Tag

Tag

Tag

Tag

Bindingsværkshusets tag

Bindingsværkshusets tag

Bindingsværkshuset er i 1 eller 1½ plan, og taget har en hældning på 45-50° mod de 2 facader på huset. I enderne af taget mod de 2 gavle er der – afhængigt af, hvor i landet huset befinder sig – en halv eller hel valm eller en træbeklædt gavl, dvs. ingen valm. Bindingsværkshuset har som regel stråtag.

Bindingsværkshuset har ikke haft værelser oppe under taget fra starten, men har ofte fået det senere i husets levetid.

Tagets levetid

Da stråtags levetid er relativt kort, ca. 40 år, har det enten været skiftet nogle gange i husets historie eller er blevet skiftet til en anden tagbelægning med en længere levetid. En af fordelene ved stråtag er, at det isolerer en smule – dvs. medvirker til at holde varmen inde om vinteren og ude om sommeren.

Eternittag

Nogle stråtage er i 1960’erne og 70’erne blevet skiftet ud til eternitplader. Levetiden for den tids eternitplader er ca. 60 år. Da den er ved at være udløbet, skal bindingsværkshuse med eternittag have skiftet det inden for de næste år, hvis de da ikke har fået ny tagbelægning for nyligt.

Skorstene, tagrender mv.

Bindingsværkshusene har en eller flere skorstene placeret midt i taget. Jo længere hus, jo flere skorstene. Skorstenen står i samme farve som facaderne. Hvis facaden er pudset og kalket, er skorstenen det sandsynligvis også.

Der er normalt ikke tagrender på bindingsværkshuse med stråtag. Taget har udhæng, og regnen drypper ned på stenpigningen langs ydervæggene. I få tilfælde består den nederste del af taget af en række teglsten, og så har taget tagrender.

Loftet består af de synlige brædder, som ligger oven på de bjælker, der udgør spærfoden i konstruktionen, eller dem, der har båret kornloftet, hvor kornet blev lagt til tørre. 

Bindingsværkshusets tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Taget er som regel blevet efterisoleret, sidst tagbelægningen blev skiftet – uafhængigt af om det har fået nyt stråtag eller eternittag. Afhængigt af, hvor godt det er isoleret, er det måske rentabelt at isolere yderligere, når tagbelægningen alligevel bliver skiftet ud.

Vedligehold

  • Stråtag Mønningen, dvs. tagets rygning, skal skiftes oftere end resten af taget – ca. hvert 5 år.

    Hvis der er nogle pletter, hvor taget er tyndt, kan de repareres ved at lægge et nyt lag på lokalt. Det kan udsætte tidpunktet, hvor hele stråtaget skal udskiftes.

    Stråtaget skal kunne tørre ud for at holde sig sundt. Vinden og solen skal derfor kunne komme til taget, og det bør afrives for nedfaldne blade m.m.

  • Eternittag Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet af alger og mos. Det kan du med fordel holde nede ved almindelig affejning.

    Der findes en del firmaer, der udfører afrensning og maling af eternittage. Det giver en pænere tagflade, men det er ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

  • Tagrender og tagnedløb 2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke eventuelle tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Benyt samtidig lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.
  • Træværk omkring taget Tjek spærender, eventuelle udhængsbrædder og sternbrædder ved gavle for begyndende råd og svampeangreb.

    Hold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

    Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælke- og spærender.

Forbedringer

Typisk er tagkonstruktionen efterisoleret under energikriserne i 1970’erne. Så vil der være omkring 100 mm isolering, men det kan også være isoleret senere f.eks. i 1980’erne, hvor det var almindeligt med 200 mm isolering. 

Hvis tagbelægningen stadig er i god stand, og der er problemer med komforten på 1. sal, kan det være en idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen. Da huset er bygget, inden der kom et bygningsreglement med krav til isoleringstykkelser, kan der være alt fra ingen til en del isolering forskellige steder i loftkonstruktionen. Det afhænger af, hvad husets ejere har gjort gennem dets levetid. 

Isoler loftet

Hvis 1. sal er udnyttet, er det altid muligt at komme til at isolere på hanebåndsloftet, men da arealet ikke er ret stort, er det slet ikke nok til at opnå en god komfort på 1. sal.

Hvis 1. salen ikke er udnyttet, er det forholdsvist nemt at efterisolere loftet over stuetagen på samme måde som hanebåndsloftet. Det vil som regel være rentabelt, hvis der er mindre end 200 mm isolering i forvejen. Det er vigtigt at få loftkonstruktionen tæt, så isoleringen kan virke efter hensigten.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmetabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene

Skråvæggen kan isoleres ved at glide isolering ned fra hanebåndsloftet og skubbe isolering op nede fra en tilgængelig skunk. Normalt er der plads til ca. 70 mm isolering, da spærene typisk er 120 mm høje, og der bør være et ventileret hulrum under tagbelægningen.

Dette kan være blevet gjort på et tidligere tidpunkt i husets levetid. Skråvæggen kan også være blevet isoleret, sidst tagbelægningen blev udskiftet, og det var nemt at komme til at isolere udefra.

Isolering indefra

Hvis du skal til at totalrenovere 1. sal – f.eks. hvis isoleringen består af en indvendig beklædning med brændbare plader af blød masonit (træfiber) – såkaldt Cellotex – kan skråvæggen isoleres indefra. Fjern brædder, strå, puds og evt. pladebeklædning, så man kan komme til undersiden af spærene.

Spærene kan påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm, fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i konstruktionen. Da bindingsværkshusene som regel er meget smalle, er der ikke meget plads at tage af på 1. sal. Det kan derfor være en fordel at bruge et isoleringsmateriale, der isolerer bedre end standard.

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Isolering udefra

Når tagbelægningen skal udskiftes, skal loft, skråvæg og skunk efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet, med mindre der er godt isoleret i forvejen, og det derfor ikke er rentabelt.

Efterisolering af skråvæggen op til Bygningsreglementets krav gør, at taget må hæves. Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at hæve taget er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Så bevares bindingsværkshusets arkitektur.

Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen. Det holder også på varmen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Isoler skunken

Det er som regel muligt at isolere skunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Når gulvet i skunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder.

Det er vigtigt, at der bliver tænkt i lufttæthed, så der ikke trækker kold luft ind under gulvet i eventuelle værelser på 1. sal. Når væggen i skunken isoleres og tætnes, bliver den sidste stump væg i rummene ovenpå isoleret, og hele tagkonstruktionen bliver tæt. Det sikrer både en god komfort og sparer på varmen.

Først når der er isoleret og tætnet på hanebåndsloftet, på skråvægge og i skunken (både lodret og vandret), har du opnået god komfort på hele 1. sal.

Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Det kan du gøre

Tag