Myter om at spare energi
Myter om at spare energi
Myter og fakta om energiforbrug
Myter og fakta om energiforbrug
Her tager vi fat i myter om at spare energi. Vi har fået hjælp fra vores eksperter til at forklare, hvad der er op og ned. Resultatet er en række gode råd med hold i virkeligheden – og et par advarsler om, hvad du IKKE skal gøre.
Kan du f.eks. spare penge ved at nøjes med stearinlys? Bruger din fryser mindre strøm, når den er fuld? Og går apparater hurtigere i stykker, hvis du tænder og slukker ved stikkontakten?
Klik på den enkelte myte for at få den forklaret.
TIP OS: Har du hørt et tvivlsomt spareråd, der mangler på denne side? Så skriv til nyhedsmail@sparenergi.dk
Udluftning og ventilation
Nej.
Det er vigtigt at lufte ud for at undgå fugt og mulig skimmelsvamp i din bolig. Luft ud i kort tid (5 min.) ad gangen, og husk at slukke radiatoren, inden du lufter ud. På den måde skifter du kun luften i rummet uden at køle rummet ned.
Jo du gør.
I hvert fald hvis du ikke vil bruge uforholdsmæssigt meget varme.
Hvis du ikke skruer ned, tror radiatoren nemlig, at der er alt for koldt i dit hjem, når den kolde luft udefra falder ind på radiatorens termostat. Derfor prøver den at kompensere ved at sætte fuldt blus på, og så kan man virkelig tale om at fyre for gråspurvene.
Så det gode råd er: Skru helt ned for varmen, når du lufter ud.
Det bør det – medmindre:
Dit ventilationsanlæg må gerne slukke, hvis det kan slukke automatisk efter f.eks. fugtniveau eller CO2.
Har du ikke den slags styring, er det sikrest at lade anlægget køre med et konstant luftskifte.
Der kan sagtens være brug for frisk luft, selvom du ikke er hjemme, f.eks. hvis der er vådt på badeværelset eller opvaskemaskine eller vaskemaskine kører.
Alternativ varme
Det bør du IKKE gøre.
”Lerpottemetoden” har fået en del omtale, selvom vi ikke har set beregninger på, om det kan spare penge. Men uanset hvad bør du lade være, fordi er metoden sundhedsskadelig.
Metoden går ud på, at man placerer et tændt stearinlys mellem to mursten, hvorefter man sætter en urtepotte ovenpå. Det giver ifølge indeklimaeksperter flere sundhedsskadelige partikler, der forværrer lungeproblemer som astma og KOL.
Nej.
En terrassevarmer eller lignende udsender skadelige partikler, som forringer luftkvaliteten i din bolig. Derfor kan det være skadeligt for dit helbred at bruge andre opvarmningsformer. Brug i stedet din radiator eller gulvvarme.
Generelt er det en dårlig ide at blive kreativ og opvarme dit hjem med produkter, der ikke er beregnet til det. Afhængigt af, hvad du bruger, kan det både føre til brandulykker og giftige gasser, så det kan hurtigt blive dyrt for både din sundhed og økonomien.
Ofte vil det også være dyrere at varme med alternativ opvarmning end med din almindelige varmeform.
Temperatur og radiatorer
Nej.
På kort sigt sparer du ved at slukke for varmen, men bliver der under 18 grader i din bolig, kan du få problemer med fugt. Det giver risiko for skimmelsvamp, som skader dit helbred. Du kan også risikere at skulle betale for at få udbedret skaderne.
Nej, ikke hvis du gør det klogt.
Du kan godt skrue ned – bare ikke for langt ned.
Du sparer ca. 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Men hold mindst 18 °C og husk at lufte ud for at undgå skimmelsvamp.
Nej.
Du bør stille dine termostater ens for at få mest varme for pengene – men ikke nødvendigvis på 3.
Typisk får du omkring 21 °C derhjemme ved at stille radiatorerne på 3. Men du kan spare på varmeregningen ved at stille dem lavere. Jo lavere du stiller termostaterne, jo mindre varme bruger du, og jo lavere bliver din varmeregning.
Du sparer ca. 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Bare hold mindst 18 °C og husk at lufte ud for at undgå skimmelsvamp. Følg rumtemperaturen med et termometer for at finde ud af, hvad 18 °C svarer til på dine termostater.
Nej.
Når du slukker for en radiator i et rum, vil en anden radiator bruge mere energi til at varme rummet op. Indstil derfor alle radiatorer ens i hele boligen. Du kan godt skrue ned for temperaturen i et rum, men husk altid at holde temperaturen over 18 grader og lukke døren ind til rummet.
Det kan det – i nogle tilfælde.
Svaret er broget, fordi det afhænger af din bolig:
Hvis dit hus holder godt på varmen, og du har vandbårne radiatorer, kan der være penge at spare. Men taber huset meget varme – f.eks. pga. utætheder eller dårlig isolering – kommer dit varmeanlæg på overarbejde for at få temperaturen op igen, og så kan natsænkning koste mere, end det sparer.
Det bedste råd er at prøve dig frem eller kontakte vores rådgivning, hvis du er i tvivl.
Du behøver ikke selv at skrue ned hver aften og op hver morgen. Det smarteste er at få styring, som du kan indstille til automatisk at sænke temperaturen om natten, som du ønsker.
Ja.
Skru ned til 55 °C i varmtvandsbeholderen, hvis dit vand er varmere – men skru ikke længere ned!
Du bruger mindre energi og sparer derfor penge, jo lavere temperatur vandet har. Varmtvandsbeholderen kalker heller ikke så hurtigt til ved lavere temperaturer.
Men bliver dit vand for koldt, kan der komme såkaldte legionella-bakterier i det. De kan bl.a. kan give dig en alvorlig lungebetændelse kaldet Legionærsygdom.
El vs. manuel
Nej.
Brug i stedet LED-pærer, da de er meget billigere i længden end stearinlys. Stearinlys frigiver også partikler, som skader dit indeklima.
Vores eksperter har beregnet, at det faktisk koster omkring 10 gange så meget at have et stearinlys tændt som at have en LED-pære tændt.
Ja – men det er pebernødder.
Du kan oplade din eltandbørste i 16 timer 200 gange for omkring 20 kr., så det batter ikke på elregningen. Til gengæld koster nye børstehoveder til en eltandbørste typisk mere end almindelige tandbørster, så der kan være lidt at spare.
Standbyforbrug
Nej.
Apparaterne kan sagtens holde til det. Det gælder også dit tv, din router, din mikrobølgeovn, din kaffemaskine mv.
Du kan slippe for et højt elforbrug til apparater i standby ved at tilslutte mange apparater til ét stik, som du nemt kan slukke for – evt. med en timer.
Levetiden på de gamle glødepærer kunne blive forkortet af mange tænd/sluk, men det er ikke et problem for LED-pærer. Så børnene kan godt lege med lyset – og du kan roligt slukke for det, når du ikke skal bruge det.
Ja det kan de godt.
Mange apparater har et såkaldt standbyforbrug, som er den strøm, f.eks. dit tv eller din trådløse højttaler bruger til at være klar til at tænde på dit signal døgnet rundt.
Prisen for dit standbyforbrug kan svinge fra ca. 200-2.000 kr. om året, afhængigt af dine apparater.
Du ved, at du har et standbyforbrug, hvis du kan se et lys eller display, f.eks. på en mikroovn.
Apparater uden lys eller display som f.eks. en brødrister, en røremaskine og en kaffekværn kan i nogle tilfælde også have et minimalt elforbrug, hvis de er tilsluttet en tændt stikkontakt. Det er dog ikke noget, der batter på elregningen.
Du kan slippe for et højt elforbrug til apparater i standby ved at tilslutte mange apparater til ét stik, som du nemt kan slukke for – evt. med en timer.
Nej – men det kan være en god ide alligevel.
Produkter med smart styring er på nettet 24 timer i døgnet, og det giver typisk et højere elforbrug til standby. Køb derfor kun apparater med smart styring, hvis du ved, at du vil bruge det til noget.
Samlet set kan du typisk spare penge på elregningen ved at udnytte produkter med smart styring til at slippe for unødvendigt elforbrug. Det kan f.eks. være smarte stikkontakter eller intelligente elpærer eller termostater.
Støvsugere
Nej.
En robotstøvsuger bruger cirka lige så meget strøm som en ny almindelig støvsuger.
En 10 år gammel støvsuger bruger til gengæld ca. 3 gange mere strøm end en ny støvsuger/robotstøvsuger. Så overvej at udskifte din gamle støvsuger med en ny.
Ja – i det store og hele.
Der er 2 muligheder:
- Hvis du kan skrue op og ned for sugekraften på din støvsuger, er svaret et klart ja: Støvsugeren bruger mere strøm, jo højere du skruer op for suget.
- Hvis du sammenligner 2 støvsugere med forskelligt elforbrug, er det ikke sikkert. Elforbruget (watt-tallet) er nemlig ikke det eneste, der har betydning for sugeevnen, det har f.eks. også mundstykkets form.
Køl og frys
Jo du må, og du sparer penge ved det.
Når du tør mad op i køleskabet, udnytter køleskabet kulden fra den frosne mad og sparer derfor strøm. Det er godt at lade maden tø op så langsomt som muligt for at undgå iskrystaller og bakterier, og derfor er køleskabet bedre end køkkenbordet.
Hvis du gerne vil tø hurtigere op end i køleskabet, kan du putte maden i en skål med koldt vand. Det er vigtigt, at vandet er koldt for at undgå bakterier.
Den svenske forsker Susanne Ekstedt mener, at metoden med koldt vand er bedre end køleskabet for madens smag. Du kan selv teste, om du kan smage forskel. Vandmetoden vil dog ikke spare penge på elregningen, men i stedet give dig en lille ekstraudgift på vandregningen.
Nej, det kan du ikke – tværtimod.
Elforbruget til fryseren afhænger alene af temperaturforskellen inde i fryseren og udenfor – og er uafhængigt af, om fryseren er fuld eller ej. Så ingen grund til at lave saftevandsis til næste sommer allerede nu.
I praksis vil fryseren faktisk bruge mest strøm, når den er fuld. Din fryser bruger nemlig mere strøm, når dine varer skal fryses ned, når varer er i kontakt med fryserens sider, og når du åbner og lukker fryseren oftere for at tage ting ind og ud.
Det bør du IKKE.
Heller ikke selvom du muligvis i nogle tilfælde kan spare et par kroner på elregningen.
At slukke fryseren er en dårlig ide af 2 grunde:
- Det går ud over holdbarheden på dine madvarer.
- Du bruger mere strøm, fordi fryseren skal arbejde hårdere for at komme ned til -18 °C igen, efter den har været slukket.
Vil du gerne bruge strømmen, når den er billigst, så se vores gode råd til det:
Kogende vand
Ja – i nogle tilfælde.
Hvis du har gammeldags kogeplader eller flaskegas, er det billigst at koge vand i elkedlen, før du hælder det i gryden for at koge kartofler eller andet.
Hvis du har induktion eller bygas, kan det typisk ikke betale sig.
Nej.
Cookeren kan være bekvem, men for langt de fleste vil den også give en højere elregning. Elkedlen er billigst, selv hvis du tit koger mere vand, end du har brug for, fordi du f.eks. kun skal have en enkelt kop kaffe.
En cooker har et standbyforbrug på 90-260 kWh om året svarende til ca. 500-1.400 kr/år. Alene det er mere, end de fleste vil bruge på en elkedel. Med en cooker kommer man også oftere til at bruge kogende vand, uden at der er behov for det – f.eks. til te eller til at skylle tallerkener af.