Bjergvarme, isolering og nye vinduer varmer uden at skæmme
"Nu kan huset bruges året rundt"
-
Fredede bygninger
-
Byggeår
1805
-
Renoveringsår
2010
-
Areal
-
-
Antal beboere
-
-
Opvarmning
Jordvarme
Bjergvarme, isolering og nye vinduer varmer uden at skæmme
Beboere
Den gamle rådstue i Sandvig er et kampestensmuret hus med meget tykke vægge. Bornholms Regionskommune ejer huset og lejer det ud til en borgerforening. Foreningen bruger Rådstuen hele året – om sommeren især til udstillinger og om vinteren til forskellige arrangementer. I en periode blev huset også brugt af en børnehave et par gange om ugen.
Beslutning
Det var med en energioptimering for øje, da kommunen besluttede at renovere Rådstuen i 2010. Huset var udstyret med en kakkelovn og enkelte elradiatorer og var næsten umuligt at varme op om vinteren. Derfor blev det stort set kun brugt om sommeren. Borgerforeningen, som lejer huset, ville gerne kunne bruge huset hele året, så derfor blev der sat gang i et større renoveringsprojekt.
Det var vigtigt, at løsningen ikke skæmmede den eksisterende bygning. Vi søgte bl.a. om tilladelse til at isolere væggene, men Kulturstyrelsen sagde nej. Det ville også have været temmelig besværligt, og fordi væggene er næsten en meter tykke, vurderede ingeniøren fra kommunen, at varmetabet alligevel ikke var så stort. I stedet kiggede vi på, hvordan vi kunne mindske varmetabet gennem loftet og vinduerne.
Derudover ville vi skifte til en varmeform, som kunne opvarme hele huset på en energivenlig måde.
Rådgivning
Projektet blev gennemført som et offentligt byggeri med en tilsynsførende arkitekt, som var specialiseret i energirenovering af fredede bygninger. Derudover var der en ingeniør og en række håndværkere tilknyttet projektet som rådgivere inden for forskellige energiløsninger.
Økonomi
Projektet blev finansieret af Bornholms Regionskommune.
Forløb
Det første vi gjorde var at installere bjergvarme (varmepumpe). Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor bjergvarme er en mulighed, fordi øen er en klippeø. Fordelen ved bjergvarme i forhold til andre energirigtige opvarmningsformer er, at anlægget er skjult og derfor ikke ville skæmme den eksisterende bygning.
Derefter anlagde vi gulvvarme. Huset havde nogle flotte plankegulve, som skulle udskiftes, fordi de var rådne, og det var vigtigt for os, at det nye gulv lignede det gamle. F.eks. var det gamle gulv lagt oven på sand, hvilket giver en meget karakteristisk ”død” fornemmelse, når man går på det, fordi det ikke fjedrer. Den fornemmelse ville vi gerne efterligne. Derfor lagde vi gulvvarme og nye planker oven på sandlaget og isolerede gulvet med et materialet, som egner sig til den type konstruktion.
Det næste, vi kiggede på, var vinduer og loft. Først isolerede vi loftet med 300 mm. Derefter satte vi forsatsvinduer med energiglas indvendigt, da man i en fredet bygning ikke kan få lov til at bruge f.eks. termoruder eller koblede rammer.
Det sidste vi kiggede på var indgangsporten, som var meget utæt, hvilket havde vist sig at være et stort problem om vinteren. Det løste vi ved også at lave en indvendig port, som vi fik tilladelse til at sætte termoruder i.
Resultat
Den samlede løsning fungerer rigtig godt, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det har gjort en stor forskel for komforten, og det er nu muligt at bruge huset året rundt.
Økonomi
Hvad kostede det?
Fordele
Denne case er skabt i samarbejde med:
Niels-Holger Larsen og Kulturstyrelsen
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
Samarbejdspartnere, i alfabetisk rækkefølge
Energivejleder Brian Henriksen, PRIBO Huset
Hvidovre Fjernvarme
Forbedringer og typiske besparelser
