Statslånshuset

Statslånshuset

Statslånshuset

Om statslånshuset

Om statslånshuset

  •  
  •  
STATSLÅNSHUSE I DANMARK
BYGGEÅR
TYPISK ENERGIMÆRKE
MULIG FORBEDRING
59.000
1938-1958
D-E
energipotentiale statslånshuset

 

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet og bredt i forhold til de valg, der vedrører renovering, drift og vedligeholdelse. Det sikrer en bedre salgsværdi af boligen, en god driftsøkonomi, et sundere indeklima og reducerer miljøpåvirkningen i resten af husets levetid.

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Både boligejeren og samfundet som helhed har ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv behov for en ambitiøs indsats omkring bæredygtig renovering. Bl.a. har bygningers energi- og ressourceforbrug stor betydning for hele samfundets energi- og ressourceforbrug – ikke blot ved fremstilling af byggevarer og opførelse af byggeri, men også i mange år efter opførelsen i forbindelse med drift, vedligehold og renovering.

Bæredygtighed kort fortalt

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om at opfylde sine behov på en måde og i et omfang, der ikke forbruger flere af naturens ressourcer eller forskyder naturens balancer mere, end at de kommende generationer kan gøre det samme for at opfylde deres behov.

Begrebet bæredygtighed består af en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. I det bæredygtige byggeri ses disse 3 dimensioner som grundkvaliteter, der skal vægtes afbalanceret ud fra et livscyklusperspektiv og for byggeriet i sin helhed. De 3 kvaliteter, som tilsammen kendetegner et bæredygtigt byggeri, dækker over en række forskellige forhold, som skal indgå i planlægningen af bæredygtigt byggeri.

Miljømæssig kvalitet

Miljømæssig kvalitet

Påvirker natur, miljø, klima og ressourcer.

Social kvalitet

Social kvalitet

Vedrører menneskers sundhed og trivsel i et bredt perspektiv.

Økonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet

Indebærer, at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.

I hele byggeriets værdikæde (leverandører, projekterende, udførende, boligejere m.fl.), er det nødvendigt at arbejde ud fra nogle ambitiøse og langsigtede visioner. Kun på den måde kan vi fremskynde udviklingen og opnå den nødvendige omstilling af byggesektoren.

Arbejdet med bæredygtighed kan sammenfattes i 2 grundlæggende paradigmer, der kan give en overordnet forståelse af begrebet og benyttes som fælles vision og afsæt i konkrete projekter.

Bæredygtighed ved renovering skal sikres ved at:

  • Tænke langsigtetBruge et livscyklusperspektiv og se på hele bygningens livstid – fra opførelse og til nedrivning ca. 100 år senere.
  • Tænke bredtBruge et helhedsperspektiv og iagttage bygningen som helhed og som en del af den større kontekst, den indgår i med lokale, regionale og globale konsekvenser – ikke kun de bygningsmæssige.

Det betyder, at der ved projekteringen og planlægningen af byggerier og renoveringer skal tænkes bredt og langsigtet med balance mellem kvaliteterne. Bæredygtighedsindsatsen skal rette sig mod hele byggeriets værdikæde, og de bæredygtige løsninger skal komme alle aktører til gode på kortere eller længere sigt.

Hvorfor er bæredygtighed vigtig, når vi skal renovere?

En meget stor del af Danmarks energi bliver i dag brugt i bygninger. Dette energiforbrug skal over de kommende 30-40 år reduceres meget, hvis vi skal kunne realisere målsætningen om et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi i 2050.

Bygninger har en lang levetid, og mange af de bygninger, som findes i dag, er bygget for mere end 50 år siden. Den lange levetid og den beskedne nedrivning af eksisterende bygninger betyder også, at en stor del af de bygninger, som findes i dag, også må forventes at være i brug i 2050.

Selvom levetiderne for byggematerialer er lange, vil mange tage, ydervægge, gulve, vinduer, varmeanlæg og andre bygningsdele i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 skulle renoveres eller repareres, fordi de er nedslidte.

Renovering af de centrale bygningsdele og omlægning af energiforsyningen vil i mange tilfælde kun ske én gang frem til 2050, så det kan være sidste chance for at energirenovere inden da. Derfor er det afgørende, at de rigtige fremtidssikrede og energieffektive løsninger bruges, når bygningen er moden til almindelig renovering.

Det er mere økonomisk rentabelt at energirenovere og at opgradere til mere bæredygtige materialer, når bygningen i forvejen skal renoveres. En gennemtænkt renovering vil sikre, at de danske boliger bliver energieffektive, sunde og bæredygtige – til gavn for boligejerne, forsyningssikkerheden og klimaet.

Hvordan kan boliger blive mere bæredygtige?

I Bygningsguiden kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre for, at din bolig bliver mere bæredygtig. Fordelene er forklaret under afsnittet ’Fordele ved bæredygtighed’, mens forbedringsmulighederne er beskrevet under de 8 kapitler, som ser nærmere på boligens bygningsdele og installationer.

  • EfterisoleringEfterisolering tjener sig hurtigst hjem via en mindre varmeregning, hvis du alligevel skal renovere f.eks. dit tag eller ydervægge, da forbedringerne har en meget lang levetid.
  • LufttæthedLufttætheden i en bolig har stor betydning for varmetabet og boligens sundhedsmæssige tilstand. Sammen med efterisoleringen sikrer du en høj lufttæthed med en tæt og korrekt placeret dampspærre eller en dampbremse, afhængigt af hvilket isoleringsprodukt du bruger.

    Der må ikke kunne sive varm og fugtigt luft ud gennem konstruktionen. Det kan nemlig give skimmelsvamp, som kan svække konstruktionen. Tilførsel af frisk luft skal ske via tilsigtet ventilation. Spørg din rådgiver, hvordan du får en bedre lufttæthed.

  • Ventilation og luftskifteVentilationen og luftskiftet i boligen bliver særligt udfordret, når du efterisolerer og tætner. Derfor er det vigtigt at sikre et nyt og godt luftskifte ved større renoveringer. Her kan en kombination af mekanisk ventilation med varmegenvinding i vinterhalvåret og naturlig ventilation i sommerhalvåret sikre både gode energibesparelser og et sundt indeklima.

    Et ventilationssystem skal dog ikke være kompliceret at styre, da det så måske vil blive fejlbetjent eller slet ikke brugt. Virkningsgraden er bedre, jo enklere det er at betjene temperatur, tryk og driftstid og udskifte filtre.

    Det er dog muligt at nøjes med at bruge naturlig ventilation. Spørg evt. din rådgiver.

  • VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde sikrer en billigere drift og tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning. Det gælder f.eks., hvis du skifter til en vedvarende varmekilde. Det samme gælder for styring – f.eks. af varmeanlægget eller i form af nye termostater.
  • Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som f.eks. solvarme kan bidrage til opvarmningen i de kolde måneder og levere varmt brugsvand. Solceller kan levere CO2-venlig strøm til boligen og dække elforbruget til de dele af varmeforsyningen, der bruger el, f.eks. cirkulationspumper, varmepumper og ventilation.
  • SolafskærmningSolafskærmning er vigtigt for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer. F.eks. kan dynamisk solafskærmning skærme for solen i sommerhalvåret, hvor varmebehovet er lille – og samtidig tillade vintersolen at komme ind i boligen i de perioder, hvor varmebehovet er størst.

    En udvendig solafskærmning er væsentlig bedre end en indvendig til at holde varmen fra solen ude.

  • MaterialerTunge materialer varmes langsomt op og køles langsomt ned. De holder med andre ord på varmen eller kulden og bidrager således til en mere stabil temperatur i boligen. Det kan dog blive en udfordring at bortventilere overophedning.
  • AflæsningAflæsning af boligens forbrug kan være motiverende og sænke familiens forbrug. Der findes flere løsninger til at aflæse forbruget, f.eks. trykfølsomme skærme på væggen eller apps.

Bygningens udformning

En robust bygning har en længere levetid. Du opnår robusthed ved at bruge robuste materialer eller ved at beskytte materialerne mod vejrlige påvirkninger (den bæredygtige byggedetalje).

Et robust materiale er tit en bedre investering end det billige og mere skrøbelige materiale. I økonomien skal du også huske, at det ikke kun koster at købe materialet, men også at betale håndværkeren for udførelsen, dit løbende vedligeholde af materialet (eks. slibning og maling) og til sidst at materialet en dag skal bortskaffes og erstattes af et nyt.

Den bæredygtige byggedetalje er både at beskytte byggematerialerne ordentligt og at samle dem rigtigt:

  • BeskytteI Danmark er det fugt, temperatur og sol, der slider på de udvendige byggematerialer. Vandet opløser langsomt materialerne, frost får vandet til at fryse og derved frostsprænge overfladerne. Derfor er det vigtigt at få vandet væk fra facaden i stedet for at lade det drive langt og udrette unødig skade. Solen tørrer materialerne ud, så overfladen på f.eks. maling og tekstil sprækker. I de fleste tilfælde er det derfor godt med stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge. Denne løsning kan tage mange former og bør findes med en rådgiver.
  • SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde og reparere bygningsdetaljen.

Byg flot og funktionelt. Et godt design holder prisen bedre end et uskønt. Brug en arkitekt til at komme tættere på et udtryk, som forbedrer husets værdi.

Tænk i fleksibilitet: Når en bygningsdel bliver revet ned, sker det typisk, fordi nogle af materialerne er slidte, eller fordi bygningens funktion har ændret sig. Derfor bør bygningsdelene kunne skilles ad uden at skulle ødelægges. Så er det nemmere at reparere eller helt bygge om uden at skulle smide alt ud og købe helt nyt.

Sundhed

Materialevalget har en stor betydning for indeklima (afgasning af skadelige stoffer) og dermed sundheden. Hold især øje med overfladebehandlinger (eks. maling og lak), da disse har den største indvirkning på indeklimaet.

Miljø (ressourcer og forurening)

  • UdvindingNår et materiale bliver produceret, skal der fældes skov eller graves/pumpes råmaterialer op af jorden. Dette materiale skal derefter fragtes til en fabrik for at blive forarbejdet. Vælg et materiale, som ikke belaster jordens naturlige cyklusser. Kig f.eks. efter, om en træ-produktion er FSC-certificeret. Du kan også læse mere under cradle2cradle-konceptet.
  • ProduktionDet bruger energi at forarbejde materialet, og man tilsætter tit kemiske blandinger for at opnå det slutprodukt, som til sidst pakkes ind i emballage. Materialet skal igen fragtes fra fabrikken til byggemarked eller direkte til byggeplads. Vælg materialer, som ikke forudsætter mange forarbejdninger, og som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer. Vælg et lokalt materiale i stedet for et materiale, der skal fragtes den halve vej rundt om jorden.
  • SpildMaterialet skal tilskæres, og det producerer affald, og emballagen smides væk. Vælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, der producerer meget affald. Det er også billigere at bruge færre materialer.
  • VedligeholdVask, vedligehold og istandsættelser påvirker ofte miljøet ved sæber, malinger, fuger m.m. F.eks. kan et miljøvenligt materiale som træ ende med alligevel at påvirke miljøet negativt, hvis det males med miljøskadelig maling hvert 5. år. På samme måde kan mange indendørs-malinger afdampe skadelige formaldehyder i årevis – til skade for sundheden.
  • HoldbarhedDet er vigtigt at prioritere en lang holdbarhed, da det ofte kan være billigst i længden. Håndværkerlønnen er nemlig typisk 2/3 af byggeprisen og materialeprisen derfor kun 1/3. Så hvis holdbarheden f.eks. er dobbelt så lang på et dobbelt så dyrt materiale, så betaler det sig i længden.
  • GenbrugGenbrug skåner miljøressourcerne. Der er ofte flere materialer i en nedrivning, som stadig opfylder deres funktion – og som måske endda har en flot patina. Nogle entreprenører vil ikke vil genbruge materialer, da de ikke vil tage ansvar for deres kvalitet. Det er dog mest et problem for bærende bygningsdele. Medregn altid udgift til afrensning, og tal med din rådgiver.
  • AffaldshåndteringAffaldshåndtering skal altid aftales med entreprenøren. Det er altid bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes.Læs mere om affaldshåndtering hos Miljø- og FødevareministerietLæs mere om, hvordan du sætter et så lille miljømæssigt fodaftryk som muligt, på vuggetilvugge.dk

Fordele ved bæredygtighed

Her får du et kort overblik over de væsentligste fordele ved bæredygtighed og en forklaring på, hvorfor de er relevante.

Miljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet som påvirker natur, miljø, klima og ressourcer, omfatter bl.a.:

  • At byggeriets ressourceudnyttelse er optimeret for bl.a. at minimere dannelse af bygningsaffald og optimere genbrug og genanvendelse i alle byggeriets faser.
  • Reduceret eller så vidt muligt ingen brug af problematiske stoffer.
  • Effektiv arealudnyttelse og bevaring eller forbedring af områdets biodiversitet.
  • Optimeret drift, som sparer på varme, el og vand.

For at belaste miljøet mindst muligt bør du vælge materialer, som holder længe, og som kan genbruges eller komposteres, når de ikke længere kan repareres. Det vil minimere lokale, regionale og globale miljøpåvirkninger og forbrug af energi, ressourcer og vand i hele bygningens livscyklus.

For at reducere boligens samlede miljøpåvirkning er det vigtigt, at materialerne kan produceres med lave miljøomkostninger. Det kan være lige så vigtigt som varmetabet. Et godt materialevalg har en øjeblikkelig positiv effekt på miljøet, mens et reduceret varmetab har en effekt, som fordeler sig over hele materialets levetid.

Ud over fordelen ved det lave C02-forbrug kan de miljøskånsomme materialer typisk genbruges eller komposteres og dermed undgå deponi (ophobning) eller forbrænding. Det sparer miljøet for yderligere forurening.

Miljømæssig kvalitet i byggeriet minimerer lokale, regionale og globale miljøpåvirkninger og forbrug af energi, ressourcer og vand i hele bygningens livscyklus.

Så meget påvirker byggeri miljøet

  • 42 % af energiforbruget i Europa90 % af bygningsmassen vil stå om 50 år, og gamle bygninger har det største varmetab pr. m2. De fleste af disse bygninger bliver renoveret inden for de 50 år, og derfor er det vigtigt, at de bliver renoveret med fokus at forbedre energiforbruget.
  • 35 % af drivhusgasserne i EuropeSå mange af Europas drivhusgasser kan reduceres til under det halve, hvis husene renoveres med den viden, vi allerede har.
  • 40 % af materialefremstillingen i verdenProduktion af materialer forurener, og bagefter skal materialet transporteres til byggepladsen, som kan være på den anden side af jorden. Så begræns forbruget af nye materialer, og genbrug i stedet, når det er muligt.
  • 39 % af den totale affaldsmængde i DanmarkByggeaffald udgør en stor del af den samlede forurening. Når du bygger om, vil du stå med byggeaffald, som skal sorteres og enten genbruges straks eller afleveres på genbrugscentral til senere genbrug.

    Noget materiale som f.eks. træ brændes. Jern, aluminium, glas og mineraluld kan smeltes om og bruges igen. Fugematerialer skal afleveres til forbrænding. Tegl og mursten kan genbruges, hvis mørtlen ikke er for hård, dvs. indeholder for store mængder cement. Beton og tegl kan genbruges som et ringere materiale i form af fyldstof i f.eks. veje.

    I kapitlet om bæredygtige materialer kan du læse mere om mulige alternativer.

For bedst muligt at undgå at belaste miljøet bør du vælge materialer, som holder længe, og som kan genbruges, omsmeltes eller komposteres, når de ikke kan repareres mere.

For at reducere bygningernes samlede miljøpåvirkning er det vigtigt, at materialerne kan produceres med lave miljøomkostninger, da det kan være lige så vigtigt som varmetabet gennem bygningens levetid. Et godt materialevalg har en øjeblikkelig positiv effekt for miljøet, hvor et reduceret varmetab har en positiv effekt, som fordeler sig over hele materialets levetid.

Ud over selve C02-forbruget kan de miljøskånsomme materialer typisk genbruges eller komposteres og derved undgå deponi (ophobning) eller forbrænding, som sparer miljøet for yderligere forurening.

Social kvalitet

Social kvalitet, som i et bredt perspektiv vedrører menneskers sundhed og trivsel, omfatter bl.a.

  • Sundhed, komfort og godt indeklima
  • Sikkerhed, tryghed og tilgængelighed for alle
  • En oplevelse af god arkitektur og funktionalitet, gode udendørsfaciliteter og godt nærmiljø – alt sammen udført med henblik på at skabe et positivt bidrag til både bygningens brugere og nærmiljøet
  • Et godt indeklimaEt godt indeklima uden skadelige stoffer er med til at sikre din sundhed. Afdampning af skadelige stoffer sker fra de fleste kunstige materialer, og de øger risikoen for hormonelle forstyrrelser og andre forgiftninger.

    Maling, lak, plastik, fuger og overfladematerialer påvirker os mest. Ubehandlet træ, glas og natursten er derimod uskadelige. Hvis du vil male, kan du med fordel vælge et produkt, som evt. er mærket med EcoLabel, Svanen eller lignende. En ubehandlet overflade i f.eks. tegl, mørtel, puds eller ler er ligeledes god til at optage fugt i et rum, hvilket er med til at øge komforten.

  • Gode dagslysforhold Gode dagslysforhold mindsker behovet for elektrisk lys og sparer derfor på strømmen. Når vi opholder os i dagslys, fremkaldes en kemisk reaktion, der påvirker vores humør, døgnrytme, indlæringsevne og produktivitet positivt.

    I mange boliger er der er gode muligheder for at opnå bedre dagslysforhold f.eks. ved at skifte vinduer og døre til typer med en smallere ramme og karm eller ved at etablere ovenlys eller lysskakter. Husk at tænke solafskærmning ind i forbedringen, når vinduer og døre renoveres, så du ikke får nye problemer med overophedning. Læs mere i afsnittet Indeklima og sundhed. 

Økonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet som indebærer, at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet, omfatter bl.a.:

  • Balancering af totaløkonomi og bygningens samlede kvalitet
  • Værdistabilitet over tid sikret af høj kvalitet, funktionalitet og stor fleksibilitet
  • Effektiv udnyttelse af bygningens arealer

Energiforbedringen og de kortsigtende etableringsomkostninger bør altid vurderes i forhold til det langsigtede perspektiv. En bolig med et lavt energibehov udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi. Materialer med lang holdbarhed er en meget væsentlig faktor i bygningens totale økonomi.

Hvis materialerne kan demonteres og genbruges/recirkuleres, kan bygningen også indeholde en yderligere værdi. Samtidig vil boligen være bedre rustet over for energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen står stærkere på boligmarkedet sammenlignet med tilsvarende boliger, der ikke er energirenoveret.

Bæredygtige materialer

I denne materialebeskrivelse kan du læse, hvilke materialer du med fordel kan vælge til dit hus – mens du samtidig tager hensyn til klima og miljø. Det er nemlig ikke kun boligernes energiforbrug, der påvirker klimaet og dit CO2-aftryk. Også husets materialer – altså de dele, huset er bygget af eller renoveret med – kan være meget klimabelastende.

Bæredygtige materialer er produceret med lave miljøomkostninger. Ud over at de har et væsentligt mindre C02-aftryk kan de typisk genbruges, genanvendes eller komposteres, så man undgår ophobning og sparer miljøet for andre typer miljøbelastende stoffer.

I pdf’en kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Bæredygtig renovering

Læs mere

Det gode forløb

Det gode forløb

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge halvdelen af huset om.

Det gode forløb

Det gode forløb

Det gode forløb

Forberedelse og proces

I forberedelsen skal du bestemme dine behov/ønsker, som efterfølgende skal konkretiseres i tegninger og tekst. Dernæst skal du, afhængig af projektets størrelse, have en byggetilladelse, og til sidst skal projektet udføres.

Ved at følge nedenstående faser kan du bedre danne dig et overblik og sikre dig, at du husker at inddrage alle de relevante aktører undervejs. Nogen af dem, f.eks. banken, skal du huske at få med på råd flere gange.

Det er en god idé at opsøge en rådgiver, hvis du overvejer et større renoveringsprojekt. Gør det tidligt, hvis du vil have råd og inspiration til, hvilke muligheder der er i din bolig, og overvej det især, når dit projekt kommer til fase 2 og 3. Det kan lette dig for en del arbejde, give dig større tryghed og både hæve kvaliteten (værdien) af huset og spare dig for unødige og uforudsete udgifter.

1Forberedelse
2Planlægning
3Gennemførelse

Fase 1

  • DrømØnsker, visioner og behov. Måske har du allerede en drøm om at få moderniseret din bolig, eller du står i en situation, hvor det er en god idé at energirenovere? Overvej, hvordan du kan fremtidssikre din bolig. Søg f.eks. inspiration hos en lokal arkitekt, Bolius, Danske Boligarkitekter eller i Casebanken. Overvej, hvor længe du mener, at du vil blive boende i din bolig – 1, 5, 10 eller 30 år.
  • StatusNuværende status på din bolig. Er din bolig allerede energimærket, hvilken tilstand har huset generelt, og hvor stort er energiforbruget? Hvordan ser din økonomi ud, og hvor stor en investering kan lade sig gøre for dig?

    Find de forskellige tal og fakta i forhold til din boligs nuværende energistatus. Kontakt din bank, og få klarhed over din økonomi og en forhåndsgodkendelse til et energirenoveringslån. Har du brug for et ekstra børneværelse eller andre funktionelle ændringer af huset, så kan det bedre betale sig også at gøre det, når du alligevel skal sætte huset i stand.

  • IdéfaseSammenhold dine drømme med de faktiske muligheder – både i forhold til din boligs status og din økonomi. Beslut, om du vil benytte en rådgiver, som kan hjælpe dig med at kortlægge boligens status, konkretisere dine ideer, udarbejde skitseprojekt, projektering og styre dit projekt.

Fase 2

  • KonkretiseringKonkretisering af ideer. Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse. Beskrivelsen skal tage højde for, hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for. Brug energiløsningerne, som du finder her i Bygningsguiden, i din konkretisering og de tekniske beskrivelser og tjeklister som en del af det senere aftalegrundlag.
  • ByggetilladelseKonkretisering af løsning i målfaste tegninger og beskrivelser. Gennemgå dit projekt evt. sammen med rådgivere og myndigheder. Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, herunder om du skal søge om byggetilladelse. Beskriv selv eller få din rådgiver til at beskrive dit projekt udførligt i ord, tegninger og materialer, og send evt. byggeansøgning af sted til kommunen m.fl.
  • ProjekteringAfhængig af projektets størrelse vælger man typisk ikke at bruge for meget tid på at tegne og beskrive projektet alt for detaljeret, inden kommunen har givet en byggetilladelse, da der kan være ændringskrav.

    Når du har bygetilladelsen, skal projektmaterialet være tilstrækkeligt præcist til, at byggeriet kan udføres nøjagtig som du ønsker det. Omfanget af tegningsmateriale, beskrivelser og beregninger afhænger af projektet, hvilket din rådgiver kan være behjælpelig med at bestemme. Som minimum skal du dog altid have tegninger, en beskrivelse af materialer og arbejdets kvalitet og omfang og en tilbudsliste med tidsplan (aftalegrundlag).

  • Tilskud og fradragHusk, at du kan få tilskud til energivenlige renoveringer eller rådgivning om, hvor du kan energiforbedre din bolig. Det er vigtigt, at du indgår aftalen med energiselskabet eller håndværkeren, inden du går i gang med arbejdet. Med håndværkerfradraget kan du desuden trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.
  • Aftale Det er som udgangspunkt altid dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Kun hvor der er tale om hovedentreprise, er det totalentreprenøren, der indgår alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.
    Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale sikrer dig også mod uventede overraskelser senere i forløbet. Send dit projekt i udbud hos flere entreprenører/håndværkere. Sammenlign nøje de tilbud, som du får tilbage, evt. med hjælp fra en rådgiver.
    Ved afslutningen af fase 2 skal du vælge leverandør og skrive kontrakt.

Fase 3

  • GennemførelseFå overblik sammen med håndværkerne. Begynd med et opstartsmøde, og før tilsyn undervejs ift. både kvalitet, tid og pris. Brug en arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør til at styre byggeprocessen. Det er også en idé at overveje, hvornår på året projektet skal udføres. Hold et vågent øje med tidsplanen, og sørg for, at der foregår løbende byggemøder og kvalitetssikring af udførelsen, så evt. fejl undgås eller udbedres hurtigt. Sørg for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.
  • AfleveringKontrol og gennemgang af løsningen. Er alt blevet som aftalt? Er du klar til at afregne endeligt med entreprenørerne/håndværkerne? Gå hele den nye løsning igennem. Sørg for, at evt. mangler bliver udbedret. Den endelige afregning foretages.
  • Drift og adfærdJusteringer og vedligehold. Få løbende et serviceeftersyn af din løsning. Måske er det tid til at se på andre ting, der kan gøres. Tjek dit energiforbrug med mellemrum, så du kan holde øje med, om det er på et forventet niveau. 1 år efter udførelse bør du kontrollere, om aftalen stadig bliver opfyldt.
1 of 3

 

Det gode forløb

Læs mere

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Statslånshuset er et lille, billigt enfamiliehus. For at leve op til statslånsordningen skulle huset være meget billigt, og derfor udnytter statslånshuset pladsen maksimalt. Huset har som regel store vinduer på den ene side og små på den anden, facaden er lav, og taget har lav hældning. De fleste huse har loft til kip, så de virker større indvendig, end man regner med.

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Arkitektur og rum

Læs mere på Bolius.dk

Læs mere om statslånshuset arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk

Tag en arkitekt med på råd

Uanset om du ønsker mere plads, en energirenovering eller et æstetisk løft af dit statslånshus, kan det være en god idé at tage en arkitekt med på råd.

En arkitekt har fokus på husets arkitektur og kan hjælpe dig med at bevare statslånshusets stil under en renovering. Han kan fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé, at benytte en rådgiver.

Arkitektur og rum

Læs mere

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Konstruktioner og installationer er bygningens skelet og organer. Det er vigtigt, at de er sunde og sikre. Statslånshuset er typisk opført med murede ydervægge eller ydervægge af letbeton. Statslånshuset har en beboet etage og en kælder eller et udhus, hvor kedlen til centralvarmen var placeret. Statslånshusets vinduer er som regel ikke så store.

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Konstruktion og installationer

Statslånshusets facon og størrelse 

Statslånshuset er i 1 plan med kælder eller et indbygget udhus. Stueetagen indeholdt typisk en ”lejlighed”, og de sekundære rum befandt sig i kælderen eller udhuset. Statslånshuset er et lille overkommeligt hus på omkring 85 m2. Huset er som regel rektangulært. Et evt. udhus kan være bygget til vinkelret på eller i forlængelse af huset. Taget på udhuset er normalt lavere end taget på resten af huset.

Hvis huset har kælder, skal man typisk op ad en betontrappe med et jerngelænder for at komme ind af hoveddøren. Hvis huset har krybekælder eller terrændæk, er hoveddøren måske hævet 1 trin eller 2 fra terræn.

Da statslånshuse ikke er ret store, er mange af dem efterfølgende blevet bygget til. De kan være blevet forlænget i stueplan eller have fået bygget en vinkel på.

Ligger i mange byer 

Statslånshusene ligger i de områder af byerne, som blev bebygget fra slutningen af 1930’erne til slutningen af 1950’erner. De kan ligge i hele kvarterer ligesom de senere parcelhuse. De kan også ligge enkeltvis i områder, der er blevet bebygget tidligere, men hvor der var enkelte byggegrunde tilbage, f.eks. i et område med bungalows.

Elementer i statslånshuset

  • TagTaget har som regel lav hældning beklædt med eternit. De findes også med lidt større hældning med tegltag.
  • Ydervægge Ydervæggene består af enten murværk i røde eller gule sten eller af letbetonblokke, der er pudsede og/eller malede.
  • VinduerVinduerne var oprindeligt med 1 lag glas, men de kan også være med en koblet ramme. Der er et enkelt vindue i hvert rum. Vinduet i stuen kan være et større ”blomstervindueBlomstervindueEt lidt større vindue i stuen. Det kunne f.eks. have indbygget en blomsterkumme eller lignende.”. I den ene gavl kan der være en fransk altan i stedet for et vindue.
  • KælderStatslånshuset har enten fuld kælder med lave vinduer over jordoverfladen eller en krybekælder/terrændæk.

Læs mere om statslånshusets bygningsdele under kapitlerne Tag, Ydervægge, Vinduer og døre og Fundament og kælder.

Byggesagsarkiver  

Mange kommuners byggesagsarkiver er offentlige og let tilgængelige enten på kommunes egen hjemmeside eller på weblager.dk. Her kan du finde de oprindelige tegninger, beregningerne på de bærende stål- og betonkonstruktioner, hvordan ydervæggene er opbygget, hvordan de oprindelige vinduer så ud osv.  

Varmesystem 

Statslånshuset er født med centralvarme, dvs. en kedel i kælderen, og rør, der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til afbrænding af kul, koks eller olie og radiatorerne af støbejern. Rørsystemet var selvregulerende. 

Læs mere om statslånshusets varmesystem under kapitlerne Varmekilde, Varmefordeling og Varmt vand.

Ventilation 

Statslånshuset var naturligt ventileret ligesom de fleste andre huse på den tid. 

Læs mere om statslånshusets ventilation under kapitlet Ventilation og generelt i afsnittet Indeklima

Elinstallationer  

Elinstallationerne var begrænsede, men der var flere stikkontakter end i tidligere hustyper. 

 

Konstruktion og installationer

Læs mere

Energiforbrug

Energiforbrug

Statslånshusene er som regel mærket med energimærke D-E. De er ofte energirenoveret og har fået nye vinduer og efterisoleret loftet. Det faktiske energiforbrug afhænger af husets evne til at holde på varmen, opvarmningsformen og familiens størrelse, adfærd og energivaner.

Energiforbrug

Energiforbrug

Energiforbrug

Hvor kan der sættes ind?

Du kan selv gøre meget for at påvirke dit energiforbrug. Din indsats kan overordnet inddeles i 3 kategorier, som er illustreret i energihjulet:

 

Energihjulet

  • KlimaskærmenBoligens varmebehov kan nedbringes f.eks. ved at efterisolere vægge, gulve og lofter og ved at optimere eller udskifte vinduer og døre.
  • InstallationerneMange kan spare på energiregningen ved at få udført regelmæssige servicetjek, udskifte det gamle olie- eller gasfyr eller skifte til en anden opvarmningsform som f.eks. fjernvarme eller varmepumpe. Samtidig kan vedvarende energi som solvarme og solceller reducere dit behov for energi tilført udefra.
  • Adfærd og apparaterDu kan måske spare meget på energiregningen ved at være opmærksom på dine energivaner og din brug af elektriske apparater og lyskilder. Det handler bl.a. om, hvor varmt du har det i boligen, hvor meget du lufter ud, om du går efter de bedste energimærker, når du køber nye apparater og hvidevarer, og hvor god du er til at undgå standbystrøm. Antallet af beboere har naturligvis også indflydelse på det samlede energiforbrug.

Fordeling af energiforbrug

Sådan fordeler energiforbruget sig typisk i et gennemsnitligt enfamiliehus: 

Energiforbrug

De mest almindelige energiforbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i et statslånshus - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest. 

Forbedringer til klimaskærm

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af etageadskillelse
  3. Hulmursisolering
  4. Isolering af ydervægge
  5. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer

Forbedringer til installationer

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Installation af automatik på varmeanlægget
  4. Udskiftning af cirkulationspumper
  5. Udskiftning af olie- eller gaskedler

Klimaskærmen

Når boligen efterisoleres og tætnes, er det vigtigt med en korrekt dampspærre og et korrekt luftskifte, så du får en sund og fugtsikker konstruktion. Forureninger som fugt og lugt skal fjernes ved tilsigtet ventilation og ikke gennem en utæt klimaskærm.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Her slipper varmen typisk ud af huset

De enkelte energiløsninger til klimaskærmen

Bygningsguiden indeholder en lang række energiløsninger, som kan inspirere, når du skal energirenovere. Når du energirenoverer med udgangspunkt i en energiløsning, vil løsningen måske skulle tilpasses netop dit hus ved visse detaljer. Få hjælp af en rådgiver – f.eks. en BedreBolig-rådgiver – til denne proces.

Vær også opmærksom på, at de angivne besparelser i de enkelte energiløsninger kun kan læses isoleret set. Det betyder, at hvis du udfører 2 energiløsninger samtidig – f.eks. efterisolering af tag og udskiftning af gasfyr – vil du spare mindre end summen af de 2 besparelser tilsammen.

Listen nedenfor linker ind til de enkelte energiløsninger i Bygningsguiden:

Installationerne

For at sikre en optimal drift og høj energieffektivitet skal varmeinstallationerne dimensioneres, så de matcher husets varmebehov. Boligens varmebehov nedbringes f.eks. ved at efterisolere loft og udskifte vinduer og døre.

Læs mere under afsnittet Klimaskærm.

De enkelte energiløsninger til installationer

Bygningsguiden indeholder en lang række energiløsninger, som kan inspirere, når du skal energirenovere. Når du energirenoverer med udgangspunkt i en energiløsning, vil løsningen måske skulle tilpasses netop dit hus ved visse detaljer. Få hjælp af en rådgiver – f.eks. en BedreBolig-rådgiver – til denne proces.

Vær også opmærksom på, at de angivne besparelser i de enkelte energiløsninger kun kan læses isoleret set. Det betyder, at hvis du udfører 2 energiløsninger samtidig – f.eks. efterisolering af tag og udskiftning af gasfyr – vil du spare mindre end summen af de 2 besparelser tilsammen.

Listen nedenfor linker ind til de enkelte energiløsninger i Bygningsguiden:

Adfærd og apparater

Varme

Gode energivaner giver dig en lavere varmeregning. Du kan f.eks. skære ca. 5 % af dit varmeforbrug for hver grad, du skruer ned for varmen. Går du efter de bedste energimærker, når du køber nye apparater, og har du fokus på dit standbyforbrug, kan du også spare penge på elregningen.

Gode vaner, der sparer på varmen:

  • Sænk temperaturenHvis du sænker temperaturen bare 1 °C i hele huset, sparer du ca. 5 % på varmeregningen. Gå efter en temperatur på 20 - 21 °C.
  • Indstil termostaterne ens og tjek radiatorerneSæt termostater ens på alle dine radiatorer. Radiatorerne bør være lunkne eller kolde forneden. Hvis de er varme, udnytter de ikke varmen ordentligt. De bør desuden være lige varme i den samme højde, så de hjælper hinanden med opvarmningen og sikrer en effektiv afkøling på vandet. Lyt efter, om dine radiatorer klukker eller risler. Hvis de gør, er der luft i systemet. Tjek, at der er nok vand på dit radiatoranlæg. Læs mere på Tjeklisten for varmeanlæg
  • Hold det varme vand på 55 ℃Hold temperaturen i varmtvandsbeholderen på 55 °C. Det er varmt nok til at vaske op i, gøre rent med og til at bade i. Og det er nok til at holde legionella-bakterier nede.Læs mere om varmtvandsbeholdere
  • Spar på det varme vandGå efter 110 liter om dagen, hvis du bor alene, og 82 liter pr. person om dagen, hvis der er flere i husstanden. Det svarer til hhv. 40 og 30 m3 pr. person om året. Ca. 1/3 af dit vandforbrug er normalt varmt vand.Tip til at spare på vandet
  • Styr forbruget automatiskFå dit varmeforbrug styret automatisk. Så tilpasser temperaturen sig efter temperaturen udenfor. Desuden kan du få lavere temperaturer om natten og på andre tidspunkter, hvor du har mindre brug for varme.

Apparater

Du kan reducere dit elforbrug væsentligt, hvis du tænker energieffektivt, når du køber nye apparater og hvidevarer, og følger nogle simple spareråd. Gå efter flest mulige plusser, når du køber nye apparater

Sådan fordeler elforbruget sig i en gennemsnitlig dansk familie:

Danskernes elforbrug

Du kan rimelig nemt skære elforbruget ned til 1.000 kWh/år pr. person uden at give afkald på komforten. Vi har samlet nogle gode råd, der hjælper dig til at nå målet.

Energimærkning

Statslånshuse er typisk mærket med energimærke D-E. De har ofte fået efterisoleret loftet og fået nye vinduer, siden de blev bygget. 

Hvis du energirenoverer dit statslånshus, kan du som regel flytte det fra energimærke E-F til C.

Energimærkning

Om energimærkningen

Energimærkningen beskriver bl.a. boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af husets tilstand på en skala fra A til G og oplister forslag til forbedringer, der betaler sig i din bolig. Du kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis du gennemfører energimærkningens forslag.

Det vil som regel være rentabelt at renovere et hus så meget, at det kan opnå energimærke C. At opnå B eller A vil være meget dyrt – det bør kun overvejes, hvis du får totalombygget huset. Det bliver lige så dyrt som at rive huset ned og bygge et nyt. Bæredygtighedsmæssigt er det dog en fordel at renovere.

Hvis du har købt din bolig efter 1997, er det formentlig energimærket. I statistikken for energimærker kan du se, hvordan boliger, der ligner din, er energimærket. 

Hvis du skal sælge dit hus eller leje det ud i mere end 4 uger, skal det energimærkes. Det gælder huse og rækkehuse over 60 m2. Kontakt en energikonsulent, hvis dit hus skal have et energimærke. Sommerhuse skal ikke energimærkes. I flerfamiliehuse er det hele ejendommen, der skal energimærkes.

 

Boligerne rummer det største energisparepotentiale

Nedenfor ses hvordan energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand fordeler sig i den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Samlet set står boligerne for op imod 71 % af varmeforbruget, og enfamiliehuse alene står for 51 %.

De fleste enfamiliehuse er opført før 1995, hvor der var meget lavere krav til bygningers energieffektivitet. Potentialet for varmebesparelser er derfor særligt stort blandt vores eksisterende enfamiliehuse. 

Potentiale for varmebesparelser

 

Energikrav

Hvis du udfører større energiforbedringer på din bolig, skal de leve op til Bygningsreglementet. Her kan du få overblik over, i hvilke tilfælde du skal leve op til Bygningsreglementet.

Ombygning eller renovering

Ombygning eller renovering

Skifter du tagbeklædning, renoverer facade eller laver lignende ændringer i dit hus, stiller Bygningsreglementet krav til ’rentable energibesparelser’. Det handler bl.a. om, hvor meget energi du kan spare, hvad tiltaget vil koste og hvor lang tid tiltaget forventes at holde. Du kan få hjælp hos din håndværker, arkitekt eller bygningsingeniør til at lave regnestykket. Hovedreglen er, at det er rentabelt, hvis merudgiften til selve energiforbedringen har en såkaldt ”tilbagebetalingstid”, som er mindre end 30 år. 

Udskiftning af bygningsdele

Udskiftning af bygningsdele

Skal du udskifte vinduer, pumper eller hele bygningsdele (måske hele tagkonstruktionen), skal de enkelte dele leve op til Bygningsreglementets energikrav. Byggevareproducenter og importører skal overholde kravene til de komponenter, du køber. Kravniveauet svarer til det, der gælder for nybyggeri.

Ændret anvendelse

Ændret anvendelse

Hvis du vil ændre anvendelsen af en del af huset, f.eks. ved at lave et uudnyttet loftrum om til beboelse, skal du leve op til energikravene i Bygningsreglementet. Før du går igang, skal du kontakte din kommune eller søge om byggetilladelse på bygogmiljoe.dk. Er det ikke muligt at følge de gældende regler, kan du søge om dispensation hos kommunen. 

Tilbygning

Tilbygninger

Hvis du skal bygge til, skal du følge energikravene i Bygningsreglementet. Du skal kontakte din kommune eller søge om byggetilladelse på bygogmiljoe.dk. Er det ikke muligt at følge de gældende regler, kan du søge om dispensation hos kommunen.

Reparationer

Reparationer

Laver du reparationer – f.eks. hvis du maler, skifter et par tagsten eller laver pudsreparation af facaden – er der ingen energikrav i Bygnings­reglementet.

Energiforbrug i huse siden 1961

Energiforbruget i danske boliger er reduceret voldsomt siden 1961, hvor man begyndte at stille krav til bygningers energiforbrug, og det første Bygningsreglement blev udgivet. I figuren nedenfor kan du se, hvor meget forbruget er faldet siden. 

Energikrav til nye bygninger

 

Vedvarende energi (VE)

Bioenergi, vind- og solenergi og andre former for vedvarende energi adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved bl.a. at være CO2-neutrale. Her kan du læse kort om de forskellige teknikker.

Solceller

Et solcelleanlæg producerer strøm ved at omdanne sollys. Strømmen kan du bruge til dine apparater og tekniske installationer som f.eks. cirkulationspumper. I guiden nedenfor kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber et solcelleanlæg, i selve købsprocessen og i forbindelse med installationen.

På Håndværkerlisten kan du læse om, hvordan du installerer solceller, og du får en liste over håndværkere, som kan udføre arbejdet. Håndværkerne er alle medlem af en garantiordning og er sorteret, så de matcher dig bedst. De bruger en energiløsning, så du får en energieffektiv og fremtidssikret løsning.

Husstandsvindmøller

I Danmark er der gode betingelser for vindenergi, og i de sidste årtier er vindenergi blevet mere og mere udbredt. Knap 1/3 af den danske elforsyning kommer i dag fra vindmøller, og vi er et af de lande i verden, der har den største andel af elproduktion fra vindkraft. Energistyrelsen forventer, at vindenergi dækker over 50 % af danskernes elforbrug i 2020.

Som husejer kan du investere i mindre møller, som kan bruges i bygningen eller til apparater.

Solvarme

Ved hjælp af et solvarmeanlæg er det muligt at udnytte solens naturlige og vedvarende energi, som i et lukket væskekredsløb omdannes til varme. Herved etableres en miljøvenlig energiforsyning, som kan erstatte fossile brændsler og mindske udledningen af CO2 og andre skadelige stoffer til atmosfæren.

I dag er der mere end 40.000 solvarmeanlæg i Danmark. Hovedparten bruges til opvarmning af brugsvand, og en mindre del bruges til en kombination af varmt vand og rumvarme.

Varmepumper

Varmepumper flytter energi fra omgivelserne til husets opvarmningssystem. Det vil sige, at pumpen tager varme fra f.eks. udeluft eller jorden og overfører den til radiatorer, gulvvarme eller luften i huset.

I varmepumpen foregår overførslen af energi ved, at et kølemiddel skiftevis fordamper og kondenserer. Processen svarer til den, der foregår i et køleskab – med den forskel, at en varmepumpe fører energi ind i dit hus, mens et køleskab fører energi ud af skabet.

Biobrændsel

Biobrændsel er en samlet betegnelse for al biomasse, der kan bruges til energiproduktion, f.eks. træ, halm, biogas og organisk affald.

Biobrændsel er mest oplagt i huse, der ligger uden for områder med fjernvarme og naturgas. Det er for øjeblikket typisk billigere at varme op med biobrændsel end med f.eks. olie og gas, fordi der ikke er energiafgifter på biobrændsel, og fordi prisen ikke har ændret sig ret meget de seneste år.

 

Energiforbrug

Læs mere

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Vi opholder os inden døre op mod 90 % af livet. Derfor er det vigtigt, at indeklimaet er godt, da det har stor betydning for vores sundhed og velvære. Et godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Indeklima og sundhed

Hvad er et godt indeklima?

Indeklimaet i en bolig opleves forskelligt fra person til person. Nogle mennesker foretrækker en høj temperatur, mens andre føler sig bedre tilpas i køligere omgivelser. På samme måde kan luftfugtighed, lys, lyd osv. give forskellige oplevelser af en boligs indeklima.

Der findes en række faktorer, som har betydning for indeklimaet og den måde, vi oplever det på.

Når man taler om indeklimaet, tænker man især på forhold som:

  • Luftens kvalitet
  • Fugt og mikroorganismer
  • Temperatur og træk
  • Dagslys og belysning
  • Støj og akustik i rummet og støj udefra

Et godt indeklima er bestemt af ovennævnte punkter kombineret med bygningens og lokalernes udformning, indretning, vedligeholdelse og rengøring. 

Risiko ved dårligt indeklima

Vi danskere opholder os i gennemsnit 80-90 % af livet indendørs og indånder ca. 15 kg luft hver dag. Derfor er det afgørende, at indeklimaet ikke skaber ubehagelige gener eller påvirker helbredet og arbejdsevnen. Kvaliteten af indeklimaet afhænger af en lang række faktorer. Læs mere under de enkelte afsnit.

Dårligt indeklima kan på kort sigt give øjenirritationer eller hovedpine. På længere sig kan det medføre allergiske symptomer eller alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

  • ØjenirritationIrritation i øjet kan vise sig ved træthed i øjet, sviende øjne eller uklart syn. Irritation i øjet skyldes næsten altid forhold i indeklimaet, som udtørrer øjet. Det kan være varme, træk eller for lav luftfugtighed.
  • AllergiLuftens kvalitet er afgørende for at undgå eller mindske allergiske reaktioner. Røg, parfume eller støv er elementer i luften, som kan genere allergikere. Fugt er også en afgørende faktor i forhold til luftens kvalitet. For meget fugt giver gode forhold for skimmelsvamp og husstøvmider.

Kig efter Indeklimamærket

Indeklimamærket

Hvis du går efter Indeklimamærket, får du byggevarer og produkter, som giver det bedst mulige indeklima. Indeklimamærket stiller krav til produktets påvirkning af indeklimaet og adskiller sig altså fra Svanen og Blomsten, som koncentrerer sig om det ydre miljø.

Kælder

Kældre især i ældre huse fra før 1930 har ofte problemer med fugt. Det skyldes bl.a., at kældervægge og -gulve i disse huse er bygget direkte oven på jorden uden hverken isolerende eller vandafvisende (kapillarbrydende) lag. Ofte er kælderen bygget op af mursten og andre materialer, som er fugtsugende, og når den omkringliggende jord er fugtig, bliver kælderen det også.

En fugtig kælder øger risikoen for skimmelsvamp, især hvis væggene er lukket til med vægplader eller en tæt maling. Dårlig eller manglende ventilation vil forværre problemer med skimmelsvamp kraftigt. Vær opmærksom på, at tilstanden kan forværres om sommeren, hvor et højt fugtniveau i udeluften kan kondensere i den kolde kælder.

Det er generelt en dårlig idé at bruge kælderen til beboelse pga. fugtforhold. Derudover indeholder mange kældre radon, som er en radioaktiv gasart, der findes naturligt i undergrunden. Radon kan trænge ind i din bolig og øge risikoen for at få lungekræft.

Temperatur

Mennesker reagerer generelt hurtigt på upassende temperaturer, og derfor er den rigtige temperatur i boligens rum afgørende for et behageligt indeklima.

Rumtemperatur

De fleste mennesker oplever en temperatur på 20-22 °C som behagelig og passende i boligen i opvarmningssæsonen. Soveværelset må gerne have en lavere temperatur om natten, hvis du foretrækker at sove køligt, men der må ikke være temperaturforskel mellem soveværelset og de øvrige rum i løbet af dagen. Så kan der nemlig komme kondens på vægge og flader, og det kan give fugtproblemer og gode vækstvilkår for skimmelsvamp.

Du kan spare penge på varmeregningen ved at justere lufttemperaturen. En sænkning på 1 °C giver en besparelse på ca. 5 % i den årlige varmeudgift.

Kuldenedfald og træk

Når du oplever træk, skyldes det, at dele af kroppen afkøles mere nogle steder end andre pga. luftstrømninger. Træk føles ubehageligt og kan bl.a. føre til stivhed eller spændinger i nakken.

Trækgener skyldes ofte utætheder ved vinduer, døre eller gulve. Har din bolig mekanisk ventilation, kan ventilationen give trækgener, hvis det er monteret uhensigtsmæssigt eller indstillet forkert.

Du kan også opleve trækgener ved kuldenedfald. Kuldenedfald opstår, når luften møder store, kolde flader f.eks. ældre vinduer eller dårligt isolerede vægge. De kolde flader nedkøler luften, som bliver tung og falder nedad. Dermed opstår der kolde luftstrømme, der føles som træk.

Du fjerner trækgener fra utætheder ved at identificere utæthederne og reparere dem. En termografering kan f.eks. vise, hvor der trænger luft ind i huset, eller om der er kolde vægge. Et almindeligt stearinlys eller en røgpipette kan også bruges til at afsløre utætheder ved f.eks. et vinduer. 

Du kan fjerne kuldenedfald ved at efterisolere kolde vægge og lofter, så de indvendige overflader får en højere temperatur. Vær altid opmærksom på at undgå fugt, hvis du gør dette. Udskiftning til energivinduer vil også mindske kuldenedfaldet.

Overophedning og solafskærmning

Overophedning af boligen er især et problem i huse med store, solvendte vinduespartier. Energirenoverede huse kan have samme problemer som nyere lavenergihuse, der bliver overophedede pga. store vinduer, fordi husene er tætte og godt isolerede.

Her kan det være vanskeligt at komme af med varmen, og du vil få brug for solafskærmning for at undgå overophedning. Det er en fordel med naturlig ventilation til at sænke temperaturen af huset om natten. Et ventilationsanlæg er som regel ikke nok.

Solafskærmning kan være mange forskellige ting f.eks. tagudhæng, skodder, indvendige eller udvendige gardiner og persienner, beplantning, markiser m.m. Du vil generelt opnå det bedste resultat, hvis solafskærmningen er udvendig og er tænkt ind som en integreret del af husets arkitektur og konstruktion, når du går i gang med at renovere.

En dynamisk og fleksibel løsning kan være en fordel, så du gratis kan udnytte solvarmen om vinteren og i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Det kan du med de fleste af ovenstående løsninger. Du kan lade være med at bruge persienner og lign. og udnytte, at beplantning mister bladene og lader solen komme ind.

Luft

Luftens kvalitet er afgørende for indeklimaet i huset. Luftkvaliteten bestemmes af mange faktorer, men overordnet skal du undgå forureningskilder til luften og sørge for en god udluftning.  

God eller dårlig luftkvalitet

  • LuftfugtighedLuftfugtigheden i dit hus har stor betydning for indeklimaet. En høj luftfugtighed øger risikoen for skimmelsvamp og dårlig lugt i boligen. Luftfugtigheden stiger typisk, når du laver mad, tørrer tøj indendørs, eller hvis du glemmer at lufte ud.

    F.eks. stiger luftfugtigheden i soveværelset voldsomt i løbet af natten. En undersøgelse lavet af Bolius viste en stigning i den relative fugtighed fra 54 til 73 % i løbet af en nats søvn. Alt for tør luft kan omvendt volde problemer med slimhinder eller statisk elektricitet.

    Den indendørs luftfugtighed skal helst være under 60-65 % om sommeren og under 40-45 % om vinteren. En relativ luftfugtighed på 40-45 % i en måneds tid om vinteren medvirker desuden til, at husstøvmider ikke kan leve.

  • CO2-koncentrationCO2-koncentration af indendørsluften er en god indikator for luftens kvalitet. Indendørs svinger CO2-koncentrationen meget, men ligger typisk imellem 600 og 1.000 ppm (parts per million). Hvis koncentrationen er højere end 1.000 ppm, tyder det på, at luften ikke er blevet fornyet i længere tid. En CO2-koncentration over 2.000 ppm kan give træthedsfølelse og lettere hovedpine. I dag ligger koncentrationen i udeluften på knap 400 ppm og er stigende.

    Madlavning og mennesker er kilder til CO2, men også stearinlys bidrager til stigninger i CO2-niveauet. En test foretaget af Bolius viste, at afbrænding af 2 bloklys i 1 time gav en stigning i CO2- koncentrationen fra 800 til 1.400 ppm.

    Der vil ofte være en høj CO2-koncentration i lukkede sove- og børneværelser om natten. Her er det derfor ekstra vigtigt at lufte ud.

  • ForureningskilderDit hus, dine daglige vaner og de nye ting, du bringer ind i huset er alle potentielle forureningskilder til indeluften. Støvsugning, rygning og afgasning fra nye møbler er blot nogle af de kilder til forurening, der findes i boligen.

Udluftning og ventilation

Udluftning og ventilation af boligen, hvor indeluften udskiftes med frisk udeluft, er afgørende for at sikre et godt indeklima.

Det er en god tommelfingerregel at åbne vinduerne og lufte ud i huset flere gange dagligt – gerne med gennemtræk. Du bør lufte yderligere ud, når du gennem dine aktiviteter har gjort indeluften dårligere, f.eks. efter støvsugning, afbrænding af stearinlys, madlavning, eller når der bare har været mange mennesker sammen i længere tid.

Der findes dog også en række forskellige ventilationssystemer, som kan sørge for en løbende udskiftning af indeluften med frisk luft udefra. Hvis du har ventilation med varmegenvinding, bør du af hensyn til varmeregningen lade anlægget levere friskluftsmængden i opvarmningssæsonen og ikke lufte yderligere ud i det daglige.

  • Naturlig ventilationNaturlig ventilation består typisk af aftrækskanaler fra køkken og badeværelse og friskluftsventiler i vinduesrammer og ydervægge i opholdsrummene. Vind, højdeforskel og temperaturforskel mellem inde og ude sikrer, at udeluften suges ind gennem udeluftventiler i vinduesrammer og facaden, og at indeluften suges ud via aftrækskanalerne i køkken og bad.
  • Mekanisk ventilationMekanisk ventilation er i modsætning til naturlig ventilation drevet af mekaniske ventilatorer, der flytter luften. Den mekaniske ventilation sikrer en mere styret og jævn udskiftning af luften i huset.

    Der findes forskellige varianter af mekanisk ventilation:
    Mekanisk udsugning, hvor anlægget suger luften ud gennem aftrækskanalerne i køkken og bad. Erstatningsluft/friskluft kommer fortsat ind gennem udeluftventiler i vinduer og facader som ved naturlig ventilation.

    Balanceret, mekanisk ventilation med varmegenvinding, hvor kanalsystemer transporterer friskluft rundt til husets opholdsrum og suger forurenet luft ud i køkken og bad. Varmegenvinding betyder, at den varme indeluft bruges til at opvarme udeluften, før den blæses ind i huset.

    Varmegenvinding er en energimæssig god løsning, som ofte også giver bedre indeklima og komfort i huset. Varmegenvinding kræver dog, at huset er meget tæt, og løsningen bliver derfor mest brugt ved nye huse eller huse, som har gennemgået en effektiv energirenovering.

Er dit hus godt eller dårligt ventileret?

Der er en række tegn på dårlig ventilation, som du bør holde øje med:

  • Dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre 2-lags ruder
  • Muggen og indelukket lugt i boligen
  • Skimmel og sorte skjolder på indersiden af ydervægge, f.eks. bag møbler

Lyd

Støj er uønsket lyd. Hvis du føler dig generet af støj i dit hus, går det ud over følelsen af velvære og komfort, og dermed får støjen stor betydning for indeklimaet. Der er en række regler og grænser for støjniveauet, men oplevelsen af generende støj er også meget forskellig fra person til person.

Samtidig er generende støj ikke altid lig med høje lyde. En lav, konstant lyd eller lyde i bestemte frekvenser kan være lige så generende som høje lyde.

Støj fra omgivelser

Ekstern støj fra omgivelser kan f.eks. være trafikstøj, støj fra industri eller støj fra naboens musikanlæg. De eksterne kilder til støj kan være meget forskellige, men helt overordnet har du 2 muligheder for at reducere støjens påvirkning. Du kan fjerne støjkilden, f.eks. få naboen til at skrue ned for musikken, eller du kan gøre husets klimaskærm mere støjisolerende, f.eks. ved at montere særlige støjreducerende vinduer.   

Miljøministeriet har lavet en temaside om støj, hvor du kan læse om forskellige typer støj og se en række vejledende grænseværdier for ekstern støj.

Indelyd

Din boligs indelyd er lyde fra aktiviteter i huset og fra tekniske installationer. Akustikken i rummene og lydgennemtrængning gennem væggene i huset har stor betydning for indeklimaet.

Gode lydforhold er afhængige af:

  • at dimensionering og konstruktion af vægge mellem rum giver god lydisolation
  • at tekniske installationer, f.eks. varmepumper ikke giver generende støj
  • at rummenes indvendige overflader er udført med materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering

Det findes en række betegnelser, der fortæller noget om indelyd i et hus:

  • Lydisolation Luftlydisolation er et udtryk for, i hvilken grad luftlyd, f.eks. musik fra en højttaler eller samtale, transmitteres fra et rum til et andet. Luftlyd transmitteres enten direkte gennem den rumadskillende væg eller etageadskillelse, gennem rørinstallationer eller gennem evt. utætheder.
  • TrinlydniveauetTrinlydniveauet er den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et andet rum påvirkes med en lyd f.eks. fra fodtrin eller en stol, der rykkes rundt. Trinlyd transmitteres ofte både direkte gennem en etageadskillelse og gennem rørinstallationer.
  • EfterklangstidEfterklangstid er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum klinger ud. I et rum med lang efterklangstid oplever man typisk, at det runger, og at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt. Efterklangstiden afhænger af rummets lydabsorberende overflader og rummets størrelse. Her er møbleringen af rummet også en væsentlig faktor, da lydabsorberende møbler som sofaer, tæpper og lignende har stor betydning for rummets efterklangstid.

Tekniske installationer

Tekniske installationer som f.eks. varmepumper og ventilationsanlæg skal dimensioneres og monteres, så støjpåvirkningerne til omgivelserne er mindst mulige. Det betyder, at du skal overveje grundigt, hvor og hvordan du placerer installationerne, så du undgår, at vibrationer og støj forplanter sig i husets konstruktioner. 

Energistyrelsen har udviklet en støjberegner, du kan bruge til at finde den bedste placering af din varmepumpe.

Apparater

Opvaskemaskinen eller tørretumbleren kan også være støjkilder i huset. Her er det vigtigt at undersøge, hvilket underlag dine hvidevarer skal stå på, så du undgår, at vibrationer og støj forplanter sig i husets konstruktion.

Når du køber nye hvidevarer, kan du på de fleste energimærker se apparaternes støjniveau og dermed vælge et apparat, der ikke bringer unødig støj ind i huset.  

Dagslys

Dagslys har stor indflydelse på indeklimaet i huset. Lyset bestemmer, hvordan du oplever husets arkitektur og boligens forskellige rum. Lyset kan gøre et rum behageligt at opholde sig i, og på samme måde kan manglende lys påvirke humøret negativt. Lyset kan også være med til at varme huset op, men for meget direkte sollys kan betyde, at det er nødvendigt med solafskærmning.

I hustyper med et lille vinduesareal vil der ofte være en fornemmelse af manglende dagslys. For at få mere lys kan du skifte dine vinduer ud med større modeller eller etablere ovenlysvinduer og lysskakter. Ændring af vindueskonstruktionen har dog stor betydning for husets arkitektoniske udtryk, så du bør overveje at søge rådgivning fra en arkitekt, inden du lægger dig fast på en løsning.

Fugt og skimmel

Fugt i husets rum eller konstruktioner giver grobund for både skimmelsvamp og hussvamp i både synlige og usynlige bygningsdele. Skimmelsvamp er usund for mennesker og kan hurtigt blive et problem for indeklimaet. Hussvamp er et alvorligt problem for husets konstruktion, hvis den først får fat.

Luftfugtighed

En høj luftfugtighed i huset giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp. Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Er der fugtigt, kan skimmelsvampene begynde at vokse på f.eks. fugtige byggematerialer og brede sig og frigive flere sporer.

Der findes flere former for skimmelsvampe, bl.a. hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte med lodden overflade. Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt.

En høj luftfugtighed opstår ofte ved manglende udluftning og ventilation eller efter f.eks. vand i kælderen. Fugtigheden kan også komme fra kondens, dvs. fugtig luft udefra, der kondenserer og sætter sig på kølige overflader. Det sker som regel om sommeren, hvor den udendørs luftfugtighed er størst, og kaldes derfor for sommerkondens.

Temperaturforskel

Hvis du har temperaturforskel i husets forskellige rum om natten, f.eks. fordi du gerne vil sove køligt, er det vigtigt, at du hæver temperaturen i soveværelset igen i løbet af dagen. Hvis der er konstant temperaturforskel i din bolig, kan der danne sig kondens på vægge og flader, og det kan give fugtproblemer og gode vækstvilkår for skimmelsvamp.

Sundhed

Afgasning fra byggematerialer og inventar

Nye møbler, gulvbelægninger, maling eller teknisk udstyr kan udsende gasser og partikler. Afgasning kan påvirke luften og genere husets beboere.

Generelt vil afgasning altid være størst fra nye materialer og inventar. I nybyggeri og renoverede huse bør du være opmærksom på afgasning, og du bør søge rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvornår det er sundhedsmæssigt forsvarligt at tage nybyggeri eller et renoveret hus i brug.

Det hjælper på problemer med afgasning at lufte kraftigt ud eller sikre en stor udskiftning af luften i boligen, f.eks. via et ventilationsanlæg. Du kan også begrænse afgasningen ved at vælge materialer med lav afgasning, f.eks. materialer mærket med det nordiske Svanemærke.

Partikelforurening

Luftforureningen kan komme fra mange forskellige kilder. Det kan bl.a. være køretøjers benzin og diesel, parfume i rengøringsmidler eller partikler fra brændeovnen og stearinlys. Luftforureningen påvirker vores helbred og skader naturen.

Partikelforurening fra brændeovne

Brændefyring er den mest forurenende opvarmningsform herhjemme. Antallet af ovne er steget pga. højere priser på olie og el, men der kommer flere og flere moderne ovne, der udleder færre forurenende stoffer.

Asbest

Asbest er et byggemateriale, der blev brugt i mange år, fordi det er billigt, stærkt og ikke kan brænde. Asbest består af små, tynde mineraler, der kan trænge ind i kroppen. Her kan de ophobe sig i lungerne og give forskellige lungesygdomme, bl.a. lungekræft.

I løbet af 1980’erne blev det forbudt at bruge asbest i byggematerialer. Men det betyder, at du kan finde asbest i alle huse, der er bygget før denne periode – faktisk helt op til 1990. Asbest forekommer bl.a. i gulve, rørinstallationer, fliser på toiletter og kedler – og altså ikke kun i tage, som mange fejlagtigt tror.

Asbest udgør ikke nogen sundhedsrisiko, så længe den er indkapslet, dvs. at byggematerialet er intakt. Så snart du går i gang med at renovere og nedtage asbestholdige byggematerialer, skal du tage en række forholdsregler. Få enten en professionel til at gøre arbejdet, eller bær en ansigtsmaske, som hindrer fibrene i at trænge ned i dine lunger.

Bly

Bly findes i mange ældre huse – bl.a. i maling, vægge, vinduesrammer og inddækninger omkring skorstene. Bly er ikke farligt i sig selv, hvis man undgår at røre ved det, men især børn bør ikke røre ved bly, da det kan skade deres indlæringsevner og gå ud over deres intelligens.

Hvis du indånder blyholdigt støv eller damp, f.eks. fordi du skraber blyholdig maling af vægge eller river et blyholdigt hus ned, går blyen i blodet, og du kan få hovedpine, blodmangel, nyreskader, problemer med hukommelsen og nedsat evne til at få børn.

Hvis du har mistanke om, at der er bly i dele af dit hus, bør du ikke selv gå i gang med at renovere, før du har fået det undersøgt af en professionel. Hvis din mistanke bliver bekræftet, skal du have en professionel med særligt udstyr til at udføre arbejdet – du må aldrig selv arbejde med blyholdige materialer.

Siden 2002 har det været forbudt at bruge bly i nybyggeri, og i 2007 blev det også forbudt at bruge det i eksisterende byggeri – med undtagelse af fredede og bevaringsværdige huse.

Radon

Radon er en radioaktiv gasart, som findes naturligt i undergrunden – især i visse dele af Danmark. Radon kan trænge ind i boligen og øge risikoen for at få lungekræft. Radon lugter ikke og kan ikke smages. Men ifølge WHO er det – næst efter rygning – den vigtigste medvirkende årsag til lungekræft.

I huse med kælder skal man især være opmærksom på radon, da det er her, problemet er størst. I 1998 blev der indført krav om radonsikring af nybyggeri.

PCB

PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Det blev brugt som blødgører i byggematerialer i huse fra 1950 til 1977, hvorefter man fandt ud af dets skadelige virkning. Hvis der er meget PCB i din bolig, bør du renovere. Lang tids eksponering kan nemlig skade huden og forplantningsevnen, og stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

PCB er både skadeligt ved berøring af PCB-holdige materialer og ved indånding af dampe fra dem. Materialer med PCB kan afdampe stoffet i mere end 30 år. I dag er det forbudt at bruge PCB, men stoffet findes stadig i vores omgivelser.

Luftkvalitet

For at opnå et sundt indeklima skal du jævnligt have skiftet luften i din bolig. Der ophobes nemlig fugt, støv og kemiske stoffer fra f.eks. bad, møbler og rengøringsmidler. Vi mennesker afgiver også både fugt, lugt og CO2.

  • Ældre huse, der ikke er renoveret: Brug naturlig ventilationI ældre huse kan du som regel nøjes med naturlig ventilation via vinduer, aftræk og friskluftventiler. For at opnå et tilstrækkeligt luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden skal du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.
  • Ældre renoverede huse: Overvej ventilationsanlægHvis du renoverer dit ældre hus, så det bliver mere tæt, forsvinder en stor del af den naturlige ventilation. Derfor er det meget vigtigt, at du ofte lufter ud, eller at du installerer et ventilationsanlæg. Mange huse får skimmelsvamp, efter de er blevet tætnet, fordi ventilation bliver glemt i processen.

Naturlig ventilation

I ældre huse kan du som regel nøjes med naturlig ventilation via vinduer, aftræk og friskluftventiler. For at opnå et højt nok luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning – og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden skal du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.

Følg de enkle råd – så er du godt på vej mod en sund bolig:

  • Luft udLuft ud med gennemtræk 5-10 minutter 3 gange hver dag og desuden efter bad og madlavning. Så får du de usunde partikler ud og holder samtidig luftfugtigheden nede. Lad altid aftræk og friskluftventiler stå åbent.
  • Gør rentGør grundigt rent 1 gang om ugen – især hvis du eller en i din familie har astma eller allergi. Luft ud bagefter.
  • Begræns fugtLæg låg på, når du laver mad, og tænd for emhætten. Hæng tøjet til tørre udendørs, og husk at lufte ud, hvis du hænger det indendørs. Ellers vil fugten sætte sig i boligen, og det kan give råd og svamp.
  • Sæt varme påHvis du opvarmer din bolig, falder risikoen for fugtskader i din bolig. Hvis du sover køligt, bør du varme soveværelset op i løbet af dagen.
  • Begræns kemikalierneMøbler, elektronik, maling m.m. afgiver kemikalier i boligen. De samler sig i støvet og forringer dit indeklima. Brug derfor aldrig produkter inde, som kun må bruges ude – og luft rigeligt ud. Gå efter produkter med f.eks. Dansk Indeklima Mærkning, Svanen eller EU’s miljøblomst.

Mekanisk ventilation / ventilationsanlæg

For at undgå fugt skal du udskifte luften mindst ½ gang i timen, og hertil er et ventilationsanlæg med varmegenvinding eller en boligventilationsvarmepumpe en god investering for både din økonomi og dit helbred.

I de fleste huse er der et naturligt luftskifte, der gør, at fugtproblemer ikke udvikler sig. Men hvis du bor i et nyere, tæt hus, eller hvis du har renoveret dit ældre hus, så det er blevet tæt og velisoleret, bør du overveje et ventilationssystem.

Det bør du vælge

  • VentilationsanlægHvis du har en ret billig varmeform, f.eks. fjernvarme eller jordvarme, bør du vælge et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
  • BoligventilationsvarmepumpeHvis du har dyrere varme, f.eks. elvarme, ældre olie- eller gaskedel, bør du vælge en boligventilationsvarmepumpe.

Begge typer genvinder varmen i dit hus, og du reducerer varmeudgifterne i forhold til, hvis du bruger naturlig ventilation. Læs mere i afsnittet Ventilation.  

 

Indeklima og sundhed

Læs mere

Sikkerhed

Sikkerhed

Husets konstruktioner skal være sikre, så de kan modstå belastninger fra storm, regn og sne. Huset skal også kunne modstå brand længe nok til, at beboerne kan komme sikkert ud, og elinstallationerne skal være sikre, lovlige og dimensioneret til at kunne håndtere nutidens elforbrug fra husholdningsmaskiner o. lign.

Sikkerhed

Sikkerhed

Sikkerhed

Brand

Redningsåbninger

En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tag. Redningsåbningerne er afgørende for, at beboere kan komme sikkert ud af boligen i tilfælde af brand. Det er en god idé at have tilstrækkeligt store og godt placerede redningsåbninger, så man nemmere kan komme ud af huset.

Hvis du foretager en gennemgribende energirenovering af dit hus, kræver Bygningsreglementet, at det fremover lever op til kravene nedenfor. Hvis du ikke skal til at renovere, kan du bruge kravene som gode råd til at vurdere, om du kan opnå en mere brandsikker bolig.

  • Der bør være mindst 1 redningsåbning i hvert af husets beboelsesrum og i køkkenet. Undtagen hvis et rum har 2 døre, der fører til hvert sit rum med redningsåbninger.
  • Redningsåbningen bør maks. være 1,2 meter over gulvet.
  • Redningsåbningen bør være mindst 60 cm høj (h) og 50 cm bred (b), og de 2 mål skal tilsammen være mindst 1,5 meter. 
    redningsåbninger
  • Redningsåbninger skal være nemme at åbne og må ikke f.eks. være låst eller blokeret af solafskærmninger eller andet. De skal være nemme at få til at forblive åbne, så man nemt kan komme ud eller ind.

Husk røgalarmer

Røgalarmer koster under 100 kr. Alligevel findes de kun i 7 ud af 10 danske boliger. Hvert år dør der ca. 60-80 personer som følge af en brand. De fleste i boliger uden røgalarmer.

Røgalarmen forhindrer ikke, at der opstår brand, men den giver personer i boligen bedre mulighed for at reagere i tide. Enten ved selv at slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp.

Siden 2004 har der været krav om, at alle nye boliger skal have røgalarmanlæg tilsluttet strømforsyningen og være udført med batteribackup. Hvis dit hus er fra før 2004, er det altså dit eget ansvar at hænge røgalarmer op.

Test jævnligt

Tryk på testknappen 1 gang om måneden, og udskift batteriet på røgalarmer 1 gang om året.

Husk at teste røgalarmen jævnligt

Forebyg kulilteulykker

Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.

Men du kan mindske risikoen ved at få dit varmeanlæg vedligeholdt af en autoriseret installatør og evt. få installeret:

  • AftrækssikringSørger for, at fyringen standser, hvis røgen ikke kan komme ud af skorstenen.
  • AftrækshætteForhindrer fugle i at bygge rede i skorstenen, så røgen ikke kan komme ud.'
  • KuliltealarmRegistrerer kulilte og giver alarm, så du kan standse anlægget og få udbedret fejlen.

Forebyg kulilteulykker i hjemmet



Forebyg kulilteulykker i hjemmet

Forebyg kulilteulykker i hjemmet

05.12.2013
155.66 KB
4 SIDER
Alle oliefyr og fastbrændselskedler udvikler kulilte. Og det gælder ikke kun gamle anlæg, også helt nye oliebrændere kan brænde med afgivelse af for store mængder kulilte. Kulilte hverken lugter eller smager af noget og har heller ikke andre tydelige egenskaber, der kan advare i tide om forgiftning.


Sikkerhedsglas / -Værn

Store vinduesflader

Hvis du har store vinduesflader eller specielt udsatte vinduer i dit hus, bør du overveje at sikre dem, så risikoen for, at f.eks. børn løber ind i dem eller i værste fald går gennem glasset og skærer sig, minimimeres.

Du kan afmærke eller afskærme glaspartierne sådan, at de er tydelige for alle – også svagtseende og blinde.

Når almindeligt glas belastes over glassets brudstyrke, revner det i skarpe glasstykker, som kan give alvorlige skæreskader. Hærdet sikkerhedsglas derimod granulerer i tusindvis af små ufarlige glasstykker. Lamineret sikkerhedsglas hæfter glassplinterne fast i plastfolien, så ruden bliver siddende. Det minimerer risikoen for skæreskader.

Det er en god idé at bruge sikkerhedsglas i store vinduespartier, der er placeret, hvor børn eller svagtseende nemt kan støde ind i dem.

Altaner

Har du altan, er der en række ting du skal være opmærksom på for at øge sikkerheden og undgå ulykker. Ifølge Bygningsreglementet skal gelænderet rundt om altanen være mindst 1 meter højt. Hvis der er tremmer i gelænderet, skal de være lodrette, så man ikke så nemt kan klatre op på dem. Mellemrummene mellem tremmerne må højest være 8 cm, så børn ikke kan få hovedet i klemme.

Hvis disse ting ikke er i orden på din altan, kan du enten montere et læsejl eller afskærme gelænderet med hærdet, lamineret glas.

Elsikkerhed og elinstallationsrapporter

Fejl i elinstallationerne forårsager mange hundrede brande i Danmarks hvert år, og der er mange tilfælde, hvor folk får stød pga. ulovlige installationer eller fejlstrømsafbrydere, der ikke virker.

Siden maj 2012 har det været et lovkrav at få foretaget et eleftersyn, hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med et huskøb eller -salg. Den giver dig en elinstallationsrapport med et overblik over elinstallationerne i dit hus.

Men selvom du ikke står overfor at skulle sælge dit hus, er det en god idé at sikre sig, at din elsikkerhed er i orden. Det gør du bl.a. ved at teste fejlstrømsafbryderen jævnligt, trække stikkene ud i tordenvejr og ikke at udføre elarbejde, der kræver autorisation.

Konstruktioner

Istapper og sne

Hvis der ligger meget sne på dit tag, kan det beskadige tagrender og tagkonstruktion. Når sneen smelter, er der samtidig risiko for vandskader, fordi der kommer store mængder vand på én gang. Fjern derfor sne fra taget, hvis der ligger meget, og sørg for, at smeltevand kan løbe ud gennem brønde og riste.

Hvis dit hus er udformet sådan, at personer kan få istapper i hovedet fra dit tag, bør du fjerne dem regelmæssigt. Ellers kan du blive holdt ansvarlig, hvis uheldet sker.

Hvis dit tag er velisoleret, og dine tagrender er renset, er der mindre risiko for, at der danner sig istapper.

Storm

Med klimaforandringerne må vi fremover forvente flere storme. Du skal være særligt opmærksom på disse 3 områder i din bolig, når du skal tage højde for kommende storme:

  • TræerTræer er særligt udsatte, når det blæser kraftigt. Især mens træerne har blade på, kan vinden nemt gribe fat i deres kroner og udsætte dem for et stort pres.
  • Tagflader, tagsten og løse genstandeVinden kan tage fat i tagflader og tagsten, så de løsner sig og falder ned. Solafskærmninger, markiser, stilladser, havetrampoliner, havemøbler og lette bygninger som f.eks. legehuse, kan også blive kastet rundt med risiko for, at de forårsager person- og materiel skade. Sørg for, at løse genstande bliver forsvarligt fastgjort, inden en potentiel storm.
  • VandstandKraftig blæst kan hæve havets vandstand og give stormflod. Det kan gå ud over kældre og huse nær kyster og fjorde, vandløb og åer, som kan blive oversvømmede.

Fugt og holdbarhed

Når du energirenoverer eller bygger nyt, bør du bygge sådan, at huset kan tåle vand og fugt, der skyldes klimaet. Fugt kan give skimmel, nedbryde husets materialer og forringe isoleringsevnen.

Sådan skal du renovere for at undgå fugt:

  • Vand fra omgivelserne skal belaste mindst muligt
  • Vand og fugt skal ledes væk fra huset
  • Konstruktioner skal beskyttes mod, at vand kan trænge ind
  • Konstruktioner skal kunne modstå påvirkninger fra vand og fugt
  • Konstruktioner skal ikke kunne blive udsat for skadelig kondens – heller ikke på overflader

 

Sikkerhed

Læs mere

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed bør tænkes ind i renoveringsprojektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser. Boliger med god tilgængelighed er nemmere at bruge. Det betyder, at flere mennesker kan være selvhjulpne i eget hjem, selvom de har en eller flere funktionsnedsættelser.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Sådan bliver din bolig tilgængelig

Når du skal renovere din bolig, kan det være en god idé at tænke tilgængelighed ind i løsningerne. På den måde fremtidssikrer du dit hus, så du kan blive boende i længere tid. Samtidig kan f.eks. ældre og personer med funktionsnedsættelse lettere komme rundt i dit hus. Det kan også gøre boligen mere attraktiv for personer, der bruger forskellige hjælpemidler, den dag den skal sælges.

Ganglinjer

Illustration: Den tilgængelige bolig med ganglinjer

Følgende tiltag kan bidrage til en øget tilgængelighed i din bolig:

  • Niveaufri adgang gennem alle yderdøre (dørtrin på højest 2,5 cm)
  • Niveaufri adgang til alle rum i huset
  • Døre, der er mindst 77 cm brede
  • Gangarealer, der er mindst 1 m brede (dog helst 1,5 m) og 1,3 m, hvis der er døre i siderne
  • Wc- og baderum på adgangsetagen – med mindst 1,1 m foran wc og håndvask, helst 1,5 x 1,5 m
  • Areal på 1,1 m ud for arbejdspladser, f.eks. køkkenborde, dog helst 1,5 x 2 meter
  • Overvej højden af under- og overskabe, dimensioner på brusenichen og typen af greb på skabe og skuffer

Trapper

Omkring 15.000 danskere kommer hvert år til skade ved fald på trapper, og det giver god mening at sikre, at ens trappe ikke er unødig farlig at færdes på.

Sikring mod fald

  • Læg et tæppe på trinneneSå bliver trinnene mindre glatte. Tæppet kan monteres med dobbeltklæbende tape og udskiftes efter behov.
  • Monter gummibånd eller skridsikker tape yderst på trinneneEt gummibånd eller skridsikker tape gør, at foden ikke glider.
  • Olier trappenOlierede trapper er lidt mindre glatte end lakerede.

Trappelift

Som gangbesværet, der bor i et hus med trapper, kan en trappelift være en god løsning. En trappelift er en stol med en motor, der kører på en skinne, der sidder på trappetrinnene. Der findes typer til både lige og kurvede trapper. 

 

Tilgængelighed

Læs mere

Klimasikring

Klimasikring

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Klimasikring

Klimasikring

Klimasikring

Sådan sikrer du huset mod stormvejr

Klimaforandringerne vil i fremtiden øge risikoen for bl.a. storme. Stormvejr kan blæse dit tag af eller vælte træer eller andre tunge ting ind i huset. Sådan kan du bedst muligt sikre dig mod uheld:

  • Fæld store, gamle træer nær huset.
  • Tjek og evt. fjern høje, løse objekter nær huset – f.eks. trampoliner, tagsten, pladebeklædning, parasoller, haveborde og -stole osv.
  • Sæt skråstivere på bygningsdele, der er særligt skrøbelige, f.eks. drivhuse og hegn.
  • Tjek, at tagrendernes afløb ikke er stoppede, så vandet hurtigt kan løbe væk.

Sådan sikrer du huset mod oversvømmelse

Det forandrede klima vil i fremtiden øge risikoen for oversvømmelser forårsaget af stormflod og skybrud. Desuden ved vi, at vandstanden stiger, og at den vil fortsætte med at stige fremover. Men vi ved ikke, hvor hurtigt det vil ske.

Hvis du allerede bor på en lavtliggende grund, kan du på lang sigt ikke stille så meget op, hvis ikke dit boligområde bliver sikret. Men ved skybrud kan du forebygge mange skader på dit hus ved at gøre disse ting:

  • Installer et højvandslukke på gulvafløb i kælderen. Det beskytter boligen mod vand fra kloakken under skybrud.
  • Få gravet en pumpebrønd, så du altid kan komme af med dit spildevand, selvom kloakken er fyldt.
  • Installer omfangsdræn og faskine, så du leder vandet væk fra huset.
  • Sørg for, at terrænet omkring huset skråner væk fra dit og naboernes huse.
  • Anlæg et regnbed, eller installer en regntønde, som kan forsinke det vand, som løber ned i kloakken.
  • Tjek, at ventilationsriste i soklen på dit hus sidder så højt, at regnvandet ikke kan løbe ind under huset.
  • Tjek, at fuger omkring installationer er tætte.
  • Få lukket ubrugte afløb i kælderen af en autoriseret kloakmester.
  • Rens tagrender, nedløb, brønde og lysskakter for blade og snavs, så de ikke stopper til.
  • Rens sandfang for blade, sand og småsten.
  • Tjek husets sokkel og væggene i kælderen for revner eller skader.
  • Tjek, at vinduer og inddækninger er tætte.

 

Klimasikring

Læs mere

Om Bygningsguiden

Om Bygningsguiden

I Bygningsguiden har vi samlet viden om de mest almindelige hustyper i
Danmark – så du som boligejer og professionel kan få overblik over,
hvordan du opnår en bedre bolig, der er både energieffektiv, har et godt
indeklima og er tidssvarende.

I Bygningsguiden får du både viden om din hustype, vejledning om vedligehold og konkret inspiration til at energirenovere. Bygningsguiden fortæller dig nemlig, hvordan du får energiforbedret din bolig – i overensstemmelse med gældende regler og med respekt for husets arkitektur.

Bygningsguiden er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med en lang række offentlige og private organisationer inden for bygge- og energiområdet.

 

Læs mere

Statslånshuset