BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Energiledelse og nøgletal

Energiledelse og nøgletal

Energiledelse og nøgletal

Energiledelse giver større besparelser

Energiledelse giver større besparelser

Energiledelse kan give store besparelser gennem både teknisk optimering og ledelsesmæssig styring. Her er en guide til, hvordan I kommer i gang.

Energiledelse sætter effektivisering i system

Energiledelse sikrer først og fremmest en bred og systematisk gennemgang af virksomhedens muligheder for at spare energi. Virksomheder, der arbejder med energiledelse, opnår generelt større besparelser end ved en traditionel, teknisk tilgang.

Energiledelse giver indsigt i kapacitetsforhold, kvalitetsparametre og nøgletal for produktionen. Det kan skabe besparelser gennem optimeret drift, produktionsflow og logistik. I mange tilfælde kan I også effektivisere processer og forsyningsanlæg, så det på sigt bliver en mindre udgift at udvide.

Overvej ekstern rådgivning

I opnår den største effekt ved at organisere indsatsen fra begyndelsen. Kontakt en ekstern energisynskonsulent, hvis I kun har begrænset erfaring med at energioptimere. Konsulenten hjælper med at systematisere indsatsen. 

Husk medarbejderne

Produktionsfolk og andre tekniske medarbejdere ved meget om at optimere drift. Det er en fordel af inddrage dem fra starten, så der ikke kun bliver fokus på at optimere selve anlæggene.

Energistyrelsen har udgivet et temahæfte om energiledelse og medarbejderinddragelse. Hæftet indeholder bl.a. en praktisk guide til at komme i gang og en række cases fra virksomheder, som har arbejdet med energiledelse.

Energiledelse og medarbejderinddragelse



Energiledelse og medarbejderinddragelse

Energiledelse og medarbejderinddragelse

Energiledelse og medarbejderinddragelse

14.02.2019
1.79 MB
8 SIDER
Temahæfte om energiledelse og medarbejderinddragelse. Opsamling på erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv.


Energiledelse giver større besparelser

Nøgletal viser energipræstation

Nøgletal viser energipræstation

Nøgletal gør virksomheder i stand til at vurdere, hvordan de bliver mere energieffektive. Her får I hjælp til at skabe retvisende nøgletal.

Det kan I med nøgletal

Nøgletal for energi er nødvendige for at følge udviklingen i en virksomheds energieffektivitet. Nøgletal giver bl.a. mulighed for at:

  • Identificere energispild
  • Vurdere udviklingen i det fremtidige energiforbrug
  • Budgettere mere realistisk
  • Understøtte arbejdet med systematisk vedligeholdelse
  • Gennemføre benchmarking med lignende produktionssteder
  • Måle effektiviteten af projekter for energirigtig adfærd

Typer af nøgletal

Der findes overordnet 3 metoder til at følge virksomheders energipræstation:

  • Faktisk forbrugVirksomhedens energiforbrug, som det kan aflæses på måleren. Siger ikke noget om energieffektiviteten.
  • Simple nøgletal/specifikt energiforbrugEnergiforbrug pr. produceret ton, m3 eller stk. Den mest almindelige måde at følge virksomheders energipræstation. Tager dog ikke højde for de mange faktorer, der kan påvirke energiforbruget.
  • Normaliserede nøgletalEnergiforbrug korrigeret for faktorer, som påvirker det. Giver reel viden om energieffektiviteten og kan identificere afvigelser.

Sådan får I retvisende nøgletal

Normaliserede nøgletal giver det mest retvisende billede af virksomhedens energieffektivitet. Overvej 3 ting, før I udregner jeres nøgletal:

  • Definér jeres behovOvervej først, om I har brug for nøgletal. En del virksomheder bruger ressourcer på at udarbejde energinøgletal uden at få noget ud af dem. Diskutér, hvad jeres nøgletal skal bruges til. F.eks. at identificere afvigelser og energispild. Aftal, hvem der har ansvaret, og hvordan I følger op.
  • Find ud af, hvad der påvirker energiforbrugetDet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Vejret påvirker energiforbrug til varme, køling og tørreprocesser. Andre eksempler er produktionsmixet, fugtighed i råmateriale og driftstimer på nøgleudstyr. Involvér gerne flere i organisationen og gør listen lang.
  • Vælg de rigtige faktorerI skal afveje udgifter til nye målere og dataindsamling med den potentielle gevinst ved at spare energi. I kan godt gå i gang med arbejdet, selvom I har listet faktorer, I (endnu) ikke har data for. Start med de data, I har.

Sådan definerer I nøgletal

Det normaliserede energinøgletal udregnes ved at foretage en regressionsanalyse på data for:

  • EnergiforbrugHver energikilde (el, gas, fjernvarme mv.) analyseres for sig
  • Faktorer, som påvirker energiforbrugetF.eks. produktionsmix, graddage, fugtighed i råvarer, kvalitetsparametre mv.

Energistyrelsen har udgivet et værktøjshæfte om nøgletal. Hæftet indeholder bl.a. et eksempel på regressionsanalyse og cases fra virksomheder, som har optimeret ved hjælp af nøgletal.

Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal



Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal

Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal

Sæt tal på energipræstationen med retvisende nøgletal

15.10.2019
1.39 MB
8 SIDER
Værktøjer til udvikling af retvisende energiindikatorer. Skab bedre energinøgletal – og dermed bedre beslutningsgrundlag for jeres energieffektiviseringsarbejde.


Inspiration til projekter

Inspiration til projekter

Listen her viser eksempler på projekter og undersøgelser om energiledelse, som danske virksomheder har gennemført under Energistyrelsens aftaleordning om energieffektivisering.

Operationelle nøgletal

  • Driftsstyring sparer energiUdvikling af nøgletal til operatørers kontrol af, at processer drives energioptimalt under skiftende produktionsforhold, herunder ændringer i omgivelsetemperatur.
  • Nøgletal gør det nemt at optimereFastlæggelse af råvarebestemte energinøgletal, der viser benchmarks for energioptimal drift ved forskellig forsyning afråvarer.
  • Effektivitets-KPI'erMåling af effektivitet for udvalgte større forsyningsanlæg, f.eks. COP (Coefficient of Performance) for køleanlæg og tilsvarende for trykluftanlæg, kedelanlæg m.m.
  • Procesovervågning skaber overblikUdvikling af samlet nøgletalsstruktur for energitunge processer, herunder måling af proceseffektivitet og performance.
  • Målestruktur forenkler nøgletalUdvikling af samlet ny målerstruktur for fabrik, så samlet dataopsamling forenkles til få operationelle nøgletal.
  • Procesparametre giver effektiv driftIdentifikation af procesparametre (temperatur, fugtighed, tryk, flow m.m.) med henblik på at opliste parametre af overvåge ift. at sikre energirigtig drift.

Organisering af indsatsen

  • Planlæggere kan spare energiInvolvering af planlægningsafdeling i energispareindsatsen med henblik på at tilrettelægge drift og produktion med få stop og skift og dermed færre energitab.
  • LEAN-forankring giver fordeleForankring af energispareindsats i LEAN-afdeling med henblik på at opnå stærkere fokus på energisparearbejde i validerede områder.
  • Trænede operatører forbedrer driftenTræning og uddannelse af operatører i energioptimal drift, herunder minimering af spild og kassation.
  • De rigtige nøgletal fremmer energibesparelserUdvikling af nøgletal til forskellige medarbejdergrupper i virksomheden: Operatører, procesansvarlig og ledelsesniveau.
  • Medarbejdere påvirker forbrugetAfdækning af adfærdsrelaterede energibesparelser i produktionen, herunder afdækning af medarbejdergruppers indflydelse.

Synliggørelse af energiforbrug

  • Fortæl om målFastlæggelse af målsætninger for energispareindsats og synlig kommunikation af disse, f.eks. i fællesområder.
  • Benchmarking af energiforbrugBenchmarking af energiforbrug på forskellige produktionslinjer og tilhørende rapporteringssystem.
  • Energinøgletal i rapporterIndarbejdelse af energinøgletal i produktionsrapporter på linje med øvrige omkostningsposter (råvarer, hjælpestoffer m.m.).
  • SystemintegrationUdvikling af modul for energinøgletal i virksomhedens ERP-systemer (SAP).

Bredere energispareindsats

  • Bedre benchmarking gør det muligt at sammenligne eksterntUdvikling af benchmarkingmodel for sammenligning af energiforbrug mellem flere driftssteder i Danmark og internationalt.
  • Særlige parametre påvirker energiforbrugKortlægning af energiforbrug med særlig vægt på afdækning af produktions- og kvalitetsparametre med indflydelse på energiforbrug.
  • Energien ændrer sig i fremtidenStrategi for fremtidig energiforsyning, herunder muligheder for anvendelse af vedvarende energikilder og samarbejde med nærliggende fjernvarmesystem.
  • Tænk energi i projekteringEnergibevidst projektering af nyt procesafsnit.
  • Gentænkt kvalitetsstandarderRevurdering af virksomhedens kvalitetsstandarder.

 

Nyhedsmail

Nyhedsmail

Vi sender en e-mail til dig, når vi har relevant information angående energibesparelser, CO2-reduktioner, Erhvervspuljen, og når der er ny viden, der passer til din branche.

 

Tilmeld nyhedsmail

Energiledelse og nøgletal