Adfærdsændringer giver energibesparelse på 10%

Adfærdsændringer giver energibesparelse på 10%

Kilowatt og energibesparelser er rykket helt ind i stuerne hos beboerne i Højbo ved Frederikshavn med smileypaneler, der fortæller om forbrug, og hvornår det er billigst at bruge strøm

Ejendommen og beboerne

Da Højbo blev opført i 1949 var det et super-moderne byggeri i Frederikshavn med 30 3-værelses lejligheder. I 2009 var ejendommen så nedslidt at en totalrenovering var nødvendig. De 30 lejligheder blev til 24 og et gennemgående fokus på energibesparende løsninger gjorde lejlighederne energineutrale.
Bygningen og lejlighederne er nu så godt isoleret, at jordvarmeanlægget holder lejlighederne varme. Elektricitet til jordvarmeanlæggets varmepumpe kommer fra solcellerne på taget.
Og beboerne kan hele tiden følge med i deres energiforbrug og få besked om, hvornår det er bedst at bruge energi til f.eks. tøjvask.

I Højbo bor primært enlige voksne uden børn eller unge par, der har deres første lejlighed. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Renoveringen af Højbo kom på dagsordnen, fordi ejendommen fra 1949 var nedslidt. Der var mange kuldebroer og meget fugt i lejlighederne, hvilket gav et rigtigt dårligt indeklima, siger Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening.

I boligforeningen har vi vedtaget en energipolitik, der bl.a. har som mål at reducere udgiften til varme med 75% frem til 2020 i forhold til 2010 niveau. Derfor var det helt naturligt, at renoveringen fik et væsentligt fokus på energibesparende tiltag.

Fra vi besluttede at begynde projektet til arbejdet var færdigt, gik der ca. 4 år. Vi gjorde et stort arbejde med at informere beboerne og få dem involveret i projektet. Beboerinvolvering tager lang tid, men er helt nødvendigt for at opnå et godt resultat i sidste ende. Jeg mener, at man skal være åben og ærlig – fortælle at det koster at renovere, men at det også har en pris ikke at gøre noget.

Beboerne har været med i projektet hele vejen gennem en række byggeklubber, som vi etablerede tidligt i forløbet. Der har været byggeklubber til det indvendige, det udvendige, til energiløsningerne osv. 

Projektets rådgivere

Rådgivning

I boligforeningen er vi en teknisk afdeling på 4 mand, der bl.a. arbejder med renovering og vedligeholdelse. Vi vidste, at Højbo ville blive et pilotprojket, hvor vi ville afprøve energiløsninger, der ville komme andre af boligforeningens ejendomme til gode. Det var derfor meget vigtigt, at vi selv var dybt involveret i renoveringen og fik en masse erfaring, vi kan bruge i lignende projekter, siger Jesper Nymark.

Vi lavede en forprojektering i partnerskab med lokale virksomheder, der var specialister inden for inden for energiløsninger og styringssystemer. Da rammerne var på plads, udbød vi projektet i enterprise.

Vi har også været i kontakt med et lokalt kommunkationsbureau, der har hjulpet os med at lave formidlingen af lejlighedernes energiforbrug på de små skærme, der er opsat i alle lejligheder. Kommunikationsbureauet har også hjulpet med informationen til byggeklubberne, og de var med til beboermøderne. 

Økonomien

Økonomi

Renoveringen kostede ca. 30 mio. kr. Af dem fik vi 20 mio. kr. i støtte fra Landsbyggefonden, men da Landsbyggefonden ikke støtter energirenoveringer direkte, var boligforeningen nød til selv at optage lån på 8-10 mio. kr. for at realisere de mange ambitiøse energitiltag.

Vi har også fået 1 mio. i støtte fra Socialministeriet til at vise, hvordan adfærdsændringer hos beboerne kan spare energi. Det er der kommet smiley-paneler ud af i hver lejlighed, hvor beboerne kan følge deres energiforbrug, og vi har oprettet en boligenergiskole med gode råd til at bo sundt og godt i sin bolig. Se mere på www.godboligenergi.dk

Huslejen er steget med ca. 1.000 kr. pr. lejlighed, og samtidigt har vi måtte forklare beboerne, at energibesparelserne ikke kommer dem direkte til gode økonomisk, da lånet på 8-10 mio. i første omgang skal bringes ned. Vi betragter dog renoveringen som en investering i fremtiden, og da vi producerer en stor del af ejendommens energi selv, er vi stort set uafhængig af fremtidige stigninger på energipriserne. Dermed kan vi også sikre en stabil husleje i Højbo mange år ud i fremtiden, siger Jesper Nymark.

Processen

Forløb

Renoveringen er foregået uden de store problemer, hvilket især skyldes det grundige forprojekt, vi lavede, forklarer Jesper Nymark.

Beboerne kunne ikke bo i deres lejligheder under renoveringen og en del valgte derfor at flytte fra ejendommen permanent. Beboerne har dog været med i projektet under hele forløbet bl.a. i byggegrupperne, som aktivt var med til at vælge materialer og indretning i de nyrenoverede lejligheder. 

Resultatet

Resultat

Vi er meget stolte af resultatet. Det bedste er beboernes adfærd, engagement og involvering. Man vil gerne det der med energi, hvis det præsenteres på den rigtige måde. Vejen frem er at syneliggøre beboernes forbrug, så det bliver interssant og sjovt at spare energi. Vi har bl.a. investeret i egne elmålere, så strømmen fra solcellerne på taget kommer direkte ind i lejlighederne. På energipanelet i lejlighederne kommer der en smiley med solbriller frem, når der er overskudsstrøm fra solcellerne – så er det en god idé at tænde for vaskemaskinen eller andre apparater med stort strømforbrug. Tilsvarede kommer der en sur smiley, når beboerne bruger for meget energi i lejligheden. Konkret har vi nedsat energiforbruget med ca. 70 %. Heraf kommer ca. 10 % fra de adfærdsændringer, som smileyordningen har medført.

Igennem et stort CTS-styringsanlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), kan vi desuden styre jordvameanlægget og solcellerne samt holde øje med el- og vandforbrug og fugtniveauet i lejlighederne.

Vi har en del andre ejendomme i boligforeningen, som skal renoveres de kommende år. Her vil vi bruge erfaringerne fra Højbo. Eksempelvis har vi lært, at når lejlghederne bliver gennemisoleret efter 2020 standard, falder behovet for opvarmning drastisk. Faktisk er den største udfordring ikke opvarmning, men afkøling om sommeren – altså hvordan vi holder lejlighederne kølige, når det er varmt uden for. Det betyder, at vi sandsynligvis ikke laver flere jordvarmeanlæg, men måske vil overveje elvarme i gulvene. 

Økonomi

Energiforbrug før
232.500kr./år
Energiforbrug efter
64.100kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
168.400kr./år / 72%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, udefra
-
Skift til jordvarme
-
Isolering af loft
-
Ny cirkulationspumpe
-
Automatik til varmeanlæg
-
Solcelleanlæg
-
Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer
-
Nye yderdøre
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
I alt
30.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre dagslys
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Husk at inddrage og samle beboerne omkring projektet før man starter
Beboerne skal forstå projektet. Det kræver et stort forarbejde
Syneliggør energirenovering – hav fokus på at lejlighederne bliver bedre og mere behagelige at bo i
Jesper Nymark, Frederikshavn, case, etagebolig

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Skift til jordvarme

Typisk besparelse ved skift til jordvarme

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Ny cirkulationspumpe

Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe

440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe

Automatik til varmeanlæg

Typisk besparelse ved automatik til varmeanlæg

240-830 kr./år ved at installere automatik på varmeanlægget

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmeforbrug

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning