Vi har altid fokus på energidelen

Vi har altid fokus på energidelen

På Kollegiekontoret i Aarhus, der administrerer Grundtvigs Hus Kollegiet, er energidelen altid i fokus. Det får de samlede omkostninger ned – både under og efter en renovering.

Beboere

De i alt 198 beboere i Grundtvigs Hus Kollegiet, der i daglig tale omtales GHK, er alle studerende. ”Kollegianerne” studerer på en af de mange uddannelsesinstitutioner i kommunen og bor på stedet i gennemsnitligt 2 år.

I det 3.000 m2 store byggeri findes fællesvaskeri, fælles kummefryserum og fælles bygning med pub. 2 kollegianere står for udlejning af pubben og for rengøring af fællesarealer.

Beboerne fordeler sig på i alt 202 boliger. Før renoveringen udgjorde byggeriet 130 lejligheder.

Ejendommen er i 2 planer og har 3 typer kollegielejligheder. Hovedparten er fortrinsvis 1-værelseslejligheder.

Genhusning af beboere har været en nødvendig, da facader blev rykket ned, og vinduer udskiftet. Beboerne har været genhuset i ca. 8 måneder ud af i alt 2 år. Genhusningen foregik på andre kollegier.  

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi havde en del problemer med vand- og varmeinstallationerne på stedet, og der var en del ting, der trængte til renovering. Derfor startede vi en proces i efteråret 2009, hvor vi fik godkendt første plan af beboerne. Beboerne har hele tiden været interesserede, og vi har undervejs i forløbet været i tæt dialog med afdelingsbestyrelsen, selvom flere er flyttet ud undervejs, da de er blevet færdige med deres studier.

Projektet fik i forløbet status af nybyg, fordi vi valgte at bygge 72 nye lejligheder som en del af renoveringen. På den måde kunne vi søge flere midler og få det til at hænge bedre økonomisk sammen.

Vi skulle igennem en kommunal proces, der tog meget lang tid. Projektet skulle behandles i Aarhus Kommunes byråd, og sådan en proces kræver tid.

Vi gik i gang i august 2012 og afsluttede renoveringen sommeren 2014, siger Torben Kragh, boliginspektør, Kollegiekontoret Aarhus.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi har været meget meget aktive i forhold til mange andre bygherrer. Vi gider ikke de der ”hovsaer” efterfølgende, og derfor har vi prioriteret at være med i alle kontraktforhandlinger og deltage i samtlige byggemøder i alle faser. Det er vigtigt, man involverer sig og har kendskab til byggeri for at få nogle gode projekter med gode løsninger. Jeg er både tømrer og bygningskonstruktør, fortæller Torben Kragh.

Vi har haft en totalrådgiver på samt en arkitekt som underleverandør.
Det har kostet mange ressourcer rådgivningsmæssigt, men det har været godt givet ud. Vores rådgiver har lavet opfølgning hver uge med detaljeret ugeplan. Vi har holdt ugentlige byggemøder, og det har fungeret rigtig godt.

Vi har arbejdet ud fra en fagentreprise og har kørt med i alt 7 entrepriseaftaler. Vi valgte fagentreprise frem for hovedentreprise eller totalentreprise, fordi den model sikrer, at vi får de bedste priser – velvidende at det koster lidt mere på rådgivningen. På den måde udvælger du også selv, hvem du trækker ind som håndværker. Vi styrer mere. 

Økonomien

Økonomi

Projektet har i alt kostet 103 mio. kr. Udgifterne til rådgivere har været ca. 1,8 mio. kr., mens håndværkerregningen har lydt på 27 mio. kr. Resten har været udgifter til materialer som f.eks. 9 nye centrale ventilationsanlæg, nye vinduer og udskiftning og isolering af alle varmerør.

Finansieringen er sket via kommune og stat. For at få det hele til at hænge sammen har vi bygget 72 nye boliger op af eksisterende mure. Ved at opføre nye lejligheder har vi kunne søge flere midler.

Vi har skullet overholde en overordnet energiramme, som er lovgivningsbestemt. Derfor har vi også opsat solcelleanlæg til at producere strøm for at overholde energikravene. Det har også kostet, siger Torben Kragh.

Processen

Forløb

Som så mange andre, der renoverer, oplevede vi også i forløbet en konkurs hos en af vores underentreprenører. Det påvirkede dog ikke processen, som er forløbet forholdsvis smertefrit projektets størrelse taget i betragtning.

Men vi havde en stor overskridelse af tidsplanen. Beboerne skulle være flyttet ind den 1. juli, men det skete først i februar. Det vil sige, at vi overskred med ca. 5 måneder.

Vi har løbende brugt Grundtvigs Hus Kollegiets hjemmeside som informationskanal. Blandt andet skrev vi, hvornår der ville være støj og møg, så beboerne kunne tage deres forholdsregler. 

Resultatet

Resultat

Beboerne er meget glade for resultatet. De synes, det er blevet fantastisk med de nye omgivelser.

De har fået bedre indeklima med bedre isolerede facader, men det tænker de ikke så meget over, de unge mennesker. De er ikke specielt energibevidste. Pga. de nye regler er der i de 72 nye boliger opsat individuelle elmålere, ligesom de har individuel varmeafregning. Det kan måske skabe større bevidsthed om, hvad energien koster i dag, siger Torben Kragh.

Det bedste 3 ting, vi har opnået, er et bedre indeklima pga. genvinding, en meget bedre isoleret klimaskærm og væsentligt bedre adgangsforhold, da området er blevet overdækket.

For os betyder det i fremtiden mindre vedligehold.

Økonomi

Energiforbrug før
731.500kr./år
Energiforbrug efter
Ikke oplyst
Hvad har det betydet økonomisk?
Ikke oplyst

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, udefra
-
Isolering af fladt tag
-
Ny cirkulationspumpe
-
Automatik til varmeanlæg
-
Isolering af varmerør
-
Solcelleanlæg
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
I alt
103.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre lysindfald
Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre træk
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Involver dig som bygherre. Lad ikke rådgiveren står for denne proces
Vælg rådgiver med omhu. Tjek deres kompetencer ift. renovering af denne karakter
Du skal sikre dig, at du får en kompetent byggepladsleder
Case: Isolering af facade og opsætning af individuelle varmemålere, Torben, Aarhus

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af fladt tag

Typisk besparelse ved isolering af fladt tag

10-40 kr./år pr. m2 fladt tag du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Ny cirkulationspumpe

Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe

440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe

Automatik til varmeanlæg

Typisk besparelse ved automatik til varmeanlæg

240-830 kr./år ved at installere automatik på varmeanlægget

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmeforbrug

Isolering af varmerør

Typisk besparelse ved isolering af varmerør

10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning