Gode energivaner til køl og frys

Du kan spare penge på elregningen ved at bruge køleskab og fryser rigtigt. Se de bedste råd her.  

El
El

Hold 5 °C i køleskabet

For lav temperatur i køl og frys bruger unødigt meget strøm. Hvis du f.eks. sænker temperaturen fra 5 °C til 4 °C, stiger elforbruget med omkring 5 %. 

Baggrund for beregning
Der er taget udgangspunkt i et køleskab på 200 l med energimærke A++, eller F på den nye skala.

El
El

Hold -18 °C i fryseren

Hvis du f.eks. har -19 °C i stedet for -18 °C, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %. For lav temperatur i køl og frys bruger unødigt meget strøm og varerne holder ikke længere.

Baggrund for beregning

Hvis du f.eks. har -19 °C i stedet for -18 °C, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %. Der er taget udgangspunkt i en fryser på 100 l med energimærke A++, eller F på den nye skala.

El
El

Hold døren lukket til køl og frys

Hold køleskab og fryser åbne i kortest mulig tid af gangen. Du kan f.eks. tænke over, hvad du vil have fat i, og hvor det står, inden du åbner lågen.

El
El

Tø mad op i køleskabet

Optø mad fra fryseren i køleskabet frem for på køkkenbordet. Det tager lidt længere tid at tø op på den måde, men til gengæld sparer køleskabet strøm.

El
El

Køl varme madvarer af

Lad madvarer køle lidt af, inden du sætter dem i køleskabet eller fryseren. Når du putter varm mad på køl, skal der bruges ekstra meget strøm for at køle det ned.

El
El

Afrim jævnligt fryseren

Afrim fryseren, hvis der er mere end 5 mm rim. Rimen får nemlig elforbruget til at stige. Har du en no-frost-fryser, behøver du ikke at afrime, da de afrimer sig selv med jævne mellemrum.

El
El

Tjek tætning på køleskab og fryser

Skift tætningslisten, når den bliver slidt. Hvis den ikke slutter tæt, stiger elforbruget. Nogle tætningslister kan ikke skiftes, da de er limet eller klemt fast.

El
El

Placer fryseren køligt

Du kan spare penge på elregningen ved at stille fryseren i et køligt rum som f.eks. en kælder eller garage. Vær opmærksom på, at ikke alle køleskabe og frysere fungerer under 18 °C – spørg forhandleren, inden du køber.

El
El

Giv plads omkring køl og frys

Tjek i manualen, om der er plads nok rundt om dit køleskab og din fryser. Giv mere plads, hvis behov. Det koster ekstra i strøm, hvis apparaterne ikke kan komme af med varme.

El
El

Støv køleskab og fryser af

Sørg for, at der ikke er for meget støv på kondensator-rørene. Ellers kan kondensatoren ikke komme af med varmen, og så stiger elforbruget fra køle-/fryseskabet.

El
El

Drop den ekstra fryser

Har du en ekstra fryser eller et køleskab, som du ikke rigtig har brug for? Så sælg det, eller giv det videre. Det er dyrt at have tændt 24/7, hvis det kan undværes.

Gode råd hvis køleskab eller fryser er i stykker 

Kan det betale sig at reparere? 

Ved at forlænge levetiden af dine produkter, kan du skåne klima og miljø for en del af belastningen fra produktionen af nye produkter. 

Heldigvis er det blevet lettere at skaffe reservedele. Du kan endda spare penge ved at udføre de mest simple reparationer selv. 

For nyere køleskabe og frysere er reservedelene tilgængelige i minimum 7 år, efter at den sidste enhed af en model er overdraget til en distributør. For dørpakninger er det 10 år.

Reservedele du ofte selv kan udskifte
 

  • Dørhåndtag
  • Dørhængsler
  • Bakker
  • Kurve
  • Dørpakninger
  • Udskiftelige lyskilder

Reservedele, der kan udskiftes af en reparatør

  • Termostater
  • Temperaturfølere
  • Printkort

 

Gode råd hvis du skal købe nyt

Det er som regel bedst for både klimaet og din økonomi at beholde køle- og fryseapparater i op mod 20 år, hvis de ellers fungerer. Økonomien afhænger selvfølgelig af prisen på både el og dit nye køleskab. Men her er hvad, du bør gå efter, hvis du skal købe nyt. 

Gå efter det bedste energimærke
  • Køleskab og fryseskab: Gå efter C eller bedre.
  • Køle-/fryseskab: Gå efter C eller bedre.
  • Skabsfryser: Gå efter D eller bedre.
  • Kummefryser: Gå efter E eller bedre.
  • Vinkøleskab: Gå efter F eller bedre.
Hvis du skal købe vinkøleskab

Husk at se efter vinflaskesymbolet på energimærket. Så ved du, at det er et vinkøleskab og ikke et almindeligt køleskab. Almindelige køleskabe har en mælkekarton på energimærket.

Image
Til ventre: Mærke for vinkøleskab
Til højre: Mærke for almindelig køleskab

Forstå skalaen for energimærkning 

Energimærket viser dig, hvor energieffektive dine hvidevarer er på en skala fra A til G, hvor A er bedst. Tidligere var A+++ det bedste energimærke for hvidevarer, men i 2021 blev skalaen forenklet.

Du kan ikke rigtig sammenligne den gamle skala med den nye. F.eks. kan man ikke sige, at et A+++-mærke svarer til et A-mærke i den nye skala.

Image
Vælg den rigtige størrelse

Overvej, hvor stort meget køleplads du har behov for. For køleskabe kan man som tommelfingerregel sige, at køleskabet skal være på 100 liter for 1 person, og derefter 50 liter oveni pr. ekstra person. En familie på 4 personer har altså behov for et køleskab på omkring 250 liter, hvis de køber ind jævnt i løbet af ugen.

Køleskab med svaleafdeling

Opbevarer du mange grøntsager, halvkonserves, brød og lignende, kan du med fordel vælge et køleskab med svaleafdeling. Det sparer strøm, da en svaleafdeling er varmere (6-12 °C), og ikke bruger så meget el til køling.

Kig efter stjernerne på indbyggede frysebokse

På frostrum/frysebokse, der er indbygget i køleskabe, er det angivet med stjerner, hvor kold fryseboksen er. I frostrum med 1 eller 2 stjerner holder madvarerne kortere tid end i frostrum med 3 og 4 stjerner – til gengæld bruger de mindre el på nedkøling. 

Hvis du skal fryse varer ned, så vælg en model med 4 stjerner. En almindelig fryser har normalt også 4 stjerner.

  • * betyder -6 °C eller lavere
  • ** betyder -12 °C eller lavere
  • *** betyder -18 °C eller lavere
  • **** betyder -18 °C eller lavere og med kapacitet til indfrysning
Køb med digital termostat og display

Køb køleskab og fryser, der har mulighed for at indstille temperaturen med en digital termostat, og som kan vise temperaturen på et display. Hvis du køber et kombineret køle-/fryseskab, bør både køleskab og fryser have en termostat. Så bliver temperaturen mere præcis, og du kan nemmere kontrollere den.

Regn på hele prisen

Du kan sammenligne totaløkonomien for et køleskab/fryser med onlineværktøjet ’Hele prisen’. Totaløkonomien er de samlede udgifter til både indkøb og brug i hele apparatets levetid.

Prøv 'Hele prisen' 

Myte: Spar energi ved at slukke fryseren kl. 19-21

Det bør du IKKE. Heller ikke selvom du muligvis i nogle tilfælde kan spare et par kroner på elregningen.

At slukke fryseren er en dårlig ide af 2 grunde: Det går ud over holdbarheden på dine madvarer. Og du bruger mere strøm, fordi fryseren skal arbejde hårdere for at komme ned til -18 °C igen, efter den har været slukket.

Se flere myter

Image

Hvis du skal skrotte dine hvidevarer

Aflever udtjente køleskabe eller frysere på genbrugsstationen eller til storskrald. De indeholder miljøfarlige stoffer, og hvis de skrottes korrekt, bliver en del af materialerne genbrugt, og du undgår at forurene unødigt.