Fra elvarme til varmepumpe og god isolering i 50’er-hus

Fra elvarme til varmepumpe og god isolering i 50’er-hus

Anders, der er en rigtig gør det selv-mand, forvandlede huset med elvarme til en energivenlig bolig med bedre isolering og varmepumpe.

Beboere

35-årige Anders købte huset af en kammerat i 2015. Han havde kigget på mange huse forinden og kunne straks se de muligheder, han havde ledt efter, i netop dette hus.

Anders ville gerne have et hus, han selv kunne sætte sit præg på, da han kan lide at renovere selv. Derudover er Anders havemenneske, så den store grund på 1.000 m2 var lige noget for ham.

Her er plads til den store køkkenhave, drivhus og hønsegård, som han altid har drømt om. Han kan bedst lide at bo i byen, men der må gerne være nogle landlige fordele som f.eks. god plads og en ”gammel” stil.

Til daglig sælger Anders elevatorer og lifte til kørestolsbrugere, så færdighederne inden for håndværk er selvlært i hans fritid. 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Huset var pænt og velholdt, da jeg købte det – det var bare gammelt. Da man byggede huse i 1950’erne, var det med små køkkener og badeværelser. Så det fandt jeg hurtigt ud af, jeg ville gøre noget ved.

Jeg boede herude, da det begyndte at blive koldt, og mærkede hurtigt, at der ikke var nogen isolering i gulvet. Sådan et bryggers og køkken kan hurtigt blive koldt, og så ved man jo, at en gammel elradiator bruger meget strøm.

Derfor tænkte jeg, at en ny varmekilde var noget af det første, jeg blev nødt til at skaffe, ligesom vinduerne skulle skiftes. De var gamle og kunne ikke lukke helt. Jeg havde boet i huset i 4-5 måneder, inden jeg gik i gang.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Jeg har brugt min far og storebror meget. Min far er nemlig smed og min bror er uddannet elektriker, så de har hjulpet med rådgivningen og udførslen.

Når jeg læste om mulighederne for nye varmekilder, sagde alle, at jeg skulle skaffe en luft til vand-varmepumpe. Det er nemt at installere, og jeg fik at vide, det var det bedste, man kunne få.

Da jeg akut havde brug for en anden varmekilde end de dyre elradiatorer, valgte jeg straks at få installeret en luft til luft-varmepumpe, som kunne bruges, mens jeg fik installeret luft til vand-varmepumpen, som var en mere tidskrævende proces.

Økonomien

Økonomi

Jeg havde arvet nogle penge, så jeg havde nok til udbetaling af banklånet, da jeg købte huset. Derfor kunne jeg sidde meget billigt i det og havde også råd til renoveringen.

Jeg havde regnet på, hvor meget det ville koste, men budgettet holdt ikke helt. Det var ikke, fordi beregningerne var helt forkerte, der kom bare lidt flere ting oveni.

I starten havde jeg f.eks. tænkt mig at beholde køkkenet, for det var faktisk i god stand. Så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville have gulvvarme, så vi alligevel skulle pille det ned, og så fik jeg nyt køkken alligevel.

Det ene tog det andet. Undervejs var jeg i banken for at fortælle om de nye ideer, og de var med på det.

Processen

Forløb

Jeg har lavet en stor del af arbejdet selv med hjælp fra familie. Jeg hentede 3 tilbud på vinduerne, og hos det billigste byggefirma oprettede jeg en byggekonto til resten af materialerne.

Luft til luft-varmepumpen kom hurtigt op ude i gangen. I køkken, bryggers og badeværelse er der lagt isolering i gulvet foruden de vandslanger, der skal bruges til luft til vand-varmepumpen. Det er nemlig her, gulvvarmen kommer til at være, og der er trukket slanger op til værelserne på 1. sal til radiatorer.

Vi byggede også et skelet i ydermuren indvendigt og lagde 50 mm isolering i hele underetagen. 

Resultatet

Resultat

Det er sjovere at bruge pengene på at afdrage lån end at bruge dem på varmeregningen, for sådan nogle elradiatorer koster meget.

Jeg beholder luft til luft-varmepumpen, for der er ingen radiatorer i gangen og stuen, og den kan varme 120-130 m2 op. Jeg har dog sørget for, at den nye luft til vand-varmepumpe er forberedt til, at de sidste rum også kan kobles på, hvis jeg senere får lyst til at tage de pæne trægulve op i stuen og gangen. I det tilfælde kan luft til luft-varmepumpen komme ned.

Jeg synes, det er sjovt, hver gang man har lavet noget, at fortælle venner om det. Det er tilfredsstillende at høre, at folk kan lide det.

Økonomi

Energiforbrug før
44.800kr./år
Energiforbrug efter
Ikke oplyst
Hvad har det betydet økonomisk?
Ikke oplyst

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, indefra
5.000kr.
Isolering af gulv over uopvarmet kælder
10.000kr.
Skift til luft til vand-varmepumpe
87.000kr.
Luft til luft-varmepumpe
11.000kr.
Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer
65.000kr.
I alt
178.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Sundere indeklima

Gode råd over hækken

Det er altid godt at spørge håndværkere til råds. Også selvom man laver tingene selv.
Man skal ikke købe de billigste materialer, men man behøver heller ikke altid købe de dyreste. Det er ikke nødvendigvis prisen, der afgør, hvad der er godt og skidt.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, indefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra

10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

skift til luft til vand varmepumpe

Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe

Luft til luft-varmepumpe

Typisk besparelse ved luft til luft-varmepumpe

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning