Byhus

Byhus

Byhus

Byhus

Byhus

Byhusene ligger i de lidt større byer og har typisk flere etager, jo større by de ligger i – helt op til 4 etager er muligt. Husene er bygget til det bedre borgerskab og skulle derfor adskille sig markant fra bondehusene på landet. Det gjorde, at byhusene blev prangende og pyntede og udsmykket med pynt fra forskellige tidsperioder og stilarter.
  •  
  •  
BYHUSE I DANMARK
BYGGEÅR
TYPISK ENERGIMÆRKE
MULIG FORBEDRING
62.000
1880-1930
F-G
energipotentiale byhuset

Energiforbrug

Energiforbrug

Byhuse er som regel mærket med energimærke F-G - eller C hvis de allerede er energirenoveret.

1. Klimaskærm

Din boligs klimaskærm (dvs. tag, ydervægge, vinduer osv.) er det, der betyder mest for din varmeregning. Hvis du isolerer og skifter eller renoverer dine vinduer, er du godt på vej mod en lavere varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Her slipper varmen typisk ud af huset

Typiske forbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i et byhus - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Isolering af loft
  2. Isolering af etageadskillelse
  3. Isolering af ydervægge
  4. Hulmursisolering 
  5. Udskiftning eller energiforbedring af vinduer

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Energikrav

Når du renoverer din bolig, skal ændringerne overholde Bygningsreglementets mindstekrav. Kravene varierer, afhængig af hvad du skal i gang med.

2. Installationer

Når din bolig er tæt og holder varmen inde, kan du kigge på din opvarmningsform og dit varmesystem. Måske kan du spare ved at optimere anlæggets drift eller supplere med f.eks. solvarme og solceller.

Typiske forbedringer af installationerne

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i et byhus - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

  1. Isolering af varme- og varmtvandsrør
  2. Installation af solcelleanlæg
  3. Udskiftning af cirkulationspumper
  4. Installation af automatik på varmeanlægget
  5. Udskiftning af olie- eller gaskedler

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Energikrav

Når du renoverer din bolig, skal ændringerne overholde Bygningsreglementets mindstekrav. Kravene varierer, afhængig af hvad du skal i gang med.

3. Vaner

Der kan være en del at spare ved at være opmærksom på dine energivaner. Skruer du f.eks. ned for varmen om natten, og når du ikke er hjemme?

Gode råd, som hjælper dig til en lavere varme- og elregning.

Energimærkning

Byhuse har typisk energimærke F-G. Energimærket viser boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af huset på en skala fra A til G. Du kan hæve energimærke F-G til C, hvis du gennemfører energimærkningens forslag til energiforbedringer.

Energimærkning

Huse bliver typisk kun energimærket, hvis de skal sælges eller lejes ud i mere end 4 uger.

Energiforbrug

Har dit byhus et højt varmeforbrug?

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge hele huset om.

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

Det gode forløb for en renovering

1Fra tanke til projektidé
2Fra idé til projekt
3Fra projekt til resultat

Søg inspiration

Før du renoverer eller moderniserer din bolig, er det en god idé at søge inspiration og viden, f.eks.:

  • i Bygningsguiden, hvor vi har samlet viden om huse og renovering for 15 forskellige hustyper
    Bygningsguiden
  • hos en lokal arkitekt eller Danskeboligarkitekter.dk – eksempler på, hvordan du kan tænke arkitekturen ind i renoveringsprojektet Danskeboligarkitekter.dk
  • i Casebanken kan du se, hvad andre har gjort, og hvad de har fået ud af det Casebanken
  • hos Bolius – bred information om vedligehold og renovering
    Bolius
  • i energimærket – en liste over rentable energiforbedringer, du kan bruge, hvis dit hus er energimærket Find husets energimærke

Hvis du vil se eksempler på energirenoveringer, kan du I vores film se eksempler på f.eks. isolering af skunk eller udskiftning af vinduer. 

Saml data ind

Find de forskellige tal og fakta frem. Lån, energiforbrug, rådighedsbeløb, friværdi osv. 

  • Husets tilstandHvis du lige har overtaget huset, har du både en tilstandsrapport og en energimærkningsrapport med værdifulde informationer om husets tilstand.
    Find energimærke og rapport
  • EnergiforbrugetSe på, om du bruger mere eller mindre varme end forventet for et hus som dit.
    Typisk varmeforbrug
  • Din økonomiOvervej, hvor meget du har råd til at investere i huset. Måske kan du allerede nu få en forhåndsgodkendelse til et energirenoveringslån.
  • Dit behovFå sat ord på dit/jeres behov. Er det f.eks. bedre indeklima, mere plads eller noget helt tredje.

Fra god idé til bedre idé

Sammenhold dine drømme med de faktiske muligheder – både i forhold til din boligs tilstand, dine ønsker og din økonomi.

Overvej, om du vil benytte en rådgiver. Det er en god idé at have en rådgiver, særligt hvis:

  • du overvejer et større renoveringsprojekt
  • du vil have råd og inspiration til, hvilke muligheder der er i din bolig
  • du vil have hjælp med at kortlægge boligens energimæssige tilstand
  • du vil have hjælp til at konkretisere dine ideer
  • du vil have hjælp til at udarbejde et skitseprojekt
  • du vil have hjælp til projektering og til at få gennemført projektet.

Det kan lette dig for en del arbejde, give dig større tryghed, hæve kvaliteten og værdien af huset og spare dig for unødige og uforudsete udgifter.

Konkretiser og beskriv

Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse - i tegninger og tekst. Hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Overvej også, hvornår på året projektet skal udføres. Beskrivelsen kan være starten på en eventuel ansøgning til en byggetilladelse.

Brug energiløsningerne – de indeholder detaljerede beskrivelser af, hvordan du forbedrer din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger.

Lovgivning og tilladelser

  • Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for.
  • Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, og find ud af, om du skal have en byggetilladelse. Til en byggetilladelse skal du bruge målfaste tegninger og beskrivelser af projektet.
    Læs mere om Bygningsreglementets energikrav
  • Få de fleste detaljer på plads, inden du søger om byggetilladelse.
  • Gennemgå dit projekt sammen med eventuelle rådgivere, inden du sender det ind til myndigheden.

Indhent tilbud

Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale, tidsplan, oplysninger om nødvendige godkendelser og tilladelser – f.eks. fra kommunen osv. - sikrer dig mod overraskelser senere i forløbet.

Det er dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Hvis du har en totalentreprenør, indgår denne alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.

Tilskud og fradrag

Du kan få tilskud til energivenlige renoveringer eller rådgivning om, hvor du kan energiforbedre din bolig. Du skal indgå aftalen om tilskud, INDEN arbejdet går i gang.

Med håndværkerfradraget kan du desuden trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.

Gennemfør projektet

Hold et opstartsmøde med håndværkere og eventuelle rådgivere. Hvis du selv styrer processen, er det vigtigt, at du:

  • fører tilsyn undervejs med både kvalitet, tid og pris
  • holder et vågent øje med tidsplanen
  • sørger for, at der løbende er byggemøder og kvalitetssikring af arbejdet, så fejl undgås eller udbedres hurtigt
  • sørger for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.

Aflevering

Når arbejdet er afsluttet, er det vigtigt, at der er en komplet gennemgang af løsningen for at sikre, at alt blevet som aftalt. Og sørg for, at evt. mangler bliver udbedret, inden den endelige afregning.

Drift og adfærd

Hvis du har fået installeret nyt varme- eller ventilationsanlæg, bør du tegne serviceordninger, så anlægget kan blive kontrolleret jævnligt. 

Du kan også tjekke dit energiforbrug med mellemrum, så du kan se, om det er på et forventet niveau.

1 of 3

Guide til energirenovering



Guide til energirenovering

Billede renovering-huse-sparenergi.png

Guide til energirenovering

30.10.2019
3.62 MB
27 SIDER
Lad dit hus energiforbedre og spar både energi og penge. Gå fremtiden sikkert i møde med et bedre hjem.


Det gode forløb for en renovering

Læs mere

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet, i forhold til renovering, drift og vedligehold af boligen.

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om ikke at forbruge flere af naturens ressourcer end nødvendigt.

Bæredygtighed i byggeri og renovering kan deles op i nedenstående:

Miljømæssig kvalitetMiljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet vedrører natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.:

  • Optimal udnyttelse af ressourcerSikrer mindst muligt bygningsaffald og optimerer genanvendelse af materialer for atundgå deponi (ophobning) eller forbrænding.
  • Produktion med lave miljøomkostningerDet er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer.
  • Energirigtig driftNår byggeri og renovering bliver gennemført med tanke på energiforbruget, giver det en energirigtig drift i fremtiden.

Social kvalitetSocial kvalitet

Social kvalitet vedrører menneskers sundhed og trivsel og omfatter bl.a.:

  • Et godt indeklima uden skadelige stofferFokus på brug af materialer, der ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.
  • Gode lysforholdDagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt.

Økonomisk kvalitetØkonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet omfatter de økonomiske aspekter ved byggeri/renovering og omfatter bl.a.:

  • Stabil driftsøkonomiEn bolig med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi.
  • Værdistabilitet over tidMindre energiforbrug ruster boligen mod energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Det kan du selv gøre

Hvis din bolig trænger til at blive renoveret, kan du tænke bæredygtighed ind flere steder i processen.

Når du renoverer eller bygger ud

Klimaskærmen – bygningens skal

  • IsoleringNår du efterisolerer, forbedrer du indeklimaet og sænker din varmeregning.
  • Ventilation og luftskifteEn tæt bolig har mindre naturligt luftskifte, og et ventilationssystem kan derfor være en god ide for at forebygge et dårligt indeklima.
  • SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde bygningen.
  • BeskyttelseDet kan være en god ide med et stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge, der skåner ydervæggene mod vind og vejr.
  • OverfladebehandlingVælg overfladebehandling, som er mærket med f.eks. EcoLabel, Svanen eller lignende.

Varme og el

  • VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning.
  • Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som solvarme og solceller kan bidrage til opvarmning og CO2-venlig strøm.
  • SolafskærmningSolafskærmning er vigtig for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer. 

Når du vælger materialer

  • Produktion og forarbejdningVælg et materiale, som er produceret med lave miljøomkostninger. Kig f.eks. efter træ, som er FSC-certificeret. Og vælg materialer, som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer.
  • TransportVælg et lokalt materiale fremfor et materiale, der skal transporteres over store distancer.
  • Type materialeVælg tunge materialer, som varmes langsomt op og køles langsomt ned – det gør det nemmere at regulere temperaturen indenfor.

I pdf’en ’Bæredygtige materialer’ kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Når du bortskaffer materialer

  • SpildVælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, og derved giver meget spild, og som er pakket i bæredygtig emballage.
  • GenbrugDer er ofte flere materialer i en nedrivning, som kan genbruges direkte. Bed entreprenøren om at lade flest mulige materialer gå til genbrug. Medregn udgift til afrensning.
  • AffaldshåndteringDet er bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes. 

Mere om bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Læs mere

Om byhuset

Om byhuset

Byhuset er typisk opført med murede vægge og tag med hældning. Vinduerne var symmetrisk placerede. De første byhuse blev opvarmet med brændeovne placeret rundt om husets skorstene. De senere byhuse havde centralvarme fra starten.

Om byhuset

Om byhuset

Om byhuset

Historik

Byhusene blev bygget fra ca. 1880 til 1930. Byhuset er typisk et rækkehus eller et halvt dobbelthus med en facade mod gaden og en mod gården. Grundplanet er i de ældste byhuse ikke ret stort. Jo yngre byhusene er, jo større er grundplan. 

Byhuset kan have haft værelser oppe under taget fra starten, men ikke altid. Nogle byhuse – som regel dem i 2½ plan – havde oprindeligt en uudnyttet tagetage, som senere er blevet udnyttet til beboelse. Andre byhuse i 2½ plan havde udnyttet alle 3 etager til beboelse. Ofte blev de bygget med plads til en familie i 1 lejlighed pr. etage.

For de ældre byhuse i 1½ plan var det ofte sådan, at kun stueetagen var beboet. De yngre byhuse i 1½ plan havde som oftest udnyttet 1. sal fra starten. De blev typisk bygget til 1 familie.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på kommunes hjemmeside. Her kan du normalt finde de oprindelige tegninger, beregningerne osv. Nogle af byhusene er så tidlige, at du nok ikke kan finde de oprindelig tegninger, men hvis du er heldig, har huset været bygget om og/eller til og er i den forbindelse opmålt og tegnet op af en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, som huset så ud inden om- eller tilbygningen.

Bevaringsværdigt

Mange af byhusene er underlagt en lokalplan, en bevaringsplan eller en fredningsplan, så husejer ikke kan ændre husenes udseende for meget.

Her finder du byhuset

Byhuset ligger overalt – både i større og mindre byer.

Husets opbygning og facon

Huset er som regel ikke ret dybt, fordi det kun er muligt at få lys ind fra facaderne mod gaden og gården, da gavlene vender ind mod naboen. I dag er de fleste byhuse enfamiliehuse, men de større kan også være delt op i lejligheder – som regel større end de oprindelige.

Ofte er byhusene blevet renoveret flere gange gennem deres levetid. Der er blevet bygget til – i første omgang ved, at tagetagen er blevet udnyttet. Senere er huset måske knopskudt mod gården, hvis kommunen har givet lov til det.

  • Køkken og badDe første byhuse blev bygget så tidligt, at de havde køkken, men ikke toilet og bad. Det blev installeret senere i husets levetid.
  • KælderByhuset har enten fuld krybekælder, delvis krybekælder og rest-kælder eller fuld kælder.

Bygningsdele

  • Tag Taget er et sadeltag med hældning beklædt med enten tegl eller skiffer. Byhuset har som regel kviste mod gården eller gaden for at få størst mulig udnyttelse af etagen under taget. Huset kan have en frontkvist.
  • YdervæggeYdervæggene er massive murstensmure, bortset fra de senere byhuse, der kan være opført med hulmur med massive bindere eller trådbindere.
  • VinduerVinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. Der er i de ældste byhuse små bondehusvinduer med sprosser og i de større og senere byhuse større dannebrogsvinduer.

Varme og el

  • OpvarmningByhuset er født med kakkelovne eller brændeovne placeret rundt om skorstenene midt i huset. De senere er født med centralvarme i form af en kedel i kælderen eller udhuset og rør, der leverer varmen til radiatorerne i de enkelte rum. Radiatorerne er af støbejern, og rørsystemet var med rør i samme dimension hele vejen rundt og en pumpe, der cirkulerede det varme vand. De første kedler var til kul og koks. I 1950’erne, 60’erne og 70’erne blev det almindeligt med oliekedler. Senere kom enten fjernvarme eller naturgas til.
  • VentilationByhuset var naturligt ventileret ligesom de fleste andre huse på den tid. Byhuset er ofte blevet bygget om eller til senere, og ventilationen skal den forbindelse opfylde det bygningsreglement, der gjaldt på ombygnings- eller tilbygningstidspunktet.
  • ElinstallationerDe første byhuse har ikke haft strøm fra starten. De senere havde. Det blev almindeligt at få indlagt strøm i 1920’erne og 30’erne. Elinstallationerne var i begrænset omfang dengang. Ofte var der i starten kun en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.

Om byhusets arkitektur og rum

Om byhuset

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Hvis du vil vide mere.
  • IndeklimaEt godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.
  • SikkerhedHusets skal være konstrueret, så det sikrer beboerne mod unødvendig fare og så det kan modstå belastninger fra miljøet:
  • TilgængelighedTænk tilgængelighed ind fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser.
  • KlimasikringTemperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Tag en arkitekt med på råd

En arkitekt kan ikke bare hjælpe dig med at bevare landhusets stil under renovering/ombygning. Han kan også fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé, at benytte en rådgiver.

Byhus