Tag

Tag

Tag

Tag

50'er-villaens tag

50'er-villaens tag

1950’er-villaen i 1½ plan har værelser oppe under taget. Tegltaget består af røde tegl, der er understrøget med mørtel for at være tæt. Tagets hældning er ca. 45 °, og taget falder ned mod de 2 facader som store udbrudte planer. Der kan dog være ovenlysvinduer eller kviste, som bryder teglfladen.

Villaen har gavle, der står som en muret trekant. Taget afsluttes med en vindskede af træ i gavlene. Langs facaderne er der et rimeligt stort udhæng med synlige spærender og udhæng, som typisk er malet i samme farve som vindskeden og husets øvrige træværk. Træværket er typisk malet i en farve, som er en kontrast til murværket. Ofte hvidt træværk til røde mursten og mørkt træværk til gule mursten. Tagrenderne var oprindeligt af zink.

Villaen har typisk en skorsten placeret midt i taget, og den står i samme farve som facaderne. Hvis facaderne er af røde mursten, er skorstenen det også. Det samme gælder selvfølgelig, hvis facaderne er af gule mursten.

Hanebåndsloft, skunkvæg og skråvæg består af brædder, som er sømmet til spærkonstruktionen. På brædderne er der sømmet strå, som er pudset. Pudset er som regel malet hvidt.

50'er-villaens tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Tegltagets levetid burde ikke være gået endnu, med mindre teglene var af dårlig kvalitet. Inden for en overskuelig årrække skal teglene nok udskiftes. Hvis tegltaget stadig er i god stand, og der er problemer med komforten på 1. sal, kan det være en idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen.

Vedligehold

Tegltag udvendig

  • Fjern alger og mos på tagetAfhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet med alger og mos. Dette kan du med fordel holde nede ved at feje.
  • Efterse sten og fuger på tagkantenEfterse tagkanter for udfaldne fuger og skadede sten, og reparer dem med samme materialer som de oprindelige. Det gælder både sten og mørtel.
  • Tjek overstrygning af tagetVed tagkanter og f.eks. i forbindelse med indvendig beklædte skråvægge kan teglsten være overstrøget. Det betyder, at de er tætnet med mørtel udefra – i modsætning til understrygning. Gå den slags tætninger efter for udfaldet mørtel, og reparer med lignende mørtelmateriale, evt. tilsat fæhår eller tilsvarende syntetisk bindemiddel.
  • Tjek skorstenspibenTjek skorstenspiben for forvitrede og udfaldne fuger. Skorstenspiber er – på grund af den udsatte placering og store temperatursvingninger – meget udsat for nedbrydning. Det kan være svært at komme tæt på skorstenspiben, men du kan inspicere skorstensmurværket med f.eks. en kikkert.

Tegltag indvendig

  • Tjek undersiden af tagetTjek undersiden af taget på hanebåndsloftet og i skunkrum. Udskift skadede tagsten, og reetabler udfalden understrygning. Reparer med de samme materialer som de oprindelige. Det gælder tagdækning, understrygningsmørtel mv.
  • Tjek for utætheder ved rygning, inddækning mv.Kig efter tegn på utætheder f.eks. ved rygning, skorstensinddækninger, taggennemføringer mv., og få det årsagsbestemt og udbedret. Hvis du finder utætheder i tagfladen, skal du være opmærksom på evt. følgeskader og restfugt efter vandindtrængning. Restfugt i f.eks. loftskonstruktionen kan udvikle sig til skimmelsvamp og trænedbrydende svamp.
  • Tjek ventilationsåbningerKontroller ventilationsåbninger, riste osv. i tagrummet for luftgennemstrømning. Åbningerne skal kunne modsvare de ventilationskrav, der er til tagrummet, og samtidig skal de indbyggede riste sikre mod indtrængen af sne, skadedyr mv.
  • Hold øje med uønskede gæsterHvis du finder spor af f.eks. husmår i tagrummet, bør du kontrollere alle åbninger i tagfladen og regulere eller lukke utilsigtede åbninger.

Tagrender og tagnedløb

  • Rens tagrenderne 2 gange årligt2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig i tagrenderne og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Vær særligt opmærksom på nedfaldne blade i efteråret.
  • Tjek for utæthederNår du renser tagrenderne kan du benytte lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.

Træværk omkring taget

  • Tjek for råd og svampTjek spærender og sternbrædder ved udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb.
  • Hold overfladebehandlingen ved ligeHold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe. Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælke- og spærender.

Forbedringer

Villaen er bygget, inden der kom et landsdækkende bygningsreglement med krav til isoleringstykkelser, derfor kan der være alt fra de oprindelige 20-40 mm isolering til 100-200 mm isolering forskellige steder i loftkonstruktionen. Det afhænger af, hvad husets ejere har gjort gennem husets levetid. Typisk er tagkonstruktionen efterisoleret under energikrisen i 1970’erne. Så vil der være omkring 100 mm isolering. 

Isoler loftet

Det er altid muligt at komme til at isolere på hanebåndsloftet, men da arealet ikke er ret stort, er det slet ikke nok til at opnå en god komfort på 1. sal.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 250 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmtabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene

Skråvæggen kan isoleres ved at glide isolering ned fra hanebåndsloftet og skubbe isolering op nede fra en tilgængelig skunk. Normalt er der plads til ca. 70-100 mm isolering, da spærene typisk er 5-6 tommer høje, dvs. 125-150 mm, og der bør være et ventileret hulrum under teglstenene. Denne efterisolering er tit sket på et tidligere tidpunkt i husets levetid.

Indefra

Hvis du skal til at totalrenovere 1. sal – f.eks. hvis isoleringen består af en indvendig beklædning med brændbare plader af blød masonit (træfiber), såkaldt Cellotex, kan skråvæggen isoleres indefra. Fjern brædder, strå, puds og evt. pladebeklædning, så du kan komme til undersiden af spærene. Så bliver der mere plads til isolering.

Husk at understryge teglene, nu hvor der er adgang til dem. Så bør understrygningen kunne holde, indtil tagbelægningen skal udskiftes. Spærene kan desuden påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm, fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i trækonstruktionen.

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.
 

Udefra

Når tegltaget skal udskiftes, skal loft, skråvæg og skunk efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet, med mindre der er godt isoleret i forvejen, og det derfor ikke er rentabelt.

Efterisoleringen kræver, at taget hæves, dvs. at murværket skal føres med op. Da 1950’er-villaen i 1½ plan   står med blankt murværk i røde eller gule mursten, kræver det, at man finder sten af samme type som de oprindelige – dvs. genbrugssten – og murer med en mørtel af samme sammensætning som den oprindelige for at få et godt resultat.

Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at hæve spær, mure mere til i gavle og facader eller gøre vindskederne bredere i gavlene er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen. Det holder også på varmen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Isoler skunken

Det er som regel muligt at isolere skunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Når gulvet i skunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder.

Det er vigtigt, at der bliver tænkt i lufttæthed, så der ikke trækker kold luft ind under gulvet i værelserne på 1. sal. Når væggen i skunken isoleres og tætnes, bliver den sidste stump væg i rummene ovenpå isoleret, og hele tagkonstruktionen bliver tæt.

Først når der er isoleret og tætnet på hanebåndsloft, på skråvægge og i skunken (både vandret og lodret), har du opnået god komfort på hele 1. sal.

Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Det kan du gøre

Tag