Tag

Tag

Tag

Tag

Tag på typehus 1977-1984

Tag på typehus 1977-1984

Taget på typehuset af denne årgang har hældning og er beklædt med betontagsten eller tegl. Det kan dog stadig være beklædt med eternitplader. Tagene med lav hældning har en gitterspærskonstruktion. Tagene med større hældning har typisk en hanebåndskonstruktion.

Energikriserne medførte en stramning i isoleringskravene, så loftet burde være isoleret med ca. 200 mm isolering. I starten af perioden kan nogle huse dog have mindre, da der var en overgangsperiode, fra Bygningsreglementet kom i 1977, og til det skulle overholdes i 1979.

Loftisoleringen kan være alt fra 100 til 150 til 200 mm afhængigt af, hvor fremsynet husejers rådgiver var. Det er nok især på loft til kip eller på skråvæggen, hvor de nye krav stillede nye krav til højden af spærene, at der er sparet på isoleringen.

Tag på typehus 1977-1984

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Under taget er der normalt et uudnyttet tagrum. Hældningen af taget kan være forskellig fra hus til hus afhængigt af hældningen på gitterspærskonstruktionen. Fra 25 til 35 ° er almindeligt.

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Under tagets isolering er der normalt en dampspærre af plastik eller alukraft, men den er som regel ikke tæt i samlinger og ved forbindelserne med ydervæggene, for det gjorde man ikke så meget ud af på opførselstidspunktet.

Husene findes også med loft til kip i huse af samme årgang. Her vil der være isolering mellem bjælkespærene og et ca. 50 mm ventilerende hulrum over isoleringen.

Loftet beklædes typisk med listelofter i træ eller gipsplader.

Tagene har som regel et stort udhæng både i gavlene og langs facaderne. Det skærmer ydervæggene godt. Spærenderne kunne enten være synlige eller beklædt med brædder på undersiden. Taget afsluttes med en stern langs facaderne og en vindskede ved gavlene. Begge dele er udført i brædder. Tagrenderne kan være skjult inde bag sternen i tagudhænget lige som i 1960’erne og 70’erne.

Hvis ikke taget har valm, kan gavlene være muret op i samme sten som ydervæggene – eller kan bestå af brædder som i husene fra årgangene før.

Vedligehold

Tagbelægning

  • Tjek for revner og utæthederTjek taget for revner og utætheder i eternitplader eller tagsten og udskift defekte plader og tagsten.
  • Hold ventilationsåbninger reneVed tagrygning og tagfod er der som regel ventilationsåbninger, som er forsynet med fugleklodser/gitre, som forhindrer fugle og andre dyr i at komme ind i tagrummet. Hold disse åbninger rene, og put udfaldne fugleklodser/gitre ind igen.
  • Hold mos og alger nedeMos og algebelægning på tage er primært et kosmetisk problem, da væksterne ikke forringer tagdækningen eller forkorter levetiden ret meget. I visse tilfælde kan begroningen dog være så kraftig, at der er risiko for, at vand suges ind gennem samlinger. Det kan give fugt i lægter og tagværk og forårsage skimmelvækst.

    Få professionelle afrensere til at rense taget. Der kan være både sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal overholdes. F.eks. kan der blive frigivet asbest, når man afrenser asbestholdige eternitplader. Samtidig med, at du får afrenset taget, kan du få lavet en malerbehandling af det, så det bliver pænere at se på. Det forlænger dog stort set ikke levetiden.

    Hvis du selv går i gang med at afrense en tagflade med asbestholdige eternitplader, skal du gøre det med en stiv kost.

Træværk

  • Tjek for råd og svampTjek træværk ved tagfod, udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb. Det kan være nødvendigt at åbne underbeklædningen under udhænget for at kunne tjekke træets tilstand ordentligt.
  • Hold overfladebehandlingen ved ligeHold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

    Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælkeender, spærender og remme.

Tagrender

Hvad enten taget er med lav eller større hældning, opstår der ofte problemer, hvis tagrenderne er indbyggede. Bræddebeklædningen omkring dem er som regel fugtskadet i et eller andet omfang, fordi tagrenderne ikke er blevet renset.

  • Rens tagrender 2 gange årligtRens tagrenderne mindst 2 gange om året. Når/hvis du alligevel udskifter brædderne, bør du overveje at flytte tagrenden ud, så den er synlig.

Forbedringer

Tage med uudnyttet tagrum bør i dag efterisoleres til mindst 300 mm isolering. Det er nemmest, når tagbelægningen alligevel skal udskiftes. 

Isoler loftet

Da eternittagets levetid er ved at være opbrugt, er der mange af dem, der snart skal skiftes. For husene med tegltag varer det sandsynligvis stadig mange år, før tagbeklædningen skal udskiftes. Det samme gælder huse med betonteglsten. Her kan isoleringen også lægges på det flade loft ved at skaffe adgang gennem f.eks. en loftlem.

Da husene af denne årgang som oftest har 200 mm på loftet, vil det normalt ikke være rentabelt at efterisolere. Hvis du alligevel snart skal skifte tagbeklædningen, bør du dog overveje at gøre det alligevel, da konstruktionen jo er åben, og det er nemt at gå til. 

Du bør altid tætne loftkonstruktionen samtidig med, at du efterisolerer. Dampspærren i det nuværende loft er sandsynligvis ikke tæt, så siver meget varm luft op på det uudnyttede loft. Derfor bør du udskifte eller tætne dampspærren.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 250 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmtabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

Isoler loft til kip

Udefra

Hvis tagkonstruktionen har loft til kip, er der nok ikke plads til mere isolering end de 200 mm, der nok allerede er, med mindre taget hæves. I starten af perioden er der måske mindre isolering, og så kan det være rentabelt og dermed lovpligtigt at efterisolere.

Det kan være aktuelt at isolere, når du alligevel får skiftet tagbeklædningen ud. Spærene skal forhøjes for at give plads til mere isolering, og der skal udarbejdes nye løsninger ved stern og vindskede, for at resultatet bliver godt rent arkitektonisk. Hvis der er 200 mm isolering i forvejen, er det sjældent rentabelt.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Indefra

Hvis du alligevel skal have skiftet loftbeklædningen, kan det måske være en idé at efterisolere loftet til kip nedefra. Selvfølgelig forudsat at den minimale loftshøjde ifølge Bygningsreglementet bliver overholdt. Her vil ofte kun være plads til yderligere 50 mm isolering. Det kan måske være en fordel at skifte hele isoleringen ud med en isolering med bedre isoleringsevne end standard, når man nu er i gang. Igen er det vigtigste, at loftkonstruktionen bliver tæt. Arbejdet er sandsynligvis ikke rentabelt, hvis der er 200 mm i forvejen.

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Tag med lav hældning

Læs mere

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Det var meget almindeligt i slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne med 1. sal på typehuset. Her har taget en hældning på ca. 45 ° eller mere.

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Typisk er det husets værelser, der ligger på 1. sal, men det kan også være husets stue.

Husene har stort udhæng med stern og vindskeder i træ. Gavlene er enten bræddebeklædte eller muret i samme sten som facaderne. Udhængets spærender er enten synlige eller skjult bag brædder.

Vedligehold

Tagbelægning

  • Tjek for revner og utæthederTjek taget for revner og utætheder i eternitplader eller tagsten og udskift defekte plader og tagsten.
  • Hold ventilationsåbninger reneVed tagrygning og tagfod er der som regel ventilationsåbninger, som er forsynet med fugleklodser/gitre, som forhindrer fugle og andre dyr i at komme ind i tagrummet. Hold disse åbninger rene, og put udfaldne fugleklodser/gitre ind igen.
  • Hold mos og alger nedeMos og algebelægning på tage er primært et kosmetisk problem, da væksterne ikke forringer tagdækningen eller forkorter levetiden ret meget. I visse tilfælde kan begroningen dog være så kraftig, at der er risiko for, at vand suges ind gennem samlinger. Det kan give fugt i lægter og tagværk og forårsage skimmelvækst.

    Få professionelle afrensere til at rense taget. Der kan være både sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal overholdes. F.eks. kan der blive frigivet asbest, når man afrenser asbestholdige eternitplader. Samtidig med, at du får afrenset taget, kan du få lavet en malerbehandling af det, så det bliver pænere at se på. Det forlænger dog stort set ikke levetiden.

    Hvis du selv går i gang med at afrense en tagflade med asbestholdige eternitplader, skal du gøre det med en stiv kost.

Træværk

  • Tjek for råd og svampTjek træværk ved tagfod, udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb. Det kan være nødvendigt at åbne underbeklædningen under udhænget for at kunne tjekke træets tilstand ordentligt.
  • Hold overfladebehandlingen ved ligeHold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

    Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælkeender, spærender og remme.

Tagrender

Hvad enten taget er med lav eller større hældning, opstår der ofte problemer, hvis tagrenderne er indbyggede. Bræddebeklædningen omkring dem er som regel fugtskadet i et eller andet omfang, fordi tagrenderne ikke er blevet renset.

  • Rens tagrender 2 gange årligtRens tagrenderne mindst 2 gange om året. Når/hvis du alligevel udskifter brædderne, bør du overveje at flytte tagrenden ud, så den er synlig.

Forbedringer

I skunken og på hanebåndsloftet er det nemt at komme til at isolere.

Isoler loft og skunk

Det er især vigtigt at få etageadskillelsen tæt nede i skunkens bund, så kold luft ikke kommer ind under gulvet på 1. sal. Det kan f.eks. gøres med et skot af træ.

Du opnår ikke tæthed med isolering alene – du bør også bruge vindbræt og dampspærre. Dampspærren skal tætnes, eller konstruktionens lufttæthed sikres på anden måde, når isoleringstykkelsen kommer over 150 mm.

Isolering af loft

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 250 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmtabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.
Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Isoler skråvæggene

Udefra

Skråvæggen er mere problematisk. Her er samme problemer som med loftet til kip. Der er kun plads til den isolering, der allerede er, med mindre du skal have skiftet taget og hæve spærene i den forbindelse. Det vil normalt være rentabelt, hvis huset er fra starten af perioden og er efterisoleret med mindre end 200 mm i forvejen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Indefra

Hvis du skal have skiftet loftsbeklædningen, kan en efterisolering indefra være en god idé. Især hvis huset er fra starten af perioden og har mindre end 200 mm isolering. Som regel er der ikke ret meget plads i rummene under de skrå vægge, så der kan nok ikke blive plads til mere end 50 mm isolering. Her kunne det også være en fordel at skifte isoleringen ud med en isolering, der isolerer bedre end standard. Tætheden bør som minimum sikres.

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

Tag med større hældning

Læs mere

Tagrem

Tagrem

Tagremmen kan enten være uisoleret som husene fra 1960’erne og 70’erne, men den findes også i mere eller mindre isolerede udgaver. Spærene hviler stadig på tagremmen, men der er isolering bag den.

Tagrem

Tagrem

Tagrem

Der er normalt en bjælke af limtræ – en såkaldt rem – der forbinder husets ydervægge med dets tag. Typisk hvilede spærfodens ender på remmen på husets facader, dvs. de 2 langsider. Remmen stikker sidst i perioden ikke længere ubeskyttede (kun med maling) ud i husets gavle.

Isoler tagremmen

Hvis du er heldig, er bagmuren ført op til oversiden af tagrem, og hulrummet mellem bagmur og tagrem er fyldt op med isolering. Hvis det er tilfældet, er der ikke plads til mere isolering.

Hvis dette ikke er tilfældet, fordi huset f.eks. er fra starten af perioden, bør du få isoleret tagremmen så godt, som der er plads til.

Isolering af tagrem

Isolering af tagrem

Tagremmen er stykket lige under taget, før den almindelige mur begynder. Hvis den er isoleret med mindre end 100 mm, er det en god idé at efterisolere den.

Tagrem

Læs mere

Tag