OEE-nøgletal er et udtryk for en maskines udnyttelsesgrad og er sammensat af tre elementer: Tidsudnyttelse, kapacitetsudnyttelse og kvalitet.
Tidsudnyttelse kan især optimeres ved at forebygge brud på papirbanen, som hver gang medfører en periode på nogle minutter med uproduktiv drift.
Kapacitetsudnyttelsen er høj, når papirbanen udnytter papirmaskinens fulde bredde, og hastigheden er maksimal.
Kvalitetsmålet vil være i top, når fraskær ved kanter af banen og ved banebrud er minimalt.
Energiforbrug
Papirmaskinen har et tomgangsforbrug, og derfor vil en dårlig udnyttelse af tid eller kapacitet give et øget specifikt energiforbrug pr. ton færdigvare. I nedenstående diagram er der for 3 dage angivet det registrerede OEE-nøgletal og det specifikke energiforbrug i kWh pr. kg. færdigvare.

Figur 1. Dage med lav OEE medfører et højere specifikt energiforbrug
Arbejdet med OEE-nøgletal giver med andre ord operatørerne nogle operative nøgletal at forholde sig til. Det bliver ikke kommunikeret som et energinøgletal. Men da sammenhængen er klar, er OEE en helhedsorienteret metode til at forbedre både produktivitet og energiforbrug.