Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Patriciervillaens ydervægge

Patriciervillaens ydervægge

Ydervæggene består som regel af mursten. Afhængigt af, hvornår huset blev bygget, er ydervæggene enten fuldmurede, dvs. af massivt murværk, eller muret som en hulmur med faste bindere eller trådbindere. I toppen af væggene er der en gesims, som markerer overgangen til taget.

Den udvendige overflade

  • Pudsede og malede ydervæggePatriciervillaerne har normalt en pudset facade, der er malet eller kalket hvid. Oprindeligt har facaden været lysegrå, som er pudsens naturlige farve. Nogle af villaerne var pudset i mørtel med hvid cement, som var nyt på opførelsestidspunktet. Omkring hjørnerne kan der være puds, der er trukket frem i forhold til resten af facaden. Som oftest er pudsen formet som kvadre (firkanter). Gesimsen under taget fremstår også med fremhævet puds. Der findes mange forskellige variationer af pudsdekorationer i og med, at villaerne ofte var arkitekttegnede velhaverhuse. Døre og vinduer kan også være rammet ind af fremtrukket puds.
  • Synlige mursten (=blankt murværk)Få patriciervillaer står med synlige, røde, blødstrøgne mursten, som giver et flot spil i facaden. De røde mursten på facaderne spiller fint sammen med de røde teglsten på taget. Her er der også tit gjort noget ekstra ud af murværket. F.eks. med dekorationer.

Den indvendig overflade

På den indvendige side er ydervæggen altid pudset. Pudsen er efterfølgende blevet malet eller tapetseret et antal gange.

Den nederste del af væggen kunne i stedet for tapet være beklædt med træpaneler.

Knaster på patriciervillaen

På 1. sal er der på nogle villaer frontkviste, som kan være muret op i en halv- eller helstensmur, dvs. uden hulmur. I stueetagen kan der være en karnap, havestue eller en veranda ligeledes muret i en halv- eller helstensmur, dvs. 12 eller 23 cm tyk murværk. Oven på karnappen, havestuen eller verandaen er der som regel en altan.

Ofte faste bindere

Patriciervillaernes hulmur har oftest faste bindere, dvs. mursten på tværs mellem formur og bagmur. De faste bindere er normalt i hvert andet skifte og med et par murstens længde imellem. De senere patriciavillaerne er opført med ståltrådsbindere som moderne huse. Murværket er massivt omkring vinduer og døre og i toppen af væggene på facaderne – ved gesimsen.

Patriciervillaens ydervægge

Det kan du gøre

Det kan du gøre

De ældste patriciervillaer har massive mure. De patriciervillaer, der har hulmur, er sandsynligvis på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med enten Leca eller et skumprodukt. Hvis isoleringen ikke længere er intakt, bør du udskifte den.

Vedligehold

Pudsede ydervægge 

Patriciervillaen er normalt i 2-2½ etage med næsten intet tagudhæng – kun en gesims. Et udhæng er med til at minimere risikoen for fugtpåvirkning af ydervæggen.

Hvis ydervæggene er pudsede, bør du jævnligt kontrollere pudslaget for revner. De kan medføre vandindtrængning, opfugtning og frostsprængninger i puds og murværk. Hvis der er revner, skal de hugges ud og pudses op igen med samme type mørtel. Reparationsstedet bør ikke stå åbent i længere tid, da der kan komme fugt ind, som senere kan have svært ved at tørre ud. Prøv at ramme den samme struktur i overfladen som på overfladerne rundt om, når du reparerer. 
 
Patriciervillaens pudsede mure er oprindeligt overfladebehandlet med kalk, men kalken kan senere være blevet erstattet med andre og ofte mere tætte malerbehandlinger.

En for tæt malerbehandling kan give afskalninger, idet fugt ikke kan trænge ud. Du bør derfor rense malerbehandlingen af og fortsætte med den oprindelige kalkning af overfladen. Du kan også bruge silikatmaling, som er en mineralsk diffusionsåben maling. Vælg en type uden organiske stoffer. 

Blankt murværk (synligt murværk)

Tjek jævnligt murværket for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind, og at efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men kan være opstået som følge af mindre bevægelser i konstruktionen.

Reparer revnerne ved at udkradse og genudfylde fugerne med fugemørtel af samme type som den nuværende. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog bevirke, at revnen opstår et andet sted.

Hvis murstenene også er beskadigede, bør du få dem skiftet ud med genbrugsmursten af samme type som de oprindelige.  

Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og ses som mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb bør bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Vinduesoverliggere består af murede stik eller sidst i perioden af ståltegl. Hvis der er revner omkring overliggeren, bør du straks få dem udbedret, så du forhindrer vand i at trænge ind til armeringsjern i stålteglene. Hvis der kommer vand ind, vil jernet nemlig ruste og skabe endnu større revner, fordi rust fylder mere end jern.  

Hvis vinduesoverliggere allerede har rustskader, kan mureren være nødt til at ommure stik eller udskifte tegloverligger. 

Det massive murværk kan give kuldebroer i vindueslysninger, dørhuller, ved etageadskillelser etc. Det kan medføre mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel, der sætter sig på den kolde overflade. Hvis overfladerne holdes varme, nedsættes risikoen for det.  

Du bør ikke overpudse teglstensydervægge, som ikke har været overfladebehandlet fra starten. Når patriciervillaen bliver pudset og overfladebehandlet, ændres husets fugtbalance (fugt trænger indefra og ud). Det kan give frostsprængninger, afskalninger og dårligt indeklima. 

Murede ydervægge og skillevægge kan mangle fugtspærre ved overgangen til fundamentet, eller fugtspærren kan være nedbrudt, så fugt kan trænge op i nederste del af murstensvæggen. Det kan give mørkfarvning, der skyldes støv eller skimmel på indersiden af den fugtige og kolde ydervæg.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, som du kan udbedre ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Forbedringer

De ældste patriciervillaer har massive mure. De er typisk ca. 36 cm tykke, for det svarer til 1½ mursten. De patriciervillaer, der har hulmur, er sandsynligvis på et tidspunkt blevet hulmursisoleret med det, der er plads til i hulmuren med faste bindere, dvs. 125-130 mm. På de senere patriciervillaer er hulmuren tyndere nemlig 75-80 mm, hvilket svarer til en murtykkelse på ca. 30 cm. Nogle hulmure er efterisoleret med Leca. Men Lecas isoleringsevne er kun halvt så god som standardisoleringsgranulater, og du bør overveje at udskifte isoleringsmaterialet til et nyt produkt. 

I andre tilfælde er hulmuren isoleret med et skumprodukt. I de fleste tilfælde er dette skumprodukt ikke længere intakt, og det bør derfor udskiftes. Hvis det er intakt, kan du bevare det. Det isolerer lige så godt som anden isolering.

Indvendig isolering

Indvendig efterisolering kan være en nødvendighed, hvis ydervæggene er massive. Fordelen er, at patriciervillaens udtryk bevares. Du mister nogle indvendige m2 – til gengæld bliver det mere behageligt at opholde sig i rummene. Inden du kan få efterisoleret indefra, skal du flytte varmerør, radiatorer og elinstallationer længere ind. Det gør arbejdet vanskeligere og dyrere.  

Indvendig efterisolering af ydervægge bliver aldrig lige så godt energimæssigt som en udvendig efterisolering, hvor huset populært sagt får en overfrakke på. Af pladshensyn bør du isolere indvendigt med maksimalt 150 mm, og fugtteknisk er løsningen problematisk, fordi der fortsat vil være kuldebroer ved etagedæk og indvendige vægge.  

Indvendig efterisolering medfører, at husets evne til at holde på varmen – den såkaldte varmeakkumule-ringseffekt – nedsættes, fordi den varmeakkumulerende, pudsede murstensvæg dækkes med isolering.

Det er meget vigtigt at følge energiløsningen for at undgå skimmel. Du skal afrense den murede væg fuldstændig, dvs. fjerne alle organiske materialer, så der kun er puds og mursten tilbage.  

Der må ikke kunne trænge rumfugt ind bag isoleringen, så det er vigtigt med en tæt dampspærre. Hvis der kommer fugt derind, vil der i løbet af kort tid opstå skimmelsvamp på indersiden af ydervæggen. 

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du bør kun efterisolere indefra, hvis det er umuligt at efterisolere udefra.

Hulmursisolering

Hvis du er så heldig, at patriciervillaen har en hulmur, bør du få den efterisoleret ved at få indblæst isoleringsgranulat. Den eksisterende isolering fjernes, før der kommer ny isolering i. Det giver en stor varmebesparelse og forbedrer indeklimaet. 

Det er en fordel at bruge et kapillarbrydende isoleringsprodukt, da fugtspærren mellem ydervæg af murværk og betonen i kældervæggen ofte er nedbrudt. Det kapillarbrydende isoleringsprodukt består af små kugler.

Det er vigtigt, at isoleringen ikke er fugtsugende på nogen måde, da fugt forringer isoleringsevnen. Da hulmurens tykkelse er, som den er, er det en fordel at bruge et produkt, der isolerer bedre end standard for at opnå en bedre isolering på den samme plads. 

Hulmursisolering

Hulmursisolering

Hvis hulmuren enten ikke er isoleret, eller hvis isoleringen er faldet sammen med årene, er det en god idé at isolere den. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.
 

Udvendig isolering  

Udvendig efterisolering er ikke en æstetisk god løsning på en patriciervilla. Men hvis du alligevel skal have skiftet din tagbelægning og forhøjet/ført det længere ud for at få plads til isolering, kan facaderne måske følge med. Det kræver dog, at facaderne pudses op på ny med den oprindelige pynt for at bevare villaens arkitektur. En så gennemgribende ændring af en patriciervilla bør kun foretages i samarbejde med en arkitekt.

Isolering udefra er byggeteknisk en god løsning, fordi huset populært sagt får en overfrakke på. Hvis isoleringen fortsætter under jordoverfladen, får du en ubrudt isolering af muren. Du slipper derfor for alle kuldebroerne ved etagedækkene og de indvendige vægge, som opstår ved indvendig efterisolering.  

Vinduer og døre skal flyttes med ud i det nye isoleringslag. Derfor er udvendig efterisolering af ydervægge et stort tiltag. Det, der er monteret udvendigt på væggene, f.eks. lamper, gas- og elmålere m.m., bør flyttes med ud på ydersiden af den nye facade. Da facaden ikke er hård, bør du tænke ind, hvordan lamper skal gøres fast på facaden efterfølgende.

Udvendig efterisolering udføres ved, at håndværkeren opsætter et nyt isoleringslag direkte på ydermuren og afslutter med et lag puds.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Frontkvist

Hvis frontkvisten er muret som en halvstensvæg, skal der være et ventileret hulrum mellem isoleringen og formuren. Hvis den er muret som en massiv helstensvæg, skal der ikke være ventileret hulrum bag den, men det er stadig vigtigt at afrense den eksisterende mur grundigt før isoleringen og sikre en tæt dampspærre.

Du bør få efterisoleret med mindst lige så meget isolering, som der er plads til i hulmuren. Så opnår du den samme isoleringstykkelse hele vejen rundt – og den bedste komfort. Husk at lukke isoleringen inde bag en tæt dampspærre.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du bør kun efterisolere indefra, hvis det er umuligt at efterisolere udefra.

Det kan du gøre

Ydervægge