Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge i typehus 1977-1984

Ydervægge i typehus 1977-1984

Ydervæggene i typehuset er typisk enten en muret konstruktion eller en ren trækonstruktion.

De murede ydervægge består typisk af murværk udvendigt og letbeton indvendigt – en såkaldt tung ydervæg. De træbeklædte ydervægge består af et træskelet indvendigt med træ på ydersiden – en såkaldt let ydervæg.

I typehusene fra 1977-84 forsvandt den kombination af træ og mursten, som var meget almindelig i 1960’erne og 70’erne, relativt hurtigt. De massive ydervægge af letbeton forsvandt helt, da de simpelthen isolerede for dårligt til at leve op til kravene i Bygningsreglementet.

Ydervægge i typehus 1977-1984

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

En tung ydervæg har en tung konstruktion, dvs. mindst en letbetonkonstruktion, som den bærende del af ydervæggen.

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Da Bygningsreglementet blev strammet oven på 2 oliekriser, blev isoleringsmængden øget i de murede ydervæggene i typehusene. Bagmuren blev som tidligere præfabrikeret – som oftest i etagehøje gasbetonelementer eller i letklinkerbeton-elementer. Den kan dog også være muret op i de samme materialer. Formuren bestod stadig af blankt murværk. Typehusenes facade eller formur findes fortrinsvis som røde og gule mursten. De hvide kalksandsten forsvandt.

Efter Bygningsreglementet blev strammet i 1977, var kravet til isolering af hulmuren 100 mm. Af hensyn til murstenens mål betød det i praksis, at hulmuren blev isoleret med 125 mm isolering. Nogle få typehusfirmaer isolerede med mere – typisk 150 mm. I starten af perioden kan husene være isoleret som før krisen, dvs. med 75-80 mm isolering i hulmuren. Det skyldes, at der var en lang overgangsperiode, før det nye bygningsreglement skulle overholdes.

Vedligehold

Husene med formur af mursten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år.

Du bør dog 1 gang om året gå murværket efter for revner og huller i murværk og fuger. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. Det kan være sætningsrevner, som er forårsaget af sætninger/bevægelser i fundamentet og undergrunden. Sådanne revner kan ofte ses såvel i fundament som i murværk, og i særligt alvorlige tilfælde både udvendigt og indvendigt.

Hvis der er tale om alvorlige sætningsrevner, der udvikler sig, bør du kontakte en rådgivende ingeniør med speciale i geoteknik eller statik for at få sagen undersøgt nærmere.

Ved mindre revner af mere kosmetisk art, som ikke udvikler sig, skal du skære revnen op, fjerne løst puds og fugemateriale, og reparere opskæringen/udkradsningen med samme mørteltype som det øvrige murværk.

Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og ses som mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb kan bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, som du kan udbedre ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så pudstyperne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Forbedringer

Udvendig isolering

Byggeteknisk er det muligt at isolere en tung ydervæg udefra. Det er dog aldrig rentabelt, men kan være en overvejelse værd, hvis du ønsker at ændre på husets udseende f.eks. ved en filtsning eller pudsnings af de ellers ubehandlede mursten.

Udvendig efterisolering af facademuren er et større tiltag, der har forskellige følgevirkninger – såsom at vinduer og døre skal flyttes med ud eller skiftes. Normalt udføres efterisoleringen ved opsætning af et nyt isoleringslag direkte på den eksisterende ydermur, og herefter afsluttes med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over den forøgede vægtykkelse. Det er også muligt at fjerne den ikke-bærende formur og få plads til yderligere 100 mm isolering. Det er dog et omfattende projekt.

Murede ydervægge (tunge)

Læs mere

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

En let ydervæg har et træskelet som den bærende del af væggen.

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Bygningsreglementet blev strammet, hvad angår isolering af trækonstruktioner, dvs. huse med bræddebeklædt træskelet mellem vinduerne og i gavlene på 1. sal og rene træhuse. Træskelettet blev nu 150 mm tykt – svarende til isoleringskravene. På indersiden er der typisk en dampspærre f.eks. af alu-kraft under en gipsplade. På ydersiden er skelettet beklædt med en vindspærre – typisk en asfaltpap. Mellem vindspærren og den ydre beklædning af brædder er der et ventileret hulrum på 20-40 mm.

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædt med brædder med et ventileret hulrum dannet af tynde trælister bag beklædningen.

Vedligeholdelsen af bræddebeklædte facader består i at sikre, at brædderne er hele, rene og fastsiddende. Brædderne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede brædder.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Imprægner træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træet bliver gråt med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at træet bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder brædderne mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet.

Forbedringer

De lette ydervægge kan, hvis de er beklædt med brædder, ret nemt efterisoleres udefra, men det vil som regel ikke være rentabelt, fordi der er 150 mm isolering i forvejen. Du bør dog overveje det alligevel, hvis huset trænger til en større facaderenovering, f.eks. hvis brædderne står for en udskiftning.

Udvendig isolering af træklædte partier

Arbejdet kan ske ved at fjerne den nuværende beklædning og arbejde sig indad og udad igen. Det eneste arbejde, der skal ske indenfor, er udførelse af lysninger omkring vinduer, da de normalt flyttes med ud.

Isolering af let ydervæg, udefra

Isolering af let ydervæg, udefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 150 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregningen og et bedre indeklima.

Ydervægge af træ (lette)

Læs mere

Ydervægge