Biobrændsel

Biobrændsel

Biobrændsel er en samlet betegnelse for al biomasse, der kan bruges til energiproduktion, f.eks. træ, halm, biogas og organisk affald.

Her egner biobrændsel sig

Biobrændsel er mest oplagt i huse, der ligger uden for områder med fjernvarme og naturgas. Det er for øjeblikket typisk billigere at varme op med biobrændsel end med f.eks. olie og gas, fordi der ikke er energiafgifter på biobrændsel, og fordi prisen ikke har ændret sig ret meget de seneste år.

Valg af kedel

Teknologisk Instituts har en liste over godkendte biobrændselskedler, der opfylder krav til virkningsgrad og sikkerhed.

Kombiner med solvarme

Du kan med fordel kombinere biobrændsel med solvarme. Så sørger biobrændslen for varme og varmt vand om vinteren, mens du om sommeren kan lukke biobrændselsanlægget ned og lade solvarmen opvarme dit varme vand.

Er det CO2-neutralt?

Biobrændsel omtales ofte som CO2-neutralt, fordi det kun frigiver CO2, som tidligere er blevet optaget fra atmosfæren. Men biobrændsel er kun sjældent helt CO2-neutralt.

CO2-regnskabet afhænger af, hvor du får brændslet fra, og hvordan du brænder det.

Læs om de forskellige typer af biobrændselskedler og -ovne her på siden.

Træpillefyr

Et træpillefyr opvarmer både huset og det varme brugsvand ved afbrænding på samme måde som et olie- eller gasfyr.

Hvad og hvordan

Træpiller er sammenpressede træspåner og savsmuld. Træpillefyret består af et træpillemagasin, en kedel og en brænder og kaldes også for et pillefyr eller et stokerfyr.

Træpillerne fyldes i et magasin, og fra magasinet føres træpillerne automatisk over i brænderen i takt med forbrændingen.

Til hvad?

Et træpillefyr opvarmer både huset og det varme brugsvand ved afbrænding på samme måde som et olie- eller gasfyr. Fyret kan afbrænde små mængder træ og egner sig derfor også i huse med lavt energiforbrug.

Andet

I kedler med automatisk brændselstilførsel sker forbrændingen så kontrolleret, at røgudviklingen er begrænset. Derfor er luftforureningen typisk mindre i automatiske kedler end i manuelle.

Du kan forbedre effektiviteten lidt, hvis du bruger træpillefyret sammen med en såkaldt akkumuleringsbeholder, der fungerer som varmelager. Det har især betydning om sommeren, hvor varmebehovet ikke er ret stort, og kedlen derfor vil ligge på en relativt lav ydelse.

Læs mere

Brændefyr

Et brændefyr giver dig både varme og varmt vand. Brændefyret er mest almindeligt i ældre huse med ringe isolering – typisk hvor man selv kan skaffe brænde fra f.eks. egen skov.

Hvad og hvordan?

I et brændefyr fyrer man med brænde i ret store mængder over nogle timer. Man kan bruge længere stykker brænde end i en brændeovn – typisk 40-50 cm. Et brændefyr kaldes også for et fastbrændselsfyr.

Brændeforbruget afhænger af husets størrelse og isoleringsgrad.

Til hvad?

Et brændefyr opvarmer både huset og det varme brugsvand. Brændefyret er mest almindeligt i huse med et stort varmebehov – f.eks. i ældre huse med ringe isolering – og typisk hvor brugeren selv kan skaffe brænde fra f.eks. egen skov.

Andet

Brændefyret bliver en del mere effektivitet, hvis du bruger det sammen med en akkumuleringsbeholder, der fungerer som varmelager. Det gør også, at du ikke behøver at fyre så ofte.

Du bør sanke brændet et sted, hvor der bliver genplantet. For at måtte sanke brænde i offentlige skove skal du have et sankekort hos Naturstyrelsen.

 

Læs mere

Brændeovn og pejseindsats

Brændeovne og pejseindsatser er kun oplagte som supplerende opvarmningsformer og kan typisk ikke bidrage til at opvarme brugsvand.

Til hvad?

Brændeovne og pejseindsatser opvarmer primært de rum, de står i. Derfor er de kun oplagte som supplerende opvarmningsformer. De kan typisk ikke bidrage til at opvarme brugsvand.

Korrekt fyring og en god brændeovn har stor betydning for, hvor meget ovnen påvirker miljøet. Alle nye brændeovne skal i dag opfylde krav fra Miljøstyrelsen.

Du bør sanke brændet et sted, hvor der bliver genplantet. For at måtte sanke brænde i offentlige skove skal du have et sankekort hos Naturstyrelsen.

Læs mere

Masseovn

En masseovn kan varme huset op uden supplerende varmekilder. Hvis du udstyrer ovnen med en spiral eller anden varmeveksler, kan den også opvarme en del af dit brugsvand.

Hvad og hvordan?

Masseovnen fungerer ved, at man brænder en stor mængde træ, ca. 15 kg, af på 1-1½ time ved meget høj temperatur. Varmen bliver ledt gennem kanaler i stenkernen og ud i ovnens ydre mur, hvorfra den varmer omgivelserne op. De ydre flader bliver sjældent mere end 30-40° varme.

Masseovnen kaldes også den finske masseovn, fordi den oprindeligt stammer fra Finland, hvor det er en meget anvendt opvarmningsform.

Masseovnen er opbygget af ca. 2-3 tons sten og skal stå midt i boligen. Dens store massefylde gør, at ovnen oplagrer varmen og afgiver den over op til 1 døgn, så man kun behøver at fyre med brænde 1-2 gange i døgnet afhængig af årstiden.

Til hvad?

I nogle tilfælde kan en masseovn varme hele huset op uden supplerende varmekilder. Hvis man udstyrer ovnen med en spiral eller anden varmeveksler, kan den også opvarme brugsvand i begrænsede mængder.

Ellers skal du have f.eks. en elektrisk vandvarmer til at sørge for dit varme brugsvand.

Andet

Det er et større arbejde at montere en masseovn i et eksisterende hus, mens den nemmere kan tænkes ind i nybyggeri. Hvis man skifter fra olie til masseovn, kan man evt. genbruge varmtvandsbeholderen.

Du bør sanke brændet et sted, hvor der bliver genplantet. For at måtte sanke brænde i offentlige skove skal du have et sankekort hos Naturstyrelsen.

Læs mere

Halmfyr, kornfyr og pilleovne

Halmfyr, kornfyr og pillefyr opvarmer både huset og det varme brugsvand ved hjælp af hhv. halmballer, korn og træpiller

Halmfyr

Hvad og hvordan?

Halmfyrets kedel er en stor fastbrændselskedel, hvori man afbrænder halmballer, bigballer eller rundballer.

Til hvad?

Halmfyr egner sig bedst til gårde på landet med et stort opvarmningsbehov, god plads til at opbevare halmen og maskiner til at håndtere halmballerne. Et halmfyr opvarmer både huset og det varme brugsvand.

Andet

Halmfyr udvikler ofte kraftig røg og vanddamp, der kan give en sur lugt.

Kornfyr

Hvad og hvordan?

Et kornfyr er et pillefyr, der bruger korn som brændsel. Kornfyret består af et magasin, en kedel og en brænder. Kornet fyldes i et magasin, og fra magasinet føres det automatisk over i brænderen i takt med forbrændingen. Korn giver øget behov for rensning og kan give lugtgener.

Til hvad?

Et kornfyr opvarmer både huset og det varme brugsvand ved afbrænding på samme måde som et olie- eller gasfyr.

Pilleovne

Hvad og hvordan?

En pilleovn står i stuen ligesom en brændeovn, men bruger træpiller som brændsel. Ovnen har et indbygget magasin, der sørger for en jævn drift i mange timer modsat brændeovnen, der skal fodres jævnligt. Som regel har ovnen en indbygget blæser, som fordeler varmen i stuen.

Til hvad?

En pilleovn kan både opvarme huset og det varme brugsvand.

Andet

En pilleovn larmer noget, både fra blæseren, evt. sneglen, og når pillerne triller ned i brænderskålen. Den kræver også en del rengøring og rensning. Ovnen bruger strøm. Du bør købe træpiller, der er produceret i Danmark og så vidt muligt kommer fra bæredygtig skovdrift, hvor skoven genplantes. Ellers kan der været blevet brugt fossile brændsler til f.eks. at forarbejde, udtørre og transportere brændslet.

Læs mere

Fordele og ulemper

Biobrændsel kræver en del tungt arbejde og egner sig ikke i byområder.

Kræver skorsten

Alle typer biobrændselsanlæg kræver, at du har skorsten på dit hus. Den skal renses af en skorstensfejer mindst 1 gang årligt.

Husk, at skorstensfejeren også skal godkende en installation af alle slags biobrændselsanlæg.

Nabogener

Biobrændsel er ikke velegnet til boliger i byområder, da naboer kan blive generet af røgen. Desuden vil der altid ske en vis sundhedsskadelig partikelforurening fra skorstenen.  

Energiafgifter og priser

Der er på nuværende tidspunkt ikke energiafgifter for biobrændsel, og prisen har ikke ændret sig ret meget de seneste år. Derfor er biobrændsel i dag typisk billigere at bruge end f.eks. olie og gas.

Drift og vedligehold

Overvej, om du selv har lyst til at påfylde og rense fyret – også om 10 år. Det kan være tungt arbejde og kræver tid.

Jo mere brændsel du bruger, jo oftere skal det renses. Desuden skal du fjerne aske efter behov – mest om vinteren. Fyret bør efterses hvert 2. år af en tekniker.

Ved træpiller kan der opstå støvgener, når pillerne blæses ind i siloen, når du tømmer pillesækkene og tømmer kedlen for aske.

Plads og brandsikkerhed

Et biobrændselsfyr fylder mere end et oliefyr, og du skal også have plads til et lager af træpiller eller brænde. Desuden skal et biobrændselsfyr stå i et brandsikret rum.

Læs mere
Case

Udskiftning af olie- eller naturgasfyr

Denne brochure er til alle, der skal beslutte, hvilken ny varmekilde der skal vælges frem for olie- eller naturgasfyr. Dvs. boligejere, boligudlejere, virksomheder, offentlige institutioner mv.