Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre i typehus 1998-2006

Vinduer og døre i typehus 1998-2006

Vinduerne fra disse år var af væsentlig bedre kvalitet end tidligere. Plastvinduer, træaluvinduer og hårdttræsvinduer vandt frem. Typehusene blev mere individuelle og tilpasset de enkelte brugeres behov og ønsker, og det påvirkede også valget af vinduer.

I Bygningsreglementet fra 1998 blev der stillet krav om, at vinduer skulle have en varmeisoleringsgrad svarende til et vindue med en energirude, hvis man byggede et nyt hus. Samtidig blev arealet af vinduer i forhold til husets areal sat op til 22 %.

Vinduerne af disse årgange er med energiruder lige som vinduerne i årene efter. De holder lige så godt på varmen, som de C-mærkede vinduer, som var almindelige frem til Bygningsreglementet i 2015, der stiller krav om B-mærkede vinduer.

Hvis energiruderne ikke har varm kant, er der større risiko for kondens på indersiden af ruden, hvis der ikke luftes nok ud. Hvis energiruden af en eller anden grund skal udskiftes, bør det gøres til en energirude med varm kant for at minimere kondens.

Vinduer og døre i typehus 1998-2006

Vinduer

Vinduer

Typehuset er opført med vinduer med energiruder i stedet for med termoruder som tidligere. Det var almindeligt med store vinduespartier mod haven eller deciderede udestuer. På den måde opnåede man både en god forbindelse mellem ude og inde og en længere solsæson.

Vinduer

Vinduer

Vinduer

Typisk er husene udført med top- eller sidehængte 1-fagsvinduer, dvs. uden poster og sprosser, men vinduerne kunne også være opdelt af en post vandret eller både en lodret og en vandret post.

Nogle af husene havde sprossede vinduer. Det passer meget godt ind i stilen, hvis det er et træhus, men mindre godt i de murede huse.

Vinduer var oprindeligt malet i lyse farver – f.eks. hvidt eller lysegråt – der stod i kontrast til det typisk røde murværk. Huse med gule mursten havde som regel mørkebrune eller sorte vinduer som kontrast til de lyse sten. Typisk var vinduerne 1,20 x 1,20 meter og monteret i enten murværk eller træ på alle 4 sider – afhængigt af om det var et muret hus eller et træhus.

Materialer

  • FyrretræDet var som i husene fra de tidligere årgange almindeligt med trævinduer – typisk udført i skandinavisk fyrretræ og færdigmalet fra fabrik. Levetiden på disse vinduer forventes at blive længere end årgangene før, fordi vinduesbranchen fra 1994 stillede skrappe krav til imprægnering af træet, andelen af kernetræ, vinduets konstruktive opbygning og malerbehandlingen.
  • PlastikPlastvinduer havde en mindre del af markedet. De blev markedsført med, at de var vedligeholdelsesfrie. En del husejere foretrak dem i stedet for at skulle male vinduer med jævne mellemrum. Profilerne er fremstillet af PVC. De isolerer bedre en de øvrige profiler på markedet i disse år, da plasten typisk er delt op i mindre luftfyldte rum. Plastprofiler er ofte ret brede i det, så vinduerne var typisk en smule større for at få samme mængde lys ind og give et så godt som muligt udsyn. De nyere typer var bedre på det punkt.
  • Træ og aluminiumTræaluvinduer blev også almindelige, fordi de var nemmere at vedligeholde – så man kunne spare malerarbejdet med jævne mellemrum. Træaluvinduet består af træ på indersiden og en kappe af aluminium på ydersiden. Aluminiumet er vedligeholdelsesfrit og beskytter træet mod påvirkning fra vind og vejr. En anden fordel ved træaluvinduet er, at ramme- og karmkonstruktionen bliver smal, så man får mest muligt udsyn og solindfald.
  • HårdtræHårdtræsvinduerne havde nu energiruder – og ikke som i 1930’erne til 50’erne, hvor de havde 1 lag glas. De er ret nemme at vedligeholde, fordi de kun skal oliebehandles. Det gør, at der er færre arbejdsgange end ved trævinduer, og man slipper for malerarbejdet.

Fuger

Fugerne omkring vinduerne bestod typisk af elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kunne fugerne bestå af en asfalt imprægneret ekspanderende fuge. 

Vedligehold

Vedligehold af træ

Tjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke.

Vedligehold overfladenVinduets karm og ramme slibes og males/imprægneres efter behov. Især i mørkfarvede, sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved imprægnering er det vigtigt at bruge en oliebaseret overfladebehandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen foretages i perioder hvor træet er godt udtørret.

Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler. Den videre behandling består af grunding og maling. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Ved hårdttræsvinduer kan du afhængig af træsort og krav til udseende behandle overfladen på rammer og karme med imprægnerende olie med eller uden farvepigment. Gør det på et tidspunkt, hvor træværket er tørt. Slib træet med fint sandpapir inden behandlingen, og påfør olieimprægneringen med en klud eller pensel. Husk at tørre overskydende olie væk, hvis du bruger pensel.

Øvrigt

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.
  • Tjek fugerneTjek jævnligt fugerne for huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Udskift fugerne, efterhånden som de bliver ”slidt” eller nedbrudt af vejr og vind og solens stråler. Hvis du udskifter fugerne, børe du få monteret en 2-trinsfuge, som er diffusionsåben på ydersiden og diffusionstæt på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Hvis det er et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Vinduer

Læs mere

Solafskærmning

Solafskærmning

Hvis typehuset har store vinduespartier mod syd, bør du overveje en udvendig solafskærmning i form af markise eller lignende.

Solafskærmning

Solafskærmning

Solafskærmning

Du kan også vælge vinduer med indbyggede persienner. Den udvendige solafskærmning er dog betydeligt bedre end en solafskærmning mellem glassene eller indvendigt. Endelig bør solafskærmningen være dynamisk, så den ikke holder solens gratis varme ude i opvarmningssæsonen.

Det er vigtigt at bevare typehusets udtryk. Der er tænkt over placeringen af vinduer og døre, så bevar så vidt muligt dette. Af arkitekttoniske hensyn anbefales det ikke at opdele vinduerne, hverken lodret eller vandret. Hvis man ønsker dette, bør man tage en arkitekt med på råd.

Solafskærmning

Læs mere

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet naturlig ventilation, så man bruger mindre mekanisk ventilation.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Husets hoveddør bestod også ofte af glas, men kunne også være en pladedør. Bryggersdøren kunne være af samme udformning som hoveddøren, men kunne også være mere enkel, f.eks. en pladedør.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Forbedringer

Du bør udskifte ældre og udtjente yderøre, der viser tegn på råd.

Skift yderdøren

  • Oprindelig stilHvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.
  • EnergirigtigDe nye døre bør selvfølgelige holde så godt som muligt på varmen.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Vinduer og døre