Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Funkisvillaens vinduer og døre

Funkisvillaens vinduer og døre

De fleste funkisvillaer har fået udskiftet deres vinduer til mere energirigtige udgaver. Hvis vinduerne er husets oprindelige, er de som regel af kernetræ eller jern.

Vinduerne er som regel opdelt lodret i 2, 3 eller flere fags vinduer uden sprosser, og der er som regel mange af dem. Nogle vinduer havde et fast parti med et smallere oplukkeligt parti i forbindelse med det faste. Funkisvillaen har ofte hjørnevinduer og kan have enkelte anderledes vinduer – f.eks. et rundt. Vinduerne er ikke nødvendigvis symmetrisk placeret.

Funkisvillaens vinduer og døre

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

De oprindelige vinduer var med 1 lag glas. Hvis huset stadig har de oprindelige vinduer, har de som regel fået forsatsrammer.

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

  • Rammer og karmeMange af de oprindelige funkisvillaer havde vinduer med smalle ramme-/karmkonstruktioner. De smalle ramme-/karmkonstruktioner er karakteristiske for funktionalismen og bør så vidt muligt bevares.
  • Typer og antalFunkisvillaen har som regel mange og store vinduer, og de er placeret, så rummene får et stort lysindfald og en god kontakt med haven. Hjørnevinduerne har den fordel, at man kan se solens vandring og får lyset ind fra 2 verdenshjørner i samme rum. Der kan være høje, smalle vinduer forskudt for etagerne ved den indvendige trappe eller anderledes vinduer som f.eks. et rundt. Vinduerne sidder ikke nødvendigvis symmetrisk.
  • MaterialeNogle af vinduerne var af jern. Typisk findes disse i villaer bygget før 1940. Flertallet af funkisvillaerne er dog opført med trævinduer – ligesom ”lillebroren” bungalowen. Vinduerne kan også være i hårdtræ som mahogni eller teak. 
  • FarveVinduernes farve var udvalgt af arkitekten og hænger nøje sammen med farven på funkisvillaens facader. Det er altid en god idé rent æstetisk at gå tilbage til den oprindelige farve på begge dele. Jernvinduerne var som regel malet i mørke farver, der var en kontrast til facadens farve. Vinduerne af træ var enten ensfarvede eller malet i 2 farver, så rammen var hvid, og karmen var mørk. Mahogni og teak blev enten olieret eller lakeret, så det også fremstod mørkt. De mørke eller 2-farvede vinduer får vinduernes ramme og karm til at se tyndere ud, end de faktisk er.

Vedligehold

Hvis funkishusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af jern, kernetræ eller hårdt træ, kan de holde mange år endnu.

Jernvinduer

Nogle af de første funkisvillaer er bygget med vinduer i smalle, malede jernprofiler. Du vedligeholder dem bedst ved at slibe rust væk og behandle med rustbeskyttelse. Du bør også vedligeholde kitfalse og maling.

  • Tjek for blyDet kan være skadeligt for miljøet at slibe gamle vinduer, fordi der kan være meget bly i den gamle maling. Start derfor med at få taget en test, som viser, om malingen indeholder bly. Hvis den gør det, skal du have en professionel med det rette sikkerhedsudstyr til at slibe vinduerne. Hvis det ikke er, kan du gøre det selv.
  • Husk alle overfladerDu kan være nødt til at tage vinduerne ud for at behandle dem på alle overflader. Det er besværligt, fordi det kan kræve, at du får hugget murankre ud og evt. får dem muret i igen bagefter.
  • Tjek fugerTjek jævnligt, om fuger omkring funkisvillaens vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Derfor er det vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod utætheder og evt. træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Trævinduer

Hovedparten af funkisvillaerne er bygget med vinduer i træ – enten med blød træsort som fyr eller hårdere træsorter som mahogni eller teak. Jo ældre trævinduet er, jo bedre er trækvaliteten. Derfor bør du vedligeholde funkisvillaens trævinduer sådan:

  • Tjek for blyDet kan være skadeligt for miljøet at slibe gamle vinduer, fordi der kan være meget bly i den gamle maling. Start derfor med at få taget en test, som viser, om malingen indeholder bly. Hvis den gør det, skal du have en professionel med det rette sikkerhedsudstyr til at slibe vinduerne. Hvis det ikke er, kan du gøre det selv.
  • Tjek maling og olieKontroller, at maling/olie er intakt, og vedligehold det jævnligt ved at slibe, grunde og male 1 gang om året.
  • Tjek kitfalseKit kitfalse igen, hvis de ikke er intakte og udfyldte.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu.

    Hvis der er råd eller svamp i bundstykket, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke – dvs. kernetræ i god kvalitet. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt.

  • Tjek hængsler og beslagSlib rust på hængsler og beslag af, og rustbeskyt og mal delene. Du kan også udskifte rustne beslag og skruer.
  • Tjek fugerKontroller, om fugerne omkring vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Det sker der ikke noget ved. Det er vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod utætheder og evt. træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Forbedringer

Etabler en forsatsramme

Hvis funkishusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af jern, kernetræ eller hårdt træ, kan de holde mange år endnu. Så er den bedste løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at etablere en forsatsramme med energiglas eller energirude frem for at udskifte hele vinduet.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør fremstilles af en god snedker og være så spinkel som mulig.

  • VarmetabVinduer med ramme og karm i jern har et større varmetab end vinduer af træ, fordi jern har en høj varmeledningsevne. Det samme gælder for vinduer af hårdt træ. Varmetabet er dog ikke lige så stort som med jern, men hårdt træ isolerer ikke lige så godt som fyrretræ. Forsatsrammen formindsker varmetabet meget, og den slemme kuldebro ved vinduer af jern bliver mindre.
  • Træk Forsatsrammen eliminerer også trækgener, fordi den eksisterende ramme og karm normalt ikke er helt tæt. Der kan dog fortsat være følelse af træk pga. kuldenedfald – især hvis der kun anvendes 1-lags energiglas i forsatsrammen. Problemet formindskes eller forsvinder næsten helt med en 2-lags energirude i forsatsrammen.

    Hvis der ingen forsatsramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Energimæssigt svarer det næsten til et nyt A-mærket vindue. Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret meget afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere.

    Hvis vinduet har en forsatsamme med et almindeligt glas, bør du sikre tætningen mellem forsatsrammen og vinduets karm og skifte glasset ud med et energiglas. Energimæssigt svarer det omtrent til et vindue, der ligger mellem et nyt C- og B-mærket vindue.

  • Dug på glassetHvis der opstår dug på glasset, bør du få boret nogle skrå udluftningshuller i den ydre vinduesramme, så den ventileres væk. Hullerne skal bores ud og nedad, så vandet ikke kan løbe ind, og så små som muligt, så der ikke kommer fluer og andet ind.
    Nye energiruder i forsatsrammer

    Nye energiruder i forsatsrammer

    Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.

Udskift hele vinduet

Hvis du udskifter hele det oprindelige vindue, bør du bevare funkisvillaens udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer med nogenlunde samme profil, opdeling, disponering og farve som oprindeligt. Hvis huset oprindeligt havde trævinduer, er den ideelle løsning nye, koblede vinduer, som kan laves som en tro kopi af de gamle. De fås i dag med energimærke A – ligesom de energimæssigt bedste nye vinduer.

  • Det bæredygtige valgDet mest bæredygtige valg, når du skal skifte vinduer, er vinduer i kernetræ eller i en træsort af høj kvalitet (hårdt træ), som er behandlet med linolie. Undgå eksotiske træsorter, som ikke er FSC-certificeret. Træsorter i god kvalitet (hårdt træ) er billigst i længden, fordi de behøver mindre vedligeholdelse, og fordi de holder i flere år.
  • Vinduer af aluminium eller glasfiberHvis huset oprindeligt havde jernvinduer, kan man i dag få fremstillet en kopi i pulverlakeret aluminium eller glasfiber. Da aluminium lige som jern leder varme og kulde alt for godt, skal kuldebroerne i vinduet minimeres. Ellers vil du komme til at slås med kondens på indersiden.

    Aluminium i vinduer kan smeltes om, når de en dag ikke længere er i brug. Glasfiber har en mindre varmeledningsevne og har derfor mindre tendens til kondens. Men de kan ikke så godt genbruges.

  • Undgå plastikAf hensyn til husets arkitektur bør du undgå vinduer i plastik. Deres udtryk er tungt og passer sjældent til et funkishus. Plastik er ikke så stærkt som jern, træ eller glasfiber, så derfor er der brug for en bredere ramme-karmkonstruktion, som reducerer lysindfaldet og udsynet. Desuden er de lavet af fossile materialer og kan ikke bortskaffes miljøvenligt.
  • Undgå pålimet glasEndelig bør du undgå vinduer, hvor glasset er limet på. Her kan glasset ikke udskiftes, uden at hele rammen også skal skiftes. Det er både dyrt og et unødigt ressourcespild.
  • Find de oprindelige tegninger af husetDu kan finde de tegninger af huset, som arkitekten i sin tid tegnede, i byggesagsarkivet hos din kommunes tekniske forvaltning eller på weblager.dk. Farven er sværere at genfinde, men hvis du har de gamle vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne.

    Gå altid efter B-mærkede vinduer eller bedre. Energimærkede vinduer kan findes på EnergiVinduer.dk.

    Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

    Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

    Hvis dine 1-lagsvinduer med sprosser viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du udskifte dem med nye vinduer med energiruder. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

 

Vinduer med 1 lag glas

Læs mere

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

De fleste funkisvillaer har senere fået udskiftet vinduerne til vinduer med termoruder. Det er sket for at spare på varmen og slippe for kondens og træk fra de gamle vinduer.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

  • Rammer og karmeTypisk har vinduerne med termoruder ramme-/karmkonstruktioner, der er væsentlig bredere end de oprindelige. Det skyldes, at termoruden vejer det dobbelte, og derfor skal der kraftigere konstruktion til for at bære den. Den bredere ramme-/karmkonstruktion medfører et mindre lysindfald. Det er dog sjældent et problem, fordi funkishuset typisk har mange og store vinduer. 
  • FarveVinduerne med termoruder er typisk ikke malet i den oprindelige farve, så det bør du også huske, hvis du skifter vinduerne ud.

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og utætheder.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu.

    Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du have erstattet det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke.

  • Tjek beslag og hænglserSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Forbedringer

Hvis funkisvillaens oprindelige vinduer på et tidspunkt er udskiftet til vinduer med termoruder, er det andre løsninger, der er i spil for at spare på energien.

Vinduer med termoruder holder typisk ikke nær så længe som de oprindelige vinduer, så de kan være udskiftningsmodne. Hvis de nye vinduer ikke har samme udformning som de oprindelige, bør du skifte dem ud med nogle, der ligner de oprindelige. Tag evt. en arkitekt med på råd.

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis vinduet er i god stand, er den energimæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder.

  • Tjek fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger omkring vinduerne som beskrevet under Vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet er utæt.
    Nye energiruder

    Nye energiruder

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan det betale sig at sætte energiruder i dem. Så kan du både spare penge på varmeregningen og få et bedre indeklima.

Skift hele vinduet

  • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standHvis vinduet med termoruder er i dårlig stand og snart skal skiftes, skal du du udskifte dem til energivinduer (vinduer med energiruder).
  • Skift tilbage til den oprindelige udformningDet er vigtigt af hensyn til funkisvillaens arkitektur at vælge enten koblede vinduer eller aluminiumsvinduer, som ligner husets oprindelige.
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Ventilationsvinduer

Ventilationsvinduer giver solvarmet, naturlig ventilation. Når luften, der tages ind, forvarmes mellem glassene i ventilationsvinduet, reduceres behovet for traditionel opvarmning ligesom risikoen for træk mindskes.

For at vinduet skal passe til funkisvillaens stil, bør ramme og karm males i 2 farver. Rammen kan være hvid og karmen mørk. Olier og laker mahogni og teak, så det også fremstår mørkt. De mørke eller 2-farvede vinduer får vinduernes ramme og karm til at se tyndere ud, end de faktisk er.

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift eller mekanisk udsugning fra f.eks. køkken og bad. 

 

Vinduer med termoruder

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Hoveddørene i funkisvillaerne var beregnet til at blive lagt mærke til. Ikke fordi de var store, men fordi de var placeret på en måde, så man lagde mærke til dem, og fordi de måske havde en anden farve end vinduerne. Hoveddørene var ofte beklædt med brædder i et mønster og kunne have et lille vindue – f.eks. et rundt koøje.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Havedøre ud til terrasser eller verandaer i terræn eller til altaner/tagterrasser på 1. sal var normalt indbygget i vinduespartiet, så de fremstod lige så lette og elegante som disse. Hvis resten af vinduerne havde forsatsrammer, havde havedøren det også.

Vedligehold

  • Tjek træetHvis den oprindelige hoveddør eller havedør er rådden i bunden, kan en god snedker skifte denne del ud, så døren kan bevares.
  • Monter isoleringHvis døren er neutral på indersiden, kan du måske få monteret et tyndt lag isolering under den indvendige beklædning.
  • Etabler tætningslisterDet kan være en god idé at etablere tætningsliste i døren for at undgå træk og varmespild.

Forbedringer

Skift yderdøren

Hvis hoveddøren er så ringe, at den skal udskiftes, bør du få fremstillet en ny dør i nøjagtig samme udformning som den nuværende, men selvfølgelig bedre isoleret og tætnet.

  • Vælg bæredygtige materialerUd over lavenergidøre er der ikke mange bæredygtighedscertificerede døre på markedet. Gå efter døre, der er lavet af FSC-certificeret træ.
  • Gå efter god kvalitetDøren bør også være i god kvalitet med en forventet levetid, der er længere end for almindelige døre, dvs. +20 år.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Solafskærmning

Solafskærmning

Funkisvillaen har som regel store vinduesarealer, så i forbindelse med udskiftning eller renovering af de eksisterende vinduer bør solafskærmning tænkes ind.

Solafskærmning

Solafskærmning

Solafskærmning

Da funkisvillaen er i 2 etager uden eller med et meget lille udhæng, der på ingen måde kan afskærme for solen, skal der tænkes alternativt.

  • Løvfældende træEn god løsning er, hvis der er et stort løvfældende træ i haven, som skygger om sommeren, men ikke om vinteren. Det er der mulighed for, at arkitekten har tænkt over, da huset blev bygget i 1930’erne, og træet er så stort nok i dag til at virke efter hensigten.
  • Solafskærmende dugEn anden mulighed er at få en solafskærmende dug monteret på vinduerne – en såkaldt ”screen”. Dugen kan køre ned og dække vinduerne, når solen er stærk og afgiver alt for meget varme. Dugen er gennemsigtig indefra, så husejer stadig kan se ud, selvom den er rullet ned.
  • Markiser og skodderAndre løsninger til solafskærmning f.eks. markiser og skodder, som er meget synlige og influerer på villaens arkitektur, bør man tage en arkitekt med på råd om.

Solafskærmning

Læs mere

Vinduer og døre