1960-1976 Typehus
Byggeår
1971
Renoveringsår
2015
Areal
240 m2
Antal beboere
2 voksne, 2 børn
Opvarmning
Jordvarme
Morten og Elin købte huset i 2004, og vidste fra starten, at der var en del, der skulle laves om. Der var utætte vinduer, huset var dårligt isoleret, og der stod et oliefyr og 2 brændefyr, der var meget utætte.
De gik specifikt efter dette område, fordi det er et attraktivt sted, både hvad angår natur, landsbyliv, skole og transport. Huset ville de prøve at omforme, så det passede deres ønsker og behov.
Morten sidder som projektmanager inden for AV, mens Elin er diakon og socialpædagog.
Morten kan lide gør det selv-projekter, men det er parrets første hus og derfor det første større projekt, de selv har stået for. I huset bor også deres 2 børn på 10 år.
Jeg har brugt arkitekter til at hjælpe med at designe og få ideerne ned på papir, men ellers har jeg selv været bygherre, fortæller Morten. Jeg har ikke brugt nogen energirådgivere, men det var et dygtigt tømrer og -blikkenslagerfirma, vi fik til at udføre arbejdet.
Da det har været en renovering, er det jo slet ikke de samme krav, vi ligger under, som hvis det var et nyt hus. Vi har stillet krav til det æstetiske; vi ville omfortolke det gamle look i huset, og komforten skulle være i top, mens lave driftsomkostninger også har været en målsætning.
Jeg har selv læst om tingene – f.eks. hvad det betyder, om man har 400 eller 500 mm isolering – og prøvet at finde de bedste løsninger.
Vi vidste, at noget skulle gøres, så vi havde taget noget af lånet til renovering med, da vi købte huset. Jeg havde også en opsparing.
Hele renoveringen af huset var i første omgang oppe på 6-700.000 kr., men det er inklusive køkken, gulve, skillevægge og lofter.
Og så har vi sørget for at lave en meget kort løbetid på lånet, så vi nu kunne låne igen og lave overetagen på huset. Den har vi investeret 1,6-1,8 mio. kr. i.
Vi har hele tiden lånt inden for husets ramme, så vi har ikke skullet finde penge, ud over hvad vi har kunnet låne i huset.
Da vi flyttede ind, foretog vi en stor renovering, hvor vi hev alle gulvene op, lagde isolering og lavede det, man kalder et svømmende gulv.
Vi fik tilladelse fra kommunen til at lægge jordvarme ud i marken. Vi gjorde det sammen med en nabo, så vi delte udgifterne til en advokat og tinglysning. Vi købte med vilje et anlæg, der var for stort, så det også kunne dække den kommende 1. sal.
Vi havde et fantastisk byggeforløb, da vi lavede overetagen. Jeg fandt jeg frem til 2 tømrere og 2 blikkenslagere og ringede til dem for at bede om nogle referencer. Så gik jeg til deres kunder og spurgte, hvordan deres oplevelse havde været af dem. Jeg valgt ikke leverandøren på pris, men ud fra kemi.
Vi er gået meget op i, at det arkitektonisk skal være en genfortolkning af et 70’er-hus, så vi har ikke klistret de fine gamle mursten ind i et klimaskjold.
Vi er meget glade for resultatet. Fordi det er så godt isoleret, fordi vi har varmegenvinding, og fordi solcellerne giver os et tilskud, er vores varmeomkostninger lave.
Efter 1.sal er kommet på, regner vi med at være tæt på at ramme kravene til bygningsklasse 2020. Det er meget godt klaret af et hus fra 1971.
En god pointe er, at det ikke er så farligt at skifte energikilde, selvom man ikke ved præcis, hvad resultatet skal ende med. Man kan altid købe noget, der kan udvides, så det kan trække et større areal.
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
