Spar energi i lejligheden

Overvej dine vaner

• Sænk temperaturenHvis du sænker temperaturen 1°C i hele lejligheden, sparer du 5 % på varmeregningen. Hold temperaturen på minimum 18°C af hensyn til fugt.
• Indstil termostaterne ensHar du har flere radiatorer med termostat i samme rum – eller i rum med åbne døre imellem – er det bedst at indstille termostaterne ens. Så er dine radiatorer mest effektive.
• Luk døren mellem varme og kolde rumHold døren lukket mellem rum, hvor du ønsker forskellig temperatur.
• Træk gardiner for - og fra igenTræk gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få lys og varme ind.
• Hold øje med dit varmeforbrugAflæs f.eks. en gang om måneden. En uventet stigning kan skyldes problemer med dit varmeanlæg.
• Spar på vandet - især det varmePrisen for 1 m³ koldt vand er ca. 70 kr.. Prisen for varmt vand er ca. 70 % højere, da det koster 40-60 kr. at varme vandet op.
  Tips til at spare på vandet
• Tjek radiatorerneRadiatorer bør være lunkne eller kolde forneden. Ellers udnytter de ikke varmen ordentligt. Læs mere i guiden: Tjek dine radiatorer

En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh strøm om året. Men du kan skære dit elforbrug ned til 1.000 kWh/år pr. person uden at give afkald på komforten. Du skal bare være bevidst om dine vaner og have fokus på de mest energieffektive apparater, når du køber nyt.

Hvis du bor alene, er det mere realistisk at sigte efter 1.500 kWh om året, fordi elforbruget til f.eks. køleskab og fjernsyn er næsten uafhængigt af antal beboere i husstanden.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget strøm du bruger, kan du se det på din regning, hos din elleverandør eller på eloverblik.dk.

• Eloverblik.dk

Der er 2 veje til en lavere elregning:

• Skift gamle apparater ud med nye med et godt energimærke
• Juster dine brugsvaner

Skift de gamle apparater ud

Når du udskifter de gamle apparater, skal du se på hvilket energimærke, der er det bedste på markedet.

Typisk vil en billig vaskemaskine med dårligt energimærke blive dyrere på længere sigt. Tidligere har mange apparater haft A med plusser, men de er ved at blive udfaset. Brug derfor vores guide til at finde det bedste energimærke.

• Få hjælp til at finde det bedste energimærke med vores guide

Overvej dine vaner

• Fyld vaskemaskinen opI gennemsnit vasker vi danskere kun 3,2 kg tøj ad gangen, selvom vores vaskemaskiner er beregnet til 5-6 kg eller 7-8 kg.
• Vask ved 20 eller 30 °CVask tøjet ved 20 i stedet for 40 °C og 30 i stedet for 60 °C. Halverer du fra 40 til 20 °C, sparer du 55 % af elforbruget.
• Brug tørresnoren i gårdenHæng tøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler. Det koster næsten 10 kr., hver gang du tørrer dit tøj i en C-mærket tørretumbler og under 3 kr. pr. gang i en A+++-mærket tørretumbler. Husk at lufte godt ud, hvis du tørrer tøj indendørs.
• Skift til LED - og sluk, når du gårSluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Og gå efter LED og sparepærer, næste gang du skal købe nye pærer. Hvis du f.eks. udskifter 5 halogenspots på 35 watt med LED, sparer du næsten 500 kr. om året på din elregning.
• Hold 5 °C i køleskabet og -18 i fryserenFor hver grad du sænker temperaturen i køleskabet, stiger forbruget med 5 %.  For hver grad temperaturen kommer under -18 °C i fryseren, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %.
• Fyld opvaskemaskinen op - og skru nedFyld opvaskemaskinen helt op og vask ved lavere temperatur. Hvis opvasken klares ved 50/55 °C, bruger det 10-20 % mindre strøm end opvask ved 65 °C. Spar ca. 200 kr./år, hvis du fylder opvaskemaskinen op hver gang – dvs. kun kører 2 gange ud af 3.

Flere gode råd om apparater:

• Køl og frys
• Vask og rengøring
• Madlavning
• Belysning
• It og elektronik

Brug strøm, når andre ikke gør det

Prisen på el og mængden af CO₂-udledning fra elproduktion varierer i løbet af døgnet. Derfor kan det være en god idé at tænke over hvornår du f.eks. starter opvaskemaskinen. Typisk er prisen på el lavest før kl. 07.00 og efter kl. 21.00, hvor færrest bruger strøm.

Der findes forskellige muligheder, hvis det kniber med at betale energiregningen.

Varmetillæg til pensionister

Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 2003. Tillægget dækker både lejer og ejer. Det er kun én i husstanden, der kan få varmetillæg. 

For at få varmetillæg skal du have: 

• Varmeudgifter over 5.500 kr. om året som enlig og 8.250 kr. pr. år som samlevende (2022)
• En tillægsprocent over 0. Din tillægsprocent bestemmes af din, og eventuelt din samlevers, indkomst ud over pensionen. Jo højere din tillægsprocent er, jo mere kan du få i varmetillæg.

Hvis du allerede modtager varmetillæg, kan du søge om genberegning af tillægget hos Udbetaling Danmark, f.eks. i tilfælde af stigende varmeregninger på 10 % eller mere. Det er kun én i husstanden, der kan få varmetillæg. Husstanden kan maksimum få dækket varmeudgifter på op til 22.700 kr. om året (2022). Er der mere end 2 voksne i husstanden, sættes dette maksimum op med 6.800 pr. voksen. 

• Læs mere om varmetillæg og muligheden for genberegning på borger.dk

Personligt tillæg til pensionister

Hvis du er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 2003, kan du søge om personligt tillæg hos din kommune. Personligt tillæg kan dække udgifter, som efter kommunens vurdering er rimelige og nødvendige, og som du ikke har penge til at betale selv. Det kan eksempelvis være udgifter til en højere varmeregning.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, den sociale pension og alle andre indtægter.

• Læs mere om personligt tillæg på borger.dk

Hjælp til enkeltudgifter for kontanthjælpsmodtagere m.fl.

Du kan søge om hjælp hos din kommune til uforudsete enkeltudgifter til varme eller elektricitet, som du ikke selv har penge til at betale.

Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter forudsætter, at du har været ude for ændringer i dine forhold som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør/skilsmisse.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan modtage hjælp til enkeltudgifter. I vurderingen indgår din formue og alle indtægter. Er du gift, indgår din ægtefælles formue og indtægter også i vurderingen.

• Læs mere om hjælp til enkeltydelser på borger.dk

Særlig støtte for økonomisk vanskeligt stillede

Hvis du har været ude for ændringer i dine forhold som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør/skilsmisse, og du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, kan du være berettiget til særlig støtte til at dække høje udgifter til din bolig, for eksempel el og varme.

Det er ikke et krav, at du i forvejen får hjælp i kontanthjælpssystemet. F.eks. vil dagpengemodtagere, der på grund af dagpengene ikke får hjælp i kontanthjælpssystemet, eventuelt kunne få særlig støtte.

Hvis du allerede modtager særlig støtte, vil du eventuelt kunne få beregnet en højere særlig støtte som følge af de stigende priser på varme.