BETA
Vi bygger nyt site, og det kan godt rode lidt imens.

Variabel elpris

Variabel elpris

Variabel elpris

Din elpris

Din elpris

Du kan spare både penge og CO2 ved at flytte dit elforbrug, til når prisen er lav. Se her, hvad du kan gøre – og hvornår strømmen er billigst.

El koster ekstra fra kl. 17-21

Er du også i tvivl, om du kan spare penge - og hvor meget - ved at flytte elforbrug til andre tidspunkter af døgnet? Så er du ikke alene.

Det korte svar er ja – med stor sandsynlighed. Vi betaler nemlig næsten alle ekstra for el i den såkaldte kogespids fra kl. 17-20, mens du til gengæld slipper billigere om natten. Det gælder også dig, der ellers har en fast pris på kWh.

Billigst, mellem og dyrest

Det er prisen for transport af strøm i elnettet, der svinger efter faste tidspunkter:

  • Billigst: Kl. 24-06 (lavlast)
  • Mellem: Kl. 06-17 og 21-24 (højlast)
  • Dyrest: Kl. 17-21 (spidslast)

Prisen skifter også mellem sommer og vinter, hvor vinterhalvåret er det dyreste.

Se dine priser

De 3 forskellige priser for transport af strøm er indført fra 1. januar 2023, men for nogle sker det først senere på året.

Har dit netselskab endnu ikke indført de 3 forskellige priser, vil du stadig betale mere for transport af strøm fra kl. 17-20 og ellers det samme i resten af døgnet. 

Hvor meget betyder det?

Transport af strøm udgør kun en del af din samlede elpris, men den del er steget, og forskellen på billige og dyre tidspunkter er vokset.

For mange er prisen for transport af strøm ca. 10 gange så høj fra kl. 17-21 som fra kl. 24-06 i vinterhalvåret. 

Konkret svarer det til, at du kan spare ca. 1,80 kr. alene i transport af strøm ved at bruge 1 kWh om natten i stedet for kl. 17-21. En opvaskemaskine bruger f.eks. typisk omkring 1 kWh pr. gang. 

Hvorfor koster det ekstra?

Den højere pris skal få os til at fordele strømforbruget mere jævnt over døgnet, så vi i fællesskab udnytter elnettet bedre og hjælper klima og miljø.

I kogespidsen er vores samlede elforbrug nemlig så højt, at der let bliver mangel på den klimavenlige strøm fra sol og vind, så vi må producere el med f.eks. kul for at få nok til alle.

Spar mere med variabel timepris

Har du variabel timepris, kan der være rigtig meget at spare ved at flytte dit strømforbrug. Timeprisen betyder nemlig mere end transportprisen for din elregning, og timeprisen kan svinge voldsomt fra time til time. Den kan sagtens være 5 gange lavere, når den er billigst, end når den er dyrest.

Sådan flytter du forbruget

Mange hårde hvidevarer kan indstilles til ’udskudt start’ og dermed køre markant billigere. Selv 5 timer på standby er billigere end at bruge den dyre strøm. Overvej f.eks. hvornår du:

  • Kører opvaskemaskinen
  • Vasker tøj - husk at tage hensyn hvis du bor i lejlighed
  • Starter (robot)støvsuger
  • Lader elbil og elcykel op
  • Hvis du har varmepumpe, kan den muligvis indstilles til at varme, når strømmen er billigst.

Her er strømmen billigst

Du kan holde øje med elprisen, hvis du vil vide, præcis hvornår det er billigst. 

SE ELPRISEN NU OG 1 DØGN FREM

Tommelfingerregler

Hvis du ikke vil holde øje med timeprisen, kan du følge nogle tommelfingerregler for hvornår elprisen er lavere:

Udnyt de svingende priser
  • UdbudNår der er blæst og sol, er der et stort udbud af billig og bæredygtig strøm, og det sænker elprisen.
  • EfterspørgselNår mange skal bruge el på samme tid, stiger prisen. Derfor topper den ofte om aftenen mellem 19 og 21 og om morgenen mellem 7 og 9. Typisk er de billigste tidspunkter derfor:
    - Sent om aftenen
    - Om natten
    - Nogle gange midt på dagen

Se på din elregning, om du har variabel timepris

Se på din elregning, om du har variabel timepris

Har du variabel timepris, skifter prisen time for time. Du kan se på din elregning, om du har variabel timepris. Du kan finde regninger ved at logge ind på dit elselskabs hjemmeside.

Variabel timepris eller samme pris døgnet rundt?

  • Variabel timeprisDu har variabel timepris, hvis der står flexpris, spotpris eller lignende på din elregning. Du kan også have variabel timepris, selvom det ikke fremgår tydeligt af din regning. Er du i tvivl, så spørg dit elselskab.
  • Samme pris døgnet rundtHar du ikke variabel timepris, betaler du samme timepris døgnet rundt (prisen for transport af strøm varierer dog stadig, se ovenfor). Hvor ofte prisen så ændrer sig, afhænger af din aftale. Du vil typisk kunne se prisen for 1 kWh på din regning. Det er en gennemsnitspris for en aftalt periode, f.eks. en måned. Når elprisen er høj, som i øjeblikket, kan det være en fordel med en fast timepris.

Variabel elpris