor strøm. Det er godt at lade maden tø op så langsomt som muligt for at undgå iskrystaller og bakterier, og derfor er køleskabet bedre end køkkenbordet.
Hvis du gerne vil tø hurtigere op end i køleskabet, kan du putte maden i en skål med koldt vand. Det er vigtigt, at vandet er koldt for at undgå bakterier.
Den svenske forsker Susanne Ekstedt mener, at metoden med koldt vand er bedre end køleskabet for madens smag. Du kan selv teste, om du kan smage forskel. Vandmetoden vil dog ikke spare penge på elregningen, men i stedet give dig en lille ekstraudgift på vandregningen.
Se vores gode råd om køl og frys
Læs mere om mad og hygiejne hos Fødevarestyrelsen
Du kan spare energi ved at fylde fryseren
Nej, det kan du ikke – tværtimod.
Elforbruget til fryseren afhænger alene af temperaturforskellen inde i fryseren og udenfor – og er uafhængigt af, om fryseren er fuld eller ej. Så ingen grund til at lave saftevandsis til næste sommer allerede nu.
I praksis vil fryseren faktisk bruge mest strøm, når den er fuld. Din fryser bruger nemlig mere strøm, når dine varer skal fryses ned, når varer er i kontakt med fryserens sider, og når du åbner og lukker fryseren oftere for at tage ting ind og ud.
Du kan spare ved at slukke fryseren fra kl. 19-21
Det bør du IKKE.
At slukke fryseren går ud over holdbarheden på dine madvarer. Det er ikke værd at risikere, selvom du muligvis kan spare et par kroner på elregningen.
Du sparer ikke strøm på at slukke. Fryseren skal nemlig bruge ekstra strøm på at komme ned til -18 °C igen, efter den har været slukket. Den mulige besparelse består i, at det kan være billigere at bruge strøm på andre tidspunkter.
Det er en generelt god ide at flytte strømforbruget til tidspunkter med billig strøm. Se vores gode råd til at bruge strøm, når den er billigst - uden at det går ud over fødevaresikkerheden:
Andre myter
Det er billigere at bruge stearinlys i stedet for at tænde for lyset
Nej.
Brug i stedet LED-pærer, da de er meget billigere i længden end stearinlys. Stearinlys frigiver også partikler, som skader dit indeklima.
Vores eksperter har beregnet, at det faktisk koster omkring 10 gange så meget at have et stearinlys tændt som at have en LED-pære tændt.
Du kan spare ved at gå fra eltandbørste til almindelig tandbørste
Ja – men det er pebernødder.
Du kan oplade din eltandbørste i 16 timer 200 gange for omkring 20 kr., så det batter ikke på elregningen. Til gengæld koster nye børstehoveder til en eltandbørste typisk mere end almindelige tandbørster, så der kan være lidt at spare.
Du bliver selvforsynende med et solcelleanlæg
Nej – kun delvist.
Hvis du drømmer om at producere al din strøm selv, er solceller kun et skridt på vejen. De fleste af os bruger mest strøm om aftenen og om vinteren, og her er produktionen fra solceller mindst.
Du kan godt købe batterier til at lagre solcellestrøm, men de er så dyre, at det typisk ikke kan betale sig.
Solceller kan dog sagtens være en god ide alligevel, og det er muligt at sælge overskydende strøm fra solcellerne, som du ikke selv kan bruge.