Alt om elvarme
Alt om elvarme
Elvarme
Elvarme
Skift til en anden type varme
Et typisk hus på 140 m2 med elvarme varmer for ca. 18.000 kr./år og udleder over 4 ton CO2. Det gør elvarme til den næstdyreste opvarmningsform. Skift til fjernvarme eller varmepumpeVarmepumpeVarmepumper flytter energi fra udeluft eller jord til dit opvarmningssystem. Varmepumper leverer ca. 3 kWh varme for hver kWh el. , der er de billigste og mest klimavenlige varmeformer.
Hvis du bor i et område med fjernvarme, kan du have pligt til at vælge det. Spørg dit forsyningsselskab eller kommunen, hvis du er i tvivl.
I områder uden fjernvarme er en varmepumpe oplagt. Varmepumper er typisk 3-4 gange så effektive som elradiatorer.
Husk at få tilskud
Du kan få 22.000-45.000 kr. i tilskud til en luft til vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe, hvis du skifter fra elvarme i et hus uden for fjernvarmeområder.
Du kan også få tilskud til at få installeret vandbårne radiatorer eller gulvvarme, når du skifter til varmepumpe.
Se, hvad du kan spare
I beregneren Ny Varme kan du slå op, hvilke varmeformer der findes i dit område, og hvor meget du kan spare ved at skifte til en anden type varme.
Suppler med andre varmeformer
Du kan også nøjes med at supplere din elvarme med andre varmeformer - f.eks. en luft til luft-varmepumpe eller solvarme, der kan supplere dit varme vand. Det er en billigere investering end at skifte opvarmningsform, men giver typisk også en mindre besparelse og er dyrere på sigt.
Guide: Spar på varmen i elopvarmet hus
Hold varmen inde med god isolering og tætte vinduer
Tjek isoleringen
Undersøg husets isolering, og få efterisoleret, hvis det trænger. Du kan selv tjekke isoleringen.
Tjek vinduer og døre
Du kan selv tjekke døre og vinduers tæthed og vurdere, om de skal renoveres eller udskiftes.
Gode vaner i et hus med elvarme
- Sænk temperaturenDu sænker dit varmeforbrug med 5 %, hvis du sænker temperaturen 1 ºC.
- Installer et styringsanlægEt styringsanlæg på radiatorer og gulvvarme kan tidsstyre din opvarmning – f.eks. med natsænkning. Et styringsanlæg kræver, at du får rumfølere, nye termostater og en central styringsenhed.
- Brug termostaterTermostater holder temperaturen stabil i alle rum. De afstemmer temperaturen efter den varme, der kommer fra f.eks. elektronik, solen og beboerne i boligen. Termostater må ikke dækkes til. De skal holdes fri for at kunne fungere.
- Hold på varmenHusk at lukke dørene mellem rummene, så de kolde rum ikke trækker varme fra varmere rum.
- Undgå møbler foran radiatorerneMøbler foran radiatoren forringer fordelingen af varme ud i rummet og giver et større elforbrug.