Belysning
Belysning
LED giver besparelser på elregningen
LED giver besparelser på elregningen
Der er et stort potentiale for at spare penge på belysning i hoteller og restauranter, der endnu ikke har skiftet til LED. Ved at udskifte halogenspots og lysstofrør med LED-løsninger kan I spare henholdsvis 50-90 % og 30-40 % for de pågældende lyskilder. Det skyldes, at LED har et langt lavere energiforbrug end de traditionelle løsninger – og det kan ses på elregningen.

Spar 30-90 % af elforbruget til belysning
Hoteller og restauranter kan spare 30-90 % af elforbruget til belysning ved at skifte til LED.
Investeringen er hurtigt tjent ind
En investering i nyt lys kan være tjent hjem i løbet af få år. Kvaliteten af LED er stærkt forbedret i de senere år, og I kan få LED-lys i mindst lige så høj kvalitet som jeres gamle lys.
Beregn besparelsen
Med LED-beregneren kan I regne på, hvor meget I kan spare ved at skifte til LED.
Skift fra halogenspots til LED
Udskift 5 halogenspots (12 V) på hver 35 watt med LED og spar 3.000 kr. på elregningen i hele LED-pærens levetid.

Slip for hyppige skift af lyskilder
LED har ud over sparepotentialet også en markant længere levetid, typisk op til 15.000 timer. En LED-lyskilde holder normalt 5-7 gange længere end en halogenpære. I kan altså både spare penge på elregningen og slippe for hyppige skift af pærer og lysstofrør.
Overvej en natrundering
En natrundering er en oplagt mulighed for at finde energibesparelser på f.eks. belysning. For virksomheder, der arbejder i døgndrift, bør natrunderingen foregå, når aktiviteterne ligger stille, f.eks. i en ferie.